Role of the kidney in the recovery of blood pressure after withdrawal of antihypertensive treatment: experimental and clinical studies

Formålet med nærværende disputats har været at undersøge muligheden for at forebygge eller udskyde udviklingen af essentiel hypertension hos disponerede personer ved en kortvarig hæmning af renin-angiotensin-systemet. Undersøgelserne er blevet udført på Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet, og Nyremedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby.

I hypertensive dyremodeller blev nyrens vaskulære modstand øget, og de renale præglomerulære modstandskar forsnævrede allerede i en præhypertensiv fase, hvorved forandringerne synes at have en prædiktiv værdi for udviklingen af hypertension. Det blev undersøgt, om effekten på blodtrykket ved behandling med hæmmer af renin-angiotensin-systemet (ACE-hæmmer eller angiotensinreceptorantagonist (ARB)) kunne være medieret gennem en behandlingseffekt på de renale præglomerulære modstandskar. Det blev påvist, at behandling med ACE-hæmmer bevirkede både en dosisafhængig nedsættelse af blodtrykket og en dosisafhængig udvidelse af renale præglomerulære modstandskar. Endvidere blev det påvist, at behandling af unge præhypertensive rotter med ACE-hæmmer eller ARB havde en vedvarende effekt på blodtrykket efter ophør af behandlingen.

I undersøgelsen af 100 personer (18-35-årige) med to hypertensive forældre (disponerede) og 50 unge med to normotensive forældre (kontrolpersoner) blev det påvist, at de disponerede havde signifikant højere blodtryk og øget renal modstand end kontrolpersonerne.

I undersøgelsen, Danish Hypertension Prevention Project - DhyPP, blev 105 disponerede personer dobbeltblindt randomiseret til et års behandling med enten ARB eller placebo. Det primære formål var at bestemme, om farmakologisk behandling med ARB havde en vedvarende effekt på blodtrykket efter behandlingsophør. Det andet formål var at undersøge, om effekten på blodtrykket kunne relateres til behandlingseffekten på nyrens hæmodynamiske funktion eller venstre ventrikel-masse. Resultatet af undersøgelsen viste, at det er muligt at behandle raske normotensive personer med ARB. Bivirkningsprofilen svarede til placebogruppens. Endvidere sås der et fald i nyrens vaskulære modstand og en nedsættelse af venstre ventrikel-masse. Efter ophør med behandling sås der ingen vedvarende effekt på blodtrykket i op til tre år.

Det konkluderes, at hos unge, der var disponerede for udvikling af hypertension, havde kortvarig behandling med ARB tilsyneladende ingen langtidsvirkning på blodtrykket i modsætning til, hvad der har kunnet påvises i de dyreeksperimentielle undersøgelser. Der sås gunstige kardiovaskulære effekter af behandlingen. Behandling af præhypertension via en hæmning af renin-angiotensin-systemet hos unge, der er disponerede for senere udvikling af hypertension, men ikke har andre risikofaktorer, kan dog ikke anbefales.