Registrering af præhabilitering inden planlagt operation

Resultaterne af nyere forskning har vist, at præhabilitering i form af præoperativ sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering har en signifikant betydning for operationsresultatet. Risikoen for komplikationer, reoperationer samt forlængede indlæggelses- og genoptræningsforløb kan reduceres betydeligt ved hjælp af evidensbaserede præhabiliteringsprogrammer.

Det gælder f.eks. 6-8 ugers intervention ved daglig rygning og fire uger ved skadeligt alkoholforbrug [1, 2]. Desuden kan der være behov for optimering af behandlingen af kroniske medicinske sygdomme - netop for at nedsætte risikoen for udvikling af komplikationer etc. [3]

Hvis den elektive patient skal tilbydes det bedste evidensbaserede kirurgiske forløb, vil det derfor ofte inkludere en præoperativ behandlingsperiode, der kan strække sig ud over ventetidsgarantien på en måned. Ved livstruende sygdomme, som f.eks. aggressive kræftformer, kan gevinsten ved hurtigt at operere ofte opveje den øgede risiko for ekstra komplikationer. Ved de fleste øvrige planlagte operationer vil fordelene ved evidensbaseret præhabilitering være størst - også selv om programmet for nogle patienter vil vare op til 6-8 uger.

I forbindelse med indførelsen af ventelistegarantien på en måned fra oktober 2007 havde Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen forudset, at behovet for præhabilitering kunne strække sig ud over en måned, hvilket er helt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger om rygning og alkohol i forbindelse med operation [4].

Korrekt registrering af præhabilitering

Præhabilitering kan gennemføres på den kirurgiske stamafdeling eller på en anden afdeling, f.eks. et rygestopambulatorium, en lungemedicinsk afdeling, en alkoholenhed og lignende. Ventestatus registreres med dato og kode iht. det aktuelle præhabiliteringsforløb, se koderne i Tabel 1A .

Hvis patienten modtager præhabilitering på en anden afdeling, skal den kirurgiske stamafdeling registrere ventestatus i den pågældende periode med kode 24 »ikke ventende, pga. udredning/behandling på andet afsnit«. Den anden afdeling bør så registrere, hvilken form for præhabilitering der finder sted. Dette gøres hurtigst med de 15 enkle forebyggelseskoder [5] (Tabel 1B ). Disse koder er fundet at være forståelige, anvendelige og dækkende af både medicinske og kirurgiske specialister, såvel nationalt som internationalt [6, 7].

Hvis patienten præhabiliteres på den kirurgiske stamafdeling, skal man på den kirurgiske afdeling registrere ventestatus i den pågældende periode med kode 21 »ikke ventende, på udredning/behandling«. Her bør man på den kirurgiske afdeling selv registrere, hvilken form for præhabilitering der finder sted - ligeledes ved brug af de enkle forebyggelseskoder (Tabel 1A + B).

Hvis afdelingerne også ønsker at anføre den eller de risikofaktorer, der ligger til grund for præhabiliteringen, henvises der til det ligeledes nye forenklede kodeværk herom [8].

I Tabel 2 er der vist et eksempel med registrering af ventestatus og præhabilitering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de officielle koder kan være omdøbt til andre numre eller bogstaver i det lokale Grønne System. Ved indberetningen til Sundhedsstyrelsen transskriberes lokale koder til de officielle koder, som anvendes i Sundhedsstyrelsens afrapporteringer om ventestatus. Spørgsmål om ventetidsregistrering henvises til Sundhedsinformatik, Sundhedsstyrelsen, på e-mail: Patientregistrering@sst.dk.

Perspektiver og konklusion

Det nuværende registreringsværktøj giver gode muligheder for at dokumentere relevant præhabilitering eller anden form for nødvendig behandling i tiden inden en operation [9]. Herved kan der let skelnes mellem almindelig ventetid og ventetid forårsaget af f.eks. præhabilitering, og det bliver naturligvis ikke nødvendigt at forholde patienter evidensbaseret intervention pga. den afkortede ventetidsgaranti.

Hanne Tønnesen , WHO-CC/KESF, Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. E-mail: hanne.tonnesen@bbh.regionh.dk

Antaget: 12. november 2007

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelser: Tak til ledende lægesekretær Pernille Vernegren Nielsen, Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital, for hjælp til udarbejdelse af eksemplet i Tabel 2.