Rygemønstret blandt drenge og piger i de danske skoleklasser

Introduktion: Formålet med analysen var at studere sammenhængen mellem andelen af rygere blandt drenge og andelen af rygere blandt piger i danske niendeklasser.

Materiale og metoder: Skolebørnsundersøgelsen udgør den danske deltagelse i det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-Aged Children. I denne analyse indgår 1.515 elever fordelt på 90 niendeklasser fra 55 tilfældigt udvalgte skoler, som i 1998 har besvaret et standardiseret spørgeskema. Analyseenheden var skoleklassen.

Resultater: Der var ingen korrelation mellem andelen af rygere blandt piger og andelen af rygere blandt drenge i de enkelte skoleklasser. Der var stor variation mellem klasserne i andelen af rygere blandt både piger og drenge.

Diskussion: Rygerelaterede sociale processer, som finder sted i skoleklassen, foregår sandsynligvis på en kønsdifferentieret måde. Resultaterne antyder en kønsafhængig effekt af klassemiljøet på elevernes rygeadfærd. Resultaterne af studiet indikerer, at unges rygeadfærd i højere grad bør analyseres på gruppeniveau.

Siden de første studier af danske børns og unges rygeadfærd har man fundet store forskelle og stor variation i drenges og pigers rygeadfærd. Udviklingen gennem de seneste fire årtier viser, at hvor rygning tidligere var mest udbredt blandt drenge, ses det i dag oftest blandt piger. I 1950'erne røg de fleste drenge og cirka hver anden pige (1). I begyndelsen af 1970'erne faldt andelen af rygere blandt unge (2), og ved udgangen af 1990'erne røg 38% af pigerne og 31% af drengene i niende klasse (3). Store kønsforskelle i rygeadfærd er ikke blot et dansk fænomen. I de fleste vesteuropæiske lande er rygning i dag mere prævalent blandt piger end blandt drenge, mens det omvendte gør sig gældende i Østeuropa (4). De mange observerede forskelle mellem drenge og piger understreger, at køn har afgørende betydning for unges rygeadfærd. Alligevel er der meget, vi endnu ikke ved om årsagerne til disse kønsforskelle.

Mange af årsagerne til unges rygeadfærd skal findes i deres sociale medlemskab af kammeratskabsgruppen. Alligevel har man i den meste forskning i børns og unges rygeadfærd studeret de unge som enkeltindivider. Dermed overses vigtig information. Karakteristika ved gruppen og gruppemedlemskabet kan bidrage med betydende forklaringer for det enkelte menneskes handling og adfærd, og i studier af unges rygeadfærd burde det derfor være naturligt at lade kammeratskabsgruppen være udgangspunkt.

I modsætning til i de fleste andre europæiske lande er den danske skoleklasse en usædvanlig stabil enhed. De fleste danske skolebørn følger den samme skoleklasse gennem de fleste år i folkeskolen, og de modtager den meste undervisning i den samme gruppe af klassekammerater. Den danske skoleklasse betragtes ofte som en både faglig og social enhed (5). Set i en dansk kontekst er gruppen af klassekammerater derfor yderst relevant, når unges rygeadfærd studeres på gruppeniveau.

Den her beskrevne analyse tog udgangspunkt i skoleklassen og anvendte gruppen af piger og drenge i klassen som analyseenhed. Formålet var at studere korrelationen mellem andelen af pigerygere og andelen af drengerygere i den enkelte skoleklasse.

Materiale og metoder

Dette studium er baseret på spørgeskemadata, der er indsamlet ved den danske deltagelse, Skolebørnsundersøgelsen, i det WHO-koordinerede internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC) (4). HBSC er en serie tværsnitsstudier med fokus på 11-15-årige skoleelevers sundhed og sundhedsadfærd i relation til sociale og psykosociale forhold, og den har siden 1984 været gennemført i Danmark fem gange. Data, der er anvendt i denne analyse, stammer fra undersøgelsen udført i 1998.

Af 64 tilfældigt udvalgte skoler accepterede 55 skoler at deltage i undersøgelsen. Data blev indsamlet fra 87% af samtlige elever i de deltagende klasser, og 99% af de elever, som var til stede ved dataindsamling. Besvarelsen blev gennemført anonymt uden mulighed for efterfølgende individbaseret bortfaldsanalyse. Denne analyse inkluderede alle deltagende niendeklasser med mindst ti elever, hvilket udgjorde 90 klasser fordelt på 46 skoler med i alt 1.515 elever (743 drenge og 772 piger). Den gennemsnitlige klassestørrelse var på 16,6 elever, det gennemsnitlige antal af drenge i klassen var 8,3, og det gennemsnitlige antal af piger i klassen var 8,6. Elevernes gennemsnitlige alder var 15,8 år.

Elevernes daværende rygning blev målt ved spørgsmålet: Hvor tit ryger du nu? (svarkategorier: dagligt; ikke dagligt, men mindst en gang om ugen; sjældnere end hver uge; ryger ikke). Rygere blev klassificeret på to måder: dagligrygere versus andre og rygere (dagligt samt lejlighedsvist) versus ikkerygere. I analysen anvendtes procentandel af rygere (dagligt samt lejlighedsvist) og dagligrygere blandt henholdsvis drenge og piger i klassen.

I analysen indgik brug af følgende variable: skolestørrelse, klassestørrelse og urbaniseringsgrad samt de individuelle variable: socialgruppe og køn. Socialgruppe blev klassificeret ud fra Socialforskningsinstituttets inddeling fra I (højest) til V (lavest). I analyserne blev der tilføjet en socialgruppe VI til familier, som lever af overførselsindkomst. Den enkelte elevs socialgruppe blev bestemt af den af forældrene, som havde den højeste placering. I analysen blev de individuelle variable aggregeret til klasseniveau.

Statistisk metode: Homogenitet i rygeadfærd mellem drenge og piger blev testet ved χ2 -test for kategoriske data (individniveau). For kontinuerte data (aggregerede data på klasseniveau) blev forskellen mellem andel af rygere blandt drenge og piger testet med en t-test for uafhængige data.

Pearsons korrelationskoefficient blev beregnet for at kvantificere styrken af lineær sammenhæng mellem andelen af rygere blandt drenge og andelen af rygere blandt piger i klasserne.

Resultater

Ved analyse af data på individniveau fandt vi, at prævalensen af rygere (dagligt eller lejlighedsvist) blandt drenge i niende klasse var 31% og blandt piger 39% (χ2 -test for homogenitet: p = 0,002). For daglig rygning alene var prævalensen blandt drenge 15%, mens den var 21% blandt piger (χ2 -test for homogenitet: p = 0,002).

Den gennemsnitlige andel af rygere (dagligt eller lejlighedsvist) i de deltagende 90 klasser var 31,6% (min. = 0,0, maks. = 100,0, SD = 20,3) blandt drenge og 38,6% (min. = 0,0, maks. = 83,3, SD = 19,6) blandt piger (t-test for uafhængig e data: p = 0,02). For daglig rygning var andelen blandt drenge 16,3% (min. = 0,0, maks. = 83,3, SD = 17,9), mens den for piger var 21,5% (min. = 0,0, maks. = 66,7, SD = 18,4) (t-test for uafhængige data: p = 0,06). Som det fremgår, var der stor variation mellem klasserne i andelen af rygere (dagligt eller lejlighedsvist) og dagligrygere blandt både drenge og piger.

Fig. 1 illustrerer sammenhængen mellem andelen af rygere (dagligt eller lejlighedsvist) blandt piger og andelen blandt drenge i den samme klasse. Pearsons korrelationskoefficient viste ingen sammenhæng (n = 90, r = 0,11, p = 0,30).

Fig. 2 præsenterer på tilsvarende vis sammenhængen mellem andelen af dagligrygere blandt piger og andelen af dagligrygere blandt drenge i den samme klasse. Her kunne ligeledes ikke påvises nogen sammenhæng (n = 90, r = 0,06, p = 0,58).

Tabel 1 viser Pearsons korrelationskoefficienten for sammenhæng mellem andel af rygere blandt piger og blandt drenge i den samme klasse stratificeret for skolestørrelse, klassestørrelse, kønsfordeling i klassen, socialgruppefordeling i klassen og urbaniseringsgrad. Kun i klasser fra mindre byer og landområder sås en signifikant sammenhæng, som imidlertid kunne tilskrives en enkelt stærkt afvigende klasse med forholdsvis mange rygere blandt både drenge og piger.

I 38 af de 90 deltagende klasser var der større andel af rygere (dagligt eller lejlighedsvist) blandt pigerne end blandt drengene, og i 16 klasser var der relativt flest rygere (dagligt eller lejlighedsvist) blandt drengene. I de resterende 36 klasser var andelen af rygere (dagligt eller lejlighedsvist) blandt drenge og piger den samme eller næsten den samme.

Diskussion

Klassekammerater udgør en stor og væsentlig del af danske børns og unges sociale netværk. Strukturen i den danske folkeskole medfører, at det sociale netværk, der er dannet af klassekammerater, ofte er meget tæt og veldefineret. Hver klasse består af en gruppe af klassekammerater, en klasselærer, en afgrænset gruppe faglærere og en forældregruppe. Ofte udvikles en fælles klasseidentitet, og klassen ses ofte udefra som en social enhed (5).

I denne analyse fandt vi, at der i de danske niendeklasser ikke var nogen sammenhæng mellem drengenes rygning og pigernes rygning. En høj rygeprævalens blandt klassens piger var ikke ensbetydende med en høj rygeprævalens blandt drengene - og omvendt. Tager man den danske skoleklasses tætte sociale struktur i betragtning, kan denne uafhængighed mellem drenges og pigers rygeadfærd synes overraskende.

Homogenitet i rygeadfærd mellem vennepar og mellem medlemmer af kammeratskabsgrupper er observeret gentagne gange (6, 7). Denne adfærdshomogenitet forklares ofte ved to processer: social påvirkning og social selektion (8, 9). Homogenitet i adfærd skabes ved social påvirkning, idet den fælles adfærd opstår i en allerede eksisterende gruppe, mens det ved social selektion forstås, at man vælger hinandens samvær på grund af en allerede fælles adfærd (8). Social påvirkning og social selektion udelukker ikke hinanden - de kan forekomme samtidig (9). I denne undersøgelse ved vi ikke, i hvilket omfang de rygerelaterede sociale processer finder sted i skoleklasserne, men vores resultat indikerer, at processerne kan have forskellig relevans og foregår forskelligt i drengegruppen og i pigegruppen.

Den manglende sammenhæng mellem drenges og pigers rygeadfærd i den danske skoleklasse sår tvivl om klassemiljøets betydning for elevernes rygeadfærd. Den store variation, som ses mellem klasserne i andelen af rygere blandt henholdsvis drenge og piger, indikerer dog, at klassemiljøet kan spiller en rolle på kønsdifferentieret vis. De samlede resultater af dette studie peger derfor ikke alene på vigtigheden af køn, når børns og unges rygeadfærd studeres, men også på relevansen af det klassemiljø, som opleves af henholdsvis drenge og piger.

Næsten alle tidligere undersøgelser af kønsforskelle i unges rygeadfærd har været udført på individniveau. Disse undersøgelser viser, som analyserne på individniveau i dette studie, at rygning i den vestlige kulturkreds for tiden er en pigeadfærd, mere end det er en drengeadfærd. Idet vi udførte analysen på gruppeniveau fandt vi, at i næsten en tredjedel af klasserne med forskellig andel af rygere blandt drenge og piger var der relativt flest rygere blandt drengene. Den nutidige brede forståelse, at piger ryger mere end drenge, er derfor ikke korrekt i enhver skoleklasse.

Dette studies resultater kan være påvirket af metodeproblemer ved undersøgelsen. Informationsbias: Elevernes rygeadfærd er bestemt ved selvrapporteret rygeadfærd, hvilket kan medføre en under- eller overrapportering. En række studier af unges selvrapporterede rygeadfærd viser dog en relativ høj validitet af de unges rapportering (10, 11). Desuden blev det anvendte spørgsmål om elevernes rygeadfærd valideret før dataindsamling. Dette blev gjort ved fokusgruppeinterview i udvalgte skoleklasser, og der blev ikke fundet nogen validitetsproblemer. Selektionsbias: Af de 64 skoler, som indledningsvis blev udvalgt til undersøgelsen, valgte ni ikke at deltage. Af disse ni skoler er fem fra København. Dette selektive bortfald har dog næppe påvirket resultaterne, da den stratificerede analyse ikke viser nogen effekt af urbaniseringsgrad. Som beskrevet var svarprocenten blandt det totale antal elever i klassen og elever, der var til stede ved dataindsamlingen, høj. Blandt alle eleverne i niende klasse, som udfyldte spørgeskemaet, havde kun 18 elever undladt at svare på spørgsmålet om rygeadfærd, og kun 31 elever måtte ekskluderes fra analysen på grund af manglende skoleklasseidentifikation. Bortfaldet på individniveau kan derfor næppe have påvirket de rapporterede resultater.

Når vi studerer unges rygeadfærd, er det vigtigt, at vi ikke blot betragter de unge som enkeltindivider, men som deltagere i den sociale gruppe, hvortil adfærden er knyttet. Danske børn og unge indgår i venskaber og kammeratskabsgrupper uden for deres skoleliv, og en del af forklaringen på uafhængigheden mellem drenges og pigers rygemønster i skoleklassen skal sandsynligvis findes i deres sociale liv uden for skolen. Skoleklassen udgør dog en betydende social enhed i deres hverdag, og på forskellig vis illustrerer resultaterne i dette studie, hvorledes ny viden om danske skolebørns rygeadfærd kan indhentes ved at studere dem som medlemmer af gruppen af klassekammerater. Sociale processer, som forekommer mellem mennesker i en gruppe, er ikke blot et gennemsnit af en række individuelle faktorer (12), og fremtidige analyser af unges rygeadfærd bør gennemføres ved udvidede analyser på gruppeniveau.

Summary

Smoking pattern among boys and girls in Danish elementary school classes.

Ugeskr Læger 2002; 164: 5778-81.

Introduction: The objective was to study the correlation between male and female smoking prevalence in elementary school classes at grade nine through group-level analysis.

Material and methods: Data was collected by the 1998 Danish contribution to the cross-national study Health Behaviour in School-Aged Children. A standardised questionnaire was applied. This study included ninety school classes at grade nine (1515 students) from a random sample of schools in Denmark. The outcome measure was the proportion of male and female smokers in the school class es.

Results: The proportion of male and female smokers within the school classes did not correlate. For both boys and girls there was a high variation in the proportion of smokers between the school classes.

Discussion: The smoking-related social processes that exist in the school classes probably operate in a sex-differentiated manner. The effect of the classroom environment on the students' smoking behaviour must be considered differently for boys and girls.

Mette Rasmussen, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3, DK-2200 København N.

Antaget den 29. oktober 2002.

Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin.

This article is based on a study first reported in the Scandinavian Journal of Public Health 2002; 30: 62-9.

Tak til Forskningsrådene (sagsnr.: 9700114) og Sygekassernes Helsefond (j.nr.: 11/217-96) for økonomisk støtte til undersøgelsen.

Littleratur