Salmiakspiritusætsning i øjnene er let at overse

Inden for de seneste år har vi på Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, og på Øjenafdelingen, Rigshospitalet, observeret et stigende antal øjenskader på grund af salmiakspiritus. Vi vil med denne artikel gøre opmærksom på dette og på vigtigheden af hurtig behandling.

Det sundhedsfaglige personale, der initialt har med skadelidte at gøre - det være sig skadestuer eller ambulancepersonale - skal være opmærksomme på dette stigende problem, da hurtig behandling med vedvarende øjenskylning er af stor betydning for udfaldet af følgerne efter ætsningen [1, 2].

SALMIAK SOM VÅBEN

Det er forfatternes opfattelse, at der forekommer et stigende antal kemiske læsioner i Region Hovedstaden som følge af salmiakspiritus, fordi væsken bruges som våben. Dette er foruroligende, da salmiakspiritus forårsager svære skader på øjet og i sidste ende kan føre til enukleation [3]. Salmiakspiritus er på det seneste især blevet brugt i det kriminelle miljø på Vesterbro, København. Salmiakspiritus har vist sig at være brugbart som våben, da det er nemmere at anskaffe og lettere at skjule end håndvåben, og det er ikke ulovligt at gå rundt med salmiakspiritus på sig, som det er tilfældet med kniv eller pistol. Stigningen i antallet af ofre, der har fået salmiakspiritus i øjnene, kan hænge sammen med den stigende brug af crack i misbrugerkredsene. Crack er et stof, der udvindes fra kokain, ved at man bl.a. bruger salmiakspiritus, som er en meget stærk base (pH > 11,5), til at opløse kokainen med.

Øjenskader som følge af kemiske stoffer er kendt, og overfald med brug af salmiakspiritus er beskrevet som værende i stigning i andre lande [3, 4], men os bekendt er denne form for kriminalitet ikke noget, man kender til i Skandinavien [5].

SKADESMEKANISMEN

Eksponering for kemiske blandinger kan generelt give svære skader på huden og i øjnene. Baser forårsager generelt mere omfattende læsioner end syrer. De fleste syrer forårsager en koagulationsnekrose, hvorved vævet størkner og derfor begrænser udbredelsen af syren, hvorimod baser typisk producerer mere alvorlig skade, da baserne ud over denaturering af proteiner bevirker en forsæbning af fedtstoffer, som ikke begrænser vævspenetration.

Baseætsningsprocessen starter med nekrose af øjets overflade og lukning af karforsyningen omkring cornea. Overgangen mellem cornea og sclera (limbus) er ophav til stamceller, hvorfra der foregår reepitelisering af cornea. Tab af limbale stamceller medfører manglende heling af epitelet. Som vedvarende sequelae efter ætsningsskader ses manglende cornealopheling, konjunktival overvækst af cornea, problemer med forhøjet tryk og katarakt. I værste fald medfører ætsningsskader svær symblepharon, pannus eller et hypotonisk og ftisisk øje, der skal enukleres [6].

Salmiakspiritus kan nemt penetrere det corneale stroma og trænge ind i øjet. Det er vist, at allerede inden for 1-2 minutter efter eksponering for base kan man måle forhøjet pH i øjets forreste kammer [7].

DEN INITIALE BEHANDLING

Som tidligere anført er hurtig behandling af stor betydning for udfaldet af kemiske øjenskader. Behandling skal iværksættes, blot på mistanke. Primært er postevand et godt skyllemiddel, og vigtigst er skylning med rigelige mængder neutral væske. Opløsninger med en osmolalitet svarende til tårefilmens er påvist at være gode skyllemidler [8]. Isotonisk fosfatbuffer har tidligere været brugt til øjenskylning, men det har vist sig ikke at være særlig effektiv og kan give kalcifikationer på cornea [9]. Derimod er blandt andet Cederroth Eye Wash Solution en effektiv buffer [7]. Dette har politiet på Vesterbro med sig i bilerne.

Vores anbefalinger er, at skylning med rigelig neutral væske bør foregå i mindst en time, dog oftest i flere timer, indtil der opnås neutral pH. Man kan tage kontakt til den lokale øjenafdeling tidligt i processen og planlægge det videre forløb. Der skal under transporten til øjenafdelingen fortsat skylles trods neutral pH. Patienter, der har været udsat for kemiske øjenskader, bør transporteres til øjenafdelingen med ambulance, for at sikre at der bliver skyllet. Efter den initiale behandling er den videre opfølgning og behandling en specialistopgave.

DISKUSSION

I perioden 2008-2010 har vi på Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, og Øjenafdelingen, Rigshospitalet, observeret et større antal baseætsningsskader forårsaget af salmiakspiritus end i de tidligere år. Mange af ofrene for ætsningsskaderne er folk i og omkring misbrugermiljøet på Vesterbro. Kemiske øjenskader kan være lumske, da øjet kan være blegt. Derfor bør man være meget opmærksom på denne problematik, da det kan føre til irreversible skader og i værste fald blindhed, hvis man ikke får behandlet dem hurtigt og korrekt.

Med denne øgede forekomst af skader mener vi, at der bør laves tiltag for at begrænse salget af ætsende væsker ved for eksempel at forbyde salg i lokale kiosker og dagligvarebutikker. I litteraturen har man i flere opgørelser anbefalet dette [2, 4, 5]. I Danmark har der været taget initiativ til dette, dog er det endnu ikke lykkedes at begrænse salget af kemikalierne. Da den øgede forekomst, vi rapporterer, ses i misbrugsmiljøet, har man prøvet at komme problemet til livs ved at fjerne behovet for at bruge salmiakspiritus til fremstilling af crack . Især Mændenes Hjem på Vesterbro gør en stor indsats i forbindelse med dette. Man kan fremstille crack med natron i stedet for salmiakspiritus, og der er angiveligt ved at blive fremstillet færdigpakkede sæt, der indeholder natron, og som kan deles ud til misbrugerne. På den måde håber man på at kunne fjerne salmiakspiritus helt fra misbrugerne.

Der bør følges op på, om dette har mindsket forekomsten, eller om der er behov for yderligere tiltag, da ætseskader kan have alvorlige konsekvenser.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Javad Nouri Hajari, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup. E-mail: jshajari@gmail.com

ANTAGET: 29. marts 2012

FØRST PÅ NETTET: 14. maj 2012

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Kommentar til artiklen ’Salmiakspiritusætsning i øjnene er let at overse’

Kvalitetschef, Kirsten Steensgaard, Plum A/S, kis@plum.dk og civilingeniør, Anne Louise Damgaard, Plum A/S, ald@plum.dk

Artiklen ’Salmiakspiritusætsning i øjnene er let at overse’ af Hajari m.fl. beskriver den triste stigning i antallet af øjenskader forårsaget af salmiakspiritus anvendt som våben i de kriminelle miljøer på især Vesterbro i København. Forfatterne understeger vigtigheden af hurtig initial behandling af disse skader og diskuterer mulighederne for at begrænse forekomsten af ætsende kemikalier i miljøerne.

Det er en meget vigtig problemstilling, der her kastes lys på, hvilket vi hilser meget velkommen. Desværre gengiver artiklen et ukorrekt billede af mulighederne for at udføre effektiv og sikker initial skylning af øjne, der er udsat for salmiakspiritus. Artiklen fraråder brugen af fosfatbuffere pga. manglende effekt og risiko for hornhinde¬forkalkninger. Yderligere fremhæves kun et produkt positivt, nemlig Cederroth Eye Wash. Som producenter af en sikker og effektiv fosfatbuffer, Plum pH Neutral, til førstehjælp ved syre eller base i øjnene er vi bekymrede over dette. Vi har tidligere opponeret imod en forsimplet fremstilling af, at initial brug af fosfatbuffer indebar en risiko for hornhindeforkalkninger [1], idet dette er baseret på studier af langtidsbrug af fosfatholdige produkter og ikke førstehjælp. I samarbejde med Biomedicinsk Laboratorium på Syddansk Universitet har vi endvidere vist, at kortvarig brug af Plums fosfatbuffer ikke resulterer i hornhindeforkalkninger [2]. Vi har dokumentation for, at produktet er en effektiv buffer overfor både syrer og baser, så vi ønsker at tilføje til artiklen, at der findes andre sikre og effektive produkter til initial skylning af øjne udsat for enten syre eller base.

1. Brandslund I, Damgaard AL. Corneal calcification after chemical eye burns caused by eye drops containing phosphate buffer. Burns 2008;34:1215.

2. Damgaard AL, Hovendal MP, Schrøder HD et al. First aid treatment of alkali eye burns with phosphate buffer does not cause corneal calcification. Clinical Toxicology 2009; 47: 484.