Sclerosebehandlingsregistret

BAGGRUND

Sclerosebehandlingsregistret er en af de ældste kliniske databaser. Den blev påbegyndt i 1996 i regi af Dansk Multipel Sclerose Gruppe (DMSG) som et landsdækkende videnskabeligt register, der var associeret til Det Danske Scleroseregister. Formålet var at undersøge langtidsvirkningen af interferonbehandling af multipel sklerose (MS) og teste virkningen af neutraliserende antistoffer på behandlingseffekten [1].

Registret var en betingelse for, at de daværende amter påtog sig udgiften til behandlingen. Samlet koster den sygdomsmodificerende medikamentelle behandling af MS godt 400 mio. kr. årligt. I 2006 ændredes Sclerosebehandlingsregisteret til en klinisk kvalitetsdatabase, og inddateringen er siden 2008 foregået elektronisk via KliniskMåleSystem (KMS).

FORMÅL

Databasens formål er at følge effekten og forbedre kvaliteten af immunmodulerende og immunsuppressiv behandling af patienter med MS. Der er defineret kvalitetsindikatorer, som afrapporteres til Danske Regioner. I de seneste år er databasen også blevet anvendt til arbejdet i »Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin«.

RESULTATER

I alt 6.800 patienter med MS har været inkluderet fra 1996 til maj 2012, fordelt på 11.300 behandlingsregimer og ca. 15.000 behandlingsår. Før behandlingsbegyndelse udfyldes et elektronisk startskema med de obligatoriske forundersøgelser. Afdelingerne inddaterer hvert halve eller hele år patientens funktionsniveau, attakker og evt. bivirkninger i KMS (Figur 1 ).

Årsrapporter viser opgørelser over kompletheden, patientpopulationen og kvalitetsindikatorerne. Problemer med indberetningen nødvendiggør løbende overvågning. Elektronisk inddatering har forbedret indberetningerne.

Kvalitetsindikatorer vedrører bl.a. brugen af antistofmålinger og udførelse af obligatoriske undersøgelser før brug af specialpræparater.

Med kombinationen af præcise og strukturerede kliniske oplysninger og præparattype registrerer man i Sclerosebehandlingsregistret oplysninger, som ikke kan fås på anden måde, f.eks. i Landspatientregisteret og fra Fælles Medicinkort. Disse to databaser kan bruges til kontrol af komplethedsgraden.

DISKUSSION OG KLINISKE IMPLIKATIONER

Resultater fra Sclerosebehandlingsregistret er anvendt i en lang række videnskabelige publikationer, hvor DMSG har haft en internationalt ledende position inden for test af antistoffer mod biologiske lægemidler [2], hvilket har dannet grundlag for udviklingen af internationale retningslinjer [3]. I Danmark er den behandlede sclerosepopulation fulgt systematisk i mange år, hvilket er unikt [4].

KONKLUSION

Sclerosebehandlingsregistret er internationalt set unikt pga. den konsekvente opfølgning siden 1996 af patienter, der har været i behandling for MS. Databasen har medvirket til en vis harmonisering af behandlingsprocedurer og vil også fremover være en væsentlig faktor mht. kvalitet, forskning og præparatover-vågning på det resursetunge MS-område.

KORRESPONDANCE: Poul Thirup, Afsnit 7821, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: poul.thirup@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk