Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet under min ansættelse som klinisk assistent på Hæmatologisk Afdeling, Århus Sygehus, i 2001-2005. Projektets formål var at undersøge angiogenese ved de tre hyppigste undertyper af NHL: follikulært (FL), diffust storcellet B (DLBCL)-, og perifert T-celle-lymfom (PTCL).
Efter et metodologisk studie, hvor reproducerbarheden af fire metoder blev evalueret, blev mikrokartætheden estimeret med microvessel density (MVD)- og Chalkley-metoderne og korreleret til kliniske parametre hos 308 patienter med NHL.
Ekspression af angiogenetiske vækstfaktorer VEGF, VEGF-C og deres receptorer Flt-1, KDR, og Flt-4 blev evalueret på proteinniveau med immunhistokemi og på mRNA-niveau ved hjælp af in situ-hybridisering.
Forekomsten af både kartæthed og ekspression af VEGF, VEGF-C og deres receptorer var signifikant forskellig i de tre undertyper af NHL. Generelt var den intratumorale kartæthed højere og den cytoplasmatiske ekspression af angiogenetiske molekyler mere udtalt i de aggressive NHL-undertyper.
En bemærkelsesværdig høj kartæthed blev observeret interfollikulært i FL, og høje inter-, men ikke intrafollikulære MVD-scorer korrelerede med et dårligere behandlingsrespons og en kortere overlevelse. Kartætheden havde til gengæld ingen prognostisk indflydelse hos patienter med PTCL og DLBCL.
Høj ekspression af VEGF, VEGF-C og KDR havde generelt en negativ indflydelse på behandlingsrespons og overlevelse.
Disse resultater tyder på, at angiogenese, bedømt morfologisk og molekylært, spiller en rolle for såvel tumorbiologi som klinik ved NHL. En mere detaljeret viden om de biologiske baggrundsmekanismer vil måske kunne danne grundlag for nye behandlingsstrategier med anti-angiogenetiske lægemidler.