Screening for tyk- og endetarmskræft – nu kommer den!

I 2001 publicerede Sundhedsstyrelsen den medicinske teknologivurdering (MTV), som skulle forbedre de i Danmark rapporterede dårlige resultater i behandlingen af tyk- og endetarmskræft, herunder en høj dødelighed, i forhold til de lande, vi almindeligvis sammenligner os med. Det blev bl.a. anbefalet at indføre national screening, som i flere undersøgelser havde en dokumenteret effekt på dødeligheden [1].

I Danmark var der på dette tidspunkt alene gennemført systematisk screening på Fyn [2], og det blev derfor anbefalet, at der herudover blev udført gennemførlighedsundersøgelser i yderligere to amter. Det blev Københavns og Vejle Amter, som i 2005 påbegyndte screeningen på basis af en bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Målgruppen for screeningen var aldersgruppen 50-75 år, med intenderet screening hvert andet år.

Screeningsmetoden var fæcesundersøgelse for blod baseret på guaiactesten (gFOBT) og fund af blod ved koloskopi. Gennemførlighedsundersøgelserne skulle vise, at der kunne opnås en deltagerprocent på 60, og at mere end 50% af de påviste cancere var tidlige, dvs. Dukes type A eller B. Endelig skulle de organisatoriske forhold vedrørende screening afprøves med henblik på, om det var praktisk gennemførligt.

Undersøgelserne viste, at deltagerprocenten var på 45-50. Der blev som i tidligere undersøgelser påvist positive fæcesprøver hos ca. 2,5% af deltagerne, og som konsekvens heraf blev der udført ca. 1.800 koloskopier. Af de herved påviste 174 cancere var 64% tidlige. Ud over dette blev der påvist polypper hos 40%. Organisationen omkring screeningen fungerede, herunder informationsmaterialet, som i København var udarbejdet sammen med Kræftens Bekæmpelse.

Gennemførlighedsundersøgelserne levede således op til forventningerne på nær deltagerprocenten. Derfor udarbejdede Sundhedsstyrelsen en MTV for at analysere deltagelsesprocentens betydning for screening. Heri blev det konkluderet, at selv med en deltagelsesprocent på 40 ville en screening have effekt.

På den baggrund udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2009 anbefalinger til screening for tyk- og endetarmskræft [3], som efter vurdering i Indenrigs- og Sundhedsministeriet førte til den politiske beslutning om at indføre screening for tarmkræft fra 2014.

En af årsagerne til den lave deltagelsesprocent i gennemførlighedsundersøgelserne var den besværlige metode til fæcesopsamling. I de europæiske retningslinjer for tarmkræftscreening har man valgt den immunologiske fæcesundersøgelse for blod (iFOBT), da det er påvist, at man ved at benytte denne metode kan opnå en højere deltagelsesprocent, formentlig fordi testen er betydelig enklere at benytte for borgeren, ligesom det forventes, at der bliver påvist flere cancertilfælde. Det er derfor blevet den test, man i Danmark har valgt til screeningen. Metoden forventes at være positiv hos ca. 5% af de testede, altså hos en betydelig større andel af de screenede end ved gFOBT-testen. Dette indebærer et behov for ca. dobbelt så mange koloskopier.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger har Holst et al [4] gennemgået den nyere litteratur, der knytter sig til screening for tyk- og endetarmskræft med henblik på at undersøge risikoen for komplikationer i forbindelse med koloskopi i form af perforation, blødning og død. Risikoen for perforation var 0,01% og for blødning 0,02%, mens der ikke var rapporteret om nogen dødsfald. Denne lave risiko er i overensstemmelse med erfaringerne fra gennemførlighedsundersøgelserne, hvor der ligeledes ikke var nogen fatale komplikationer, og hvor der kun opstod få komplikationer i forbindelse med terapeutiske koloskopier. Det er af stor vigtighed, at der ved screeningen i Danmark er lige så få komplikationer som hidtil rapporteret. Det er derfor også i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen pointeret, at der skal stilles krav i form af dokumenteret stor erfaring til dem, der skal varetage screeningskoloskopierne [5]. Det praktiske arbejde i den videre proces er nu lagt ud i regionerne, og det er her vigtigt, at man lægger vægt på disse krav.

Korrespondance:
Anders Fischer,
Gastroenheden,
Herlev Hospital,
2730 Herlev. E-mail:
anders.fischer@regionh.dk.

Interessekonflikter:
ingen. Forfatterens
ICMJE-formular er
tilgængelig sammen
med lederen på
Ugeskriftet.dk