Registrering af kliniske forsøg

Altruisme og tillid er fundamental for forskning på forsøgspersoner. Altruistiske personer melder sig frivilligt til forskning i tillid til, at deres deltagelse vil medvirke til forbedret sundhed hos andre, og at forskerne vil minimere risici for deltagerne. Til gengæld for den altruisme og tillid, som muliggør klinisk forskning, har forskningsvirksomheden en forpligtelse til at udføre forskningen i henhold til gældende etiske retningslinjer og rapportere den på ærlig vis. Ærlig rapportering begynder med fremlæggelse af alle forhåndenværende kliniske studier, også de, der resulterer i en negativ konklusion over for forskningssponsors produkt.

Desværre sker der en selektiv rapportering af forsøg, og det fordrejer den sum af evidens, der er til rådighed for klinisk beslutningstagen. Forskere (og tidsskriftsredaktører) er generelt meget entusiastiske mht. publicering af forsøg, som enten viser stor virkning af en ny behandling (positive forsøg) eller ækvivalens af to behandlinger (non-inferiority forsøg). Forskere (og tidsskrifter) er typisk mindre begejstret for forsøg, som viser, at en ny behandling er dårligere end standardbehandlingen (negative forsøg) og endnu mindre interesseret i forsøg, som hverken er klart positive eller klart negative, eftersom resultatløse forsøg ikke i sig selv vil ændre praksis. Uanset deres videnskabelige interesse er det højst sandsynligt, at forsøg, som bringer finansielle interesser i fare, forbliver upubliceret og skjult for offentlighedens øjne. Uanset sponsors eller forfatteres interesser bør alle få kendskab til et hvilket som helst forsøgs eksistens og dets vigtige karakteristika.

Indsatsen mod selektiv rapportering er især nødvendig for forskning, som tester interventioner, som kunne indgå i central klinisk praksis. Sædvanligvis er det en sum af evidens baseret på mange studier - snarere end et enkelt forsøg - som ændrer medicinsk praksis. Når forskningssponsorer eller forskere skjuler tilstedeværelsen af udvalgte forsøg, kan disse forsøg ikke påvirke den måde, hvorpå patienter eller klinikere og andre forskere tænker, ej heller ændre tænkemåden hos de eksperter, som skriver praksisretningslinjer eller træffer beslutning om forsikringsdækning. Hvis alle forsøg, når de påbegyndes, registreres i et offentligt register/database, er eksistensen af ethvert forsøg en del af de offentlige data, og de mange interessenter i klinisk forskning kan udforske hele summen af klinisk evidens. Vi er langt fra dette ideal på nuværende tidspunkt, da registrering af forsøg stort set er frivillig, datasæt og offentlig adgang til dem varierer, og registrene kun indeholder en lille del af alle forsøg. I denne artikel, som publiceres samtidig i alle medlemstidsskrifterne, foreslår The International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE) en omfattende forsøgsregistrering som en løsning på problemet om selektiv viden. Alle elleve ICMJE-medlemstidsskrifter vil tiltræde en strategi om forsøgsregistrering for at fremme dette mål.

Som en betingelse for at overveje publicering vil ICMJE-medlemstidsskrifterne kræve registrering i et offentligt forsøgsregister. Forsøg skal registreres ved eller før begyndelsen af patientrekrutteringen. Denne strategi skal anvendes ved alle kliniske forsøg, der starter efter 1. juli 2005. For forsøg, der påbegyndtes før denne dato, vil ICMJE-medlemstidsskrifterne kræve, at studiet er registreret senest 13. september 2005 - ellers vil studiet ikke blive publiceret. Vi taler kun for os selv, men vi opfordrer redaktører af andre biomedicinske tidsskrifter til at indføre en lignende politik. Til dette formål definerer ICMJE et klinisk forsøg som ethvert forskningsprojekt, som prospektivt rekrutterer mennesker til interventions- eller sammenligningsgrupper for at studere årsag-virknings-forholdet mellem mellem en lægelig intervention og helbredsresultatet. Studier, som har andre formål, såsom at studere farmakokinetik eller alvorlig toksicitet (f.eks. fase I forsøg) vil være undtaget.

ICMJE går ikke ind for ét specielt register, men medlemstidsskrifterne vil kræve, at forfatterne registrerer deres forsøg i et register, som overholder forskellige kriterier. Registret skal være tilgængeligt vederlagsfrit for offentligheden. Det skal være åbent for alle, der vil registrere i fremtiden, og administreres af en ikkeerhvervsmæssig organisation. Der skal være en mekanisme, der sikrer validiteten af de registrerede data, og elektronisk søgning skal være mulig Et acceptabelt register skal omfatte mindst følgende oplysninger: et entydigt identifikationsnummer, en beskrivelse af behandlingen og hvad denne sammenlignes med, en klart formuleret hypotese, definition af de primære og sekundære resultatmål, udvælgelseskriterier, kvalifikationskriterier, de vigtigste forsøgsdatoer (registreringsdato, forventet eller faktisk startdato, forventet eller faktisk dato på sidste followup, planlagt eller faktisk dato for lukning af datatilgang og dato for afslutning af data), antal forforsøgspersoner der forventes at indgå, finansiel støtte, samt oplysninger om kontakt til lederen af studiet. Så vidt vi ved, overholder kun [1], som sponseres af United States National Library of Medicine, disse krav. Der kan være andre registre, nu eller i fremtiden, som overholder alle disse krav.

Registrering er kun en del af midlerne mod målet. Dette mål er fuld gennemsigtighed med hensyn til udførelse og rapportering af kliniske forsøg. Forskningssponsorer kan indvende, at offentlig registrering af kliniske forsøg vil føre til unødvendige, administrative forsinkelser og ødelægge konkurrenceevnen, når man tillader konkurrenter fuld adgang til deres forskningsplaner. Vi hævder, at øget offentlig tillid til forskningsprojekter vil kompensere for de omkostninger, der er forbundet med åben fremlæggelse. Patienter, som frivilligt deltager i kliniske forsøg, fortjener at vide, at deres bidrag til at forbedre sundheden vil være til rådighed, når der træffes beslutninger om sundhed. Den viden, som er muliggjort ved deres kollektive altruisme, skal være tilgængelig for alle. Krav om registrering af forsøg vil fremme dette mål.

*) Catherine De Angelis , Editor-in-Chief, JAMA

Jeffrey M. Drazen , Editor-in-Chief, New England Journal of Medicine

Prof Frank A. Frizelle , Editor; The New Zealand Medical

Charlotte Haug , Editor-in-Chief, Norwegian Medical Journal

John Hoey , Editor, CMAJ

Richard Horton , Editor, The Lancet

Sheldon Kotzin , Executive Editor, MEDLINE

Christine Laine , Senior Deputy Editor, Annals of Internal Medicine

Ana Marusic , Editor, Croatian Medical Journal

A. John P.M. Overbeke , Executive Editor,
Nederlands Tijdschrift voor Geneeskunde (Dutch Journal of Medicine)

Torben V Schroeder , Editor, Journal of the Danish Medical Association

Hal C. Sox , Editor, Annals of Internal Medicine

Martin B Van Der Weyden, Editor, The Medical Journal of Australia