Risiko for affektion af centralnervesystemet ved brug af mobiltelefon - sekundærpublikation

I en stor kohorte af personer, der havde et mobiltelefonabonnement i perioden 1982-1995, fandt vi en øget forekomst af indlæggelser for migræne og vertigo på 10-20%. Vi fandt ingen øget risiko for indlæggelse med diagnoserne amyotrof lateral sklerose, dissemineret sklerose eller epilepsi blandt kvinder. Blandt mænd var risikoen for demens, Parkinson og epilepsi 30-40% nedsat. Det kan ikke afvises, at der er metodologiske årsager, som forklarer disse resultater, der under alle omstændigheder kræver videre udforskning.

Milliarder af mennesker anvender mobiltelefoner samtidig med, at der er en vedvarende bekymring for, at disse telefoner kan udgøre et helbredsproblem [1]. De fleste videnskabelige undersøgelser har fokuseret på, om der var en øget risiko for hjernetumorer blandt brugere af mobiltelefoner, og hovedfundet i disse undersøgelser er, at der ikke kan identificeres en sådan øget risiko hos brugere, der har anvendt mobiltelefoner i ti år eller mere, men det kan ikke udelukkes, at der faktisk er en øget risiko ved langtidsbrug ud over disse ti år [2]. Det har i en række oversigtartikler været diskuteret, om elektromagnetiske felter, som vi kender dem fra strømforsyningen, kunne være en risikofaktor for Alzheimers demens, amyotrof lateral sklerose (ALS) og andre sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Man har dog ikke mistanke om, at disse felter kan fremkalde vaskulært betinget demens, epilepsi eller Parkinson. I en retrospektiv kohorteundersøgelse, der var baseret på registerinformationer, sammenlignede vi raterne for hospitalsindlæggelse med en CNS-sygdom blandt samtlige danske private mobiltelefonabonnenter i perioden 1982-1995 med raten i den danske befolkning.

Materiale og metoder

Vi har tidligere beskrevet, hvordan vi etablerede en kohorte af 420.095 private mobiltelefonabonnenter i perioden 1982-1995 [3] gennem adgang til registeroplysninger hos teleselskaberne.

Gennem kobling af de enkelte kohortemedlemmers cpr-nummer fik vi oplysninger om vitalstatus, der omfatter oplysning om eventuel dato for død, emigration eller forsvinding. Herefter koblede vi kohorten til Landspatientregisteret med det formål at få oplysning om hospitalisering for udvalgte CNS-sygdomme.

Antallet af indlæggelser og/eller ambulante besøg, som blev observeret i kohorten, blev sammenlignet med den forventede forekomst, som blev beregnet ved at gange antallet af personår blandt kohortemedlemmerne med de samlede sygdomsspecifikke indlæggelser/ambulante besøg for primær CNS-sygdom blandt mænd og kvinder i Danmark opdelt i femårs alders- og kalendertidsgrupper. Som tidligere beskrevet havde vi fået adgang til information fra Danmarks Statistik med henblik på at sammenligne den gennemsnitlige indkomst mellem kohortemedlemmer og den danske befolkning [3].

Resultater

De 420.095 kohortemedlemmer bidrog med næsten fire millioner personår under risiko. Men mindre end 15% af kohortens medlemmer havde oprettet et mobiltelefonabonnement før 1992.

Vi fandt en lille, men statistisk signifikant øget risiko for hospitalskontakt med enten migræne eller vertigo (Tabel 1 ). Den forøgede risiko var mindst blandt kohortemedlemmer, der havde = 10 års abonnement, men der var kun små forskelle mellem de fire latenstidsgrupper.

Vi fandt en statistisk signifikant reduceret risiko for hospitalskontakt med en diagnose for Alzheimers sygdom, vaskulær demens og anden demens (Tabel 2 ). Dette gjaldt også for den samlede risiko for Parkinson, mens standardiserede hospitaliseringsrater (SHR) var tæt på en for henholdsvis ALS og dissemineret sklerose. Blandt mænd var der en signifikant nedsat risiko for hospitalskontakt med en epilepsidiagnose, mens denne risiko var let øget for kvinder. I gruppen af abonnenter med mere end ti års varighed var SHR-estimaterne alle tæt på eller under en.

Diskussion

Vores hovedfund går to veje, idet vi fandt en øget risiko for hovedpine og svimmelhed samt en nedsat risiko, eller en risiko på linje med baggrundsbefolkningen for Alzheimer, andre typer af demens, epilepsi og Parkinson. Hovedpine og svimmelhed bliver ofte rapporteret af mobiltelefonbrugere [1], og evidensen for at disse tilstande kan tilskrives anvendelse af mobiltelefoner er svag. Denne vurdering bygger overvejende på manglende effekter målt i humane provokations- og søvnundersøgelser, selv om en svensk undersøgelse har vist, at forekomsten af selvrapporteret hovedpine og svimmelhed forekom oftere efter brug af en mobiltelefon sammenlignet med placebo (sham ) [4].

Vores resultat rejser naturligt spørgsmålet om, hvilke faktorer der fører til hospitalskontakt med henholdsvis migræne eller svimmelhed, da kun en lille del af disse patienter vil blive henvist til et hospital [5]. Selv om et højt arbejdspres har været associeret til forekomsten af migræne, og arbejdsbetinget stress forekom mere hyppigt blandt norske og svenske mobiltelefonbrugere [6], så havde vi ingen forventninger om, at der ville være en højere forekomst af disse sygdomme blandt kohortemedlemmerne. En antagelse om, at medlemmerne i kohorten, der var karakteriseret ved en højere indkomst sammenlignet med befolkningen i øvrigt [3], skulle have nemmere adgang til specialiserede afdelinger, forekommer spekulativ. Forekomst af migræne var højst i den første tid efter datoen for første abonnement, hvilket kunne tyde på en større opmærksomhed på symptomer hos brugerne af mobiletelefoner, men samlet set var der ikke et dosis-repons-mønster mellem tiden fra første abonnement til diagnose af en af de to tilstande.

Vi observerede en nedsat risiko for alle typer af demens og Parkinson. Da der ikke er en biologisk mekanisme, som kan forklare denne reducerede risiko, kunne man antage, at såkaldte prodromale symptomer nedsatte sandsynligheden for at blive mobiltelefonbruger. Denne forklaring understøtter vores fund af en endnu større reduktion i risikoen for vaskulær demens og Parkinson. Vi mener heller ikke, at der er sociale forskelle i adgangen til sundhedsydelser, som kan forklare den reducerede forekomst af disse CNS-sygdomme blandt medlemmerne af kohorten.

Kohortens medlemmer adskiller sig på mange punkter fra befolkningen i øvrigt blandt andet ved en højere gennemsnitsindkomst [3]. Sund kost, ikkerygning og deltagelse i fysisk aktivitet og socialt liv er knyttet til indkomst og kunne forklare den nedsatte risiko. Men disse faktorer kan alene ikke forklare en 30%-reduceret risiko, da indkom st kun er en approksimation for en sund livsførelse.

Sygdommen epilepsi er en blanding af idiopatisk og symptomatisk epilepsi samt en kombination af nye (incidente) og prævalente tilfælde, da mange tilfælde bliver diagnosticeret blandt unge mennesker, før det har været muligt at oprette et mobiltelefonabonnement.

Vi fandt ingen sammenhæng mellem oprettelse af et abonnement og risiko for ALS og dissemineret sklerose, selv om der tidligere er observeret en øget risiko for ALS blandt personer, som erhvervsmæssigt er udsat for kraftige ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter [7]. Vi antager derfor, at de radiofrekvente felter fra mobiltelefonen ikke udgør en væsentlig risikofaktor for ALS.

Vores undersøgelse har visse særlige kvaliteter, der omfatter adgangen til den eneste og største nationale kohorte af mobiltelefonabonnenter med lang followup. Ved at fjerne de eksponerede kohortemedlemmer fra baggrundsbefolkningen ved beregningerne af SHR fjernede vi en kilde til undervurdering af den sande risiko. Vores information om CNS-sygdomme blev indhentet fra et nationalt, befolkningsbaseret morbiditetsregister, hvilket er mortalitetsoplysninger overlegent, når man diskuterer mulig fejlklassifikation af et givet udfald. Registeret er etableret mange år før vores hypotese blev opstillet, og vi havde adgang til få, men valide oplysninger om indkomst. Endelig var vi ikke afhængige af selvrapporteret brug af mobiltelefoner, hvilket altid er en kilde til såkaldt recall bias [8].

Vores undersøgelse har også begrænsninger. Vi kan ikke vide, om den person der tegner et abonnement også er den, der anvender telefonen, men vi antager at denne problemstilling kan pege i begge retninger, hvorfor vi antager, at dette problem repræsenterer såkaldt nondifferentiel fejlklassifikation af eksponeringen [9].

Vores kohorte indeholder kun private abonnenter, og vi har ikke information om nye abonnenter efter 1995, men vi forsøgte at adressere dette problem ved at stratificere vores analyser for de personer, der havde været abonnement i mere end ti år, da disse personer havde den højeste informationsværdi.

Vi må desuden vedgå, at der er en social bias, når man sammenligner kohortemedlemmernes indkomst med befolkningen i øvrigt, og dette skal medtænkes, når data fortolkes [3].

Udfaldet migræne og vertigo er meget brede grupper af tilstande, som særligt for vertigos vedkommende kan dække over en række symptomer, der kan være forårsaget af en række andre tilstande. Alligevel vil vi gerne understrege dette fund, da svimmelhedsepisoder under bilkørsel og cykling kan have fatale konsekvenser. Vores resultat understreger derfor nødvendigheden af at indskærpe, at man ikke skal anvende sin mobiltelefon, når man er fører af en bil eller et andet transportmiddel [10]. Resultaterne af undersøgelsen understøtter desuden sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at anvende såkaldte håndfri sæt ved anvendelse af en mobiltelefon, uanset hvor gammel man er. Samtidig peger resultaterne på et behov for mere forskning i sammenhængen mellem mobiltelefonteknologien og visse neurologiske sygdomme.

Joachim Schüz, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, DK-2100 København Ø. E-mail: joachim@cancer.dk

Antaget: 15. august 2009

Interessekonflikter: Ingen

Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd (bevillingsnummer 2064-04-0010) og Kræftens Bekæmpelse.

This article is based on a study first reported in Plos One 2009;4;e4389.

En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.