Seksualundervisning og viden om kønssygdomme hos 9. klasses elever

Introduktion: Undersøgelse af 9. klasses elevers viden om kønssygdomme samt deres mening om og vurdering af skolens seksualundervisning.

Materiale og metoder: Spørgeskemaundersøgelse af alle 9. klasser i Viborg Kommune.

Resultater: I alt 394 ud af 398 spørgeskemaer blev besvaret. Kun 36% af eleverne var fuldt tilfredse med seksualundervisningen, mens 70% syntes, at omfanget af undervisningen var god nok. Tilfredsheden var ligeligt fordelt over kønnene, mens de, der havde ikke haft samleje, var mest tilfredse. Disse angav for 66% vedkommende at være tilfredse, mens kun 47% af dem, der havde prøvet samleje, syntes, at undervisningsmængden var god nok (p < 0,006). Kendskabet til kønssygdomme som hiv/aids, klamydia og herpes fandtes højt ( > 80% af eleverne). Som hyppigste kønssygdom svarede 58% af drengene og 76% af pigerne, at det var klamydia (p < 0,0001, piger vs. drenge). I alt 26% af drengene og 27% af pigerne svarede aids/hiv (p < 0,75), mens 13% af drengene og 6% af pigerne svarede ved ikke eller blankt. Samlejedebut øgede kendskabet til klamydia som hyppigste kønssygdom til 85% hos pigerne (p < 0,03). Viden om klamydias symptomer og følgetilstande kan karakteriseres som noget usikker. Pigerne var i højere grad klar over, at det kunne medføre sterilitet (p < 0,001, piger vs. drenge), og at det ikke nødvendigvis gav symptomer (p < 0,02). Niendeklassernes skøn over, hvor stor en andel af pigerne, der havde debuteret seksuelt, var ikke delt efter køn, men efter samlejedebut. Dem, der ikke havde debuteret, skønnede bedst, idet hhv. 77% af drengene og 81% af pigerne skønnede i overensstemmelse med det rigtige svar.

Konklusion: Man burde overveje, om man ved at give seksualundervisningen et indhold og en form, der tager hensyn til, om man var debuteret, kunne mindske utilfredsheden med denne undervisning og samtidig øge skolens bidrag til en bedre viden og hensigtsmæssig adfærd.

Teenagere i Danmark har en høj incidens af klamydia på 1.484 og 4.372 pr. 100.000 mænd henholdsvis kvinder i aldersgruppen 15-19 år [1]. Dette svarer til 37% af alle tilfælde. Denne høje incidens skyldes en række faktorer såsom tidlig debut, brug og type af prævention og præventionstype samt korrekt brug af prævention til rette formål. Vi har tidligere vist, at kun 53% af 9. klasses elever brugte kondom ved deres seneste samleje [2]. Brug af kondom kan hos teenagere være varierende og negativt ladet pga. manglende øvelse i brug, blind tillid til partnere eller manglende følelse gennem gummiet.

Teenagernes viden om seksuelle emner og deres vurdering af formidlingen af denne indgår i en strategi, der har været brugt til at identificere risikogrupper og til at forebygge uønsket graviditet og kønssygdomme som klamydia og hiv. Kirby et al beskriver fire generationer af seksualundervisning, som teenagere har gennemgået i skolesammenhæng: Skræmmekampagne til reduktion af kønssygdomme, forebyggelseskampagne mod graviditet og for brug af prævention, kampagner med fokus på afholdenhed og normer for seksuel aktivitet og kampagner, der er baseret på evnen til at kunne sige fra og til udvikling af forhandlingsfærdigheder [3, 4]. Studier, som har evalueret skolers seksualundervisning og aids-kampagner, har fundet korttidseffekter, specielt hvad angår teenagernes viden og tro [5-7]. Det er imidlertid væsentligt sværere - trods flere forskellige slags indhold - at finde positive ændringer i adfærden, som skyldes seksualundervisning [4, 8-10]. En del af forklaringen på dette kan være, at undervisningen er baseret på en model om, at individer handler rationelt i bestemte situationer, og at alle individer responderer ens på samme slags information. Der findes en del viden om, at bestemte individuelle karakteristika er knyttet til brug/misbrug af stoffer og alkohol samt til seksuel adfærd og kombinationer af disse. Tidligere studier har vist det værdifulde i at målrette budskaber om misbrug og risikabel seksuel adfærd mod potentielt impulsive individer [4, 11].

Formålet med denne undersøgelse var at beskrive 9. klassernes konkrete viden om seksuelt overført sygdom og seksuel adfærd samt deres tilfredshed med seksualundervisningen. Undersøgelsen ligger i forlængelse af en tidligere beskrivelse af adfærd og brug af prævention i forbindelse med samleje samt de unges kilder til viden om sex [12].

Materiale og metoder

Der blev i 1986, 1993 og i 2000 udsendt spørgeskemaer til samtlige 9. klasser i Viborg Kommune. Formålet var at undersøge elevernes viden om og behov for prævention og den seksuelle aktivitet blandt de unge ved skolepligtens ophør. Endvidere var formålet at belyse eventuelle ændringer i denne viden og aktivitet efter den landsdækkende aids-kampagne i 1987 [13-16]. Medio april 2007 blev undersøgelsen gentaget efter samme principper som tidligere i samtlige 9. klasser på folkeskolerne i den gamle Viborg Kommune (fra før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007). Spørgeskemaerne blev uddelt uvarslet til såvel lærere som elever med forhåndsgodkendelse fra skoleledelse og skolebestyrelse. Samlet var der registreret 1.760 elever hos kommunen i de deltagende skolers 9. klasser i de respektive fire undersøgelser fra 1986-2007, og i alt deltog 1.647 (94%) af eleverne.

Elever, som kun besvarede dele af spørgeskemaer, er inkluderede i udregningerne, hvis det var muligt. Derfor er summen af elever i de enkelte tabeller ikke identisk, hvis et spørgsmål ikke blev besvaret, eller der mangler oplysning om f.eks. køn eller seksuel debut.

Spørgeskemaet bestod af både åbne og lukkede spørgsmål samt multiple ch oice-opgaver, der handlede om elevernes køn, seksuelle adfærd og viden. Elevernes seksuelle aktivitetsniveau, præventionsvaner og deres viden om disse emner blev også undersøgt; disse dele af undersøgelsen er beskrevet andetsteds [2, 12]. Der blev uddelt og returneret 398 spørgeskemaer blandt de 401 elever, der var registreret hos kommunen, men på fire af skemaerne var der ikke besvaret noget spørgsmål. Således deltog 394 (98%) 9. klasseselever i undersøgelsen, hvoraf 218 var drenge (55%). Tilfredsheden med seksualundervisningen blev undersøgt ved hjælp af spørgsmålet: Føler du, at du har behov for mere eller bedre seksualundervisning i skolen? Svarmulighederne var: 1. Jeg har behov for mere undervisning, 2. Undervisningsmængden er stor nok, men tiden skal/kan bruges bedre, 3. Både undervisningsmængden og -indhold er tilstrækkelig for mig, 4. Ved ikke. Som tillæg blev eleverne bedt at uddybe deres mening om, hvad der var godt og/eller skidt ved seksualundervisningen.

Til de statistiske beregninger er anvendt χ2-test med Yates korrektion for diskontinuitet. Ved et forventet antal på mindre end fem blev Fishers eksakte test anvendt. Signifikansgrænsen blev sat til 5%. SPSS version 16.0 blev benyttet til statistisk evaluering.

Resultater

I alt 155 elever (87 drenge og 68 piger) svarede positivt på spørgsmålet, om de havde prøvet samleje/sex (hvilket ikke defineredes nærmere). Dette svarer til 40% af drengene og 39% af pigerne. I alt 25% af eleverne syntes hverken at seksualundervisningens mængde eller indhold var tilstrækkelig, mens yderligere 24% syntes mængden var tilstrækkelig, men at tiden skulle bruges bedre; 15% vidste ikke, hvad de ville svare. Det betyder, at kun 36% af alle elever var fuldt tilfredse. Dette udgjorde dog 43% af dem, der havde en mening om seksualundervisningen. Hvis man lægger dem til, der mente, at mængden af undervisningen var tilstrækkelig, får man ialt 70% af eleverne, der er tilfredse med kvantiteten af seksualundervisningen. Tilsvarende mente 30% af de elever, der havde svaret noget andet end »ved ikke«, at undervisningen ikke var god nok. Tilfredsheden var ligeligt fordelt over kønnene. Blandt de, der ikke havde haft samleje, angav 65%, at undervisningsmængden var stor nok, mens kun 47% af dem, der havde haft samlejedebut, syntes, at undervisningsmængden var tilstrækkelig (p < 0,006). Tilfredsheden med undervisningen afhang ikke af, hvor mange gange eleven havde haft samleje (tilfredshed med mængden: 43% for elever med et samleje, 61% med 2-4 samlejer og 46% for elever med mere end fire samlejer, p = 0,47, χ2-test for uafhængighed). Tilfredsheden med undervisningsmængden afhang heller ikke af, om der brugtes prævention ved første eller seneste samleje (50% vs. 31% tilfredshed hos brugere vs. ikkebrugere af prævention ved første samleje, p = 0,09 og 52% vs. 30% tilfredshed hos brugere vs. ikkebrugere af prævention ved seneste samleje, p = 0,06).

Kendskabet til kønssygdomme som hiv/aids, klamydia og herpes fandtes højt (> 80% af eleverne), mens kun mellem 46 og 66% af eleverne havde hørt om eller kendte til syfilis, gonoré og kondylomer (Tabel 1). To angav, at de ikke kendte nogen af de nævnte kønssygdomme, og i alt 11 nævnte yderligere sygdomme. Adspurgt om hvilken kønssygdom, der er den hyppigste, angav 57 (15%) to sygdomme. Samlet svarede 125 drenge (58%) og 132 piger (76%) klamydia (p < 0,0001, piger vs. drenge), mens 56 drenge (26%) og 48 piger (27%) svarede aids/hiv (p < 0,75). I alt 28 drenge (13%) og ti piger (6%) svarede ved ikke eller blankt. Samlejedebut øgede kendskabet til klamydia som hyppigste kønssygdom til 85% hos pigerne (piger for sig: +samleje vs. -samleje, p < 0,03) og stadig med en kønsforskel i det rigtige svar (p < 0,003, drenge (62%) vs. piger). Kun 55% af drengene uden samlejeerfaring angav klamydia som hyppigste kønssygdom. Kendskabet til kønssygdomme og angivelse af den hyppigste kønssygdom var ikke associeret med tilfredsheden med seksualundervisningen i skolen, idet 22-27% angav, at de havde behov for mere undervisning.

Viden om klamydias symptomer og følgetilstande kan karakteriseres som noget usikker (Tabel 2). Pigerne var i højere grad end drengene klar over, at klamydia kunne medføre sterilitet (p< 0,001, piger vs. drenge), og at sygdommen ikke nødvendigvis gav symptomer (p < 0,02). Endvidere angav de, der havde haft samleje, hyppigere dysuri som symptom end dem, der ikke havde debuteret seksuelt (p < 0,02). På spørgsmålet om, hvorvidt forældrene skulle vide det, hvis eleven ville drøfte prævention med egen læge, svarede over halvdelen med samlejeerfaring rigtigt (53%) mod kun 26% af de øvrige (p < 0,0001); de rigtige svar var ligeligt fordelt mellem kønnene. Dog var drengene uden samlejeerfaring mindre vidende om dette emne end pigerne, idet kun 18% af disse svarede rigtigt mod 38% af pigerne (p < 0,01).

Man kan få et indtryk af graden af kommunikation mellem eleverne om seksuelle emner ved at spørge om, hvad man tror, andre har af seksuel erfaring (Tabel 3). Ved opgørelsen regnede vi det som et rigtigt svar, hvis man havde skønnet, at enten en fjerdedel eller halvdelen havde haft seksuel debut. Med hensyn til at tro, hvor mange af drengene der har haft samleje, så skønner de drenge, der ikke har debuteret, bedre end drenge og piger, der har haft samleje (hhv. p< 0,001 og p < 0,02) og bedre end piger, der ikke har debuteret (p < 0,03). I alt 84% af drengene skønner rigtigt over, hvor mange drenge, der har haft samleje. Der var signifikant flere af drengene med samlejedebut, som skønnede højere end ikkedebuterede drenge (p < 0,005). Skønnet over, hvor stor en andel af pigerne, der har debuteret, er ligeligt fordelt efter køn, men ikke efter samlejedebut. Igen er det dem, der ikke har debuteret, som skønner bedst, idet hhv. 77% af drengene og 81% af pigerne skønner i overensstemmelse med det rigtige svar. For dem, der har haft samleje, er det kun 61% af drengene og 67% af pigerne, som skønner rigtigt (+samleje vs. -samleje, p< 0,0007). Der er ingen forskel mellem drenge og piger ved sammenligningen af deres samlede skøn af, om nogen har haft samleje.

Diskussion

Når man skal evaluere, om seksualundervisningen er god nok, og om den seksuelle adfærd kan relateres til seksualundervisningen, har man et forklaringsproblem, hvis man samtidig ved, at de vigtigste videnskilder ikke nødvendigvis omfatter skolen [12]. I dette studie spurgte vi for første gang i 1987 og fandt da en stor utilfredshed med skolens seksualundervisning (56% af de adspurgte), hvad vi bekræftede i 2000 [13-15]. Vi har denne gang udbygget den af undersøgelsen, der vedrø rer evalueringen af seksualundervisningen, ved at spørge til anden relateret viden og til de unges holdning, og vi fandt derigennem, at det nu kun var 25-30%, der var decideret utilfredse med seksualundervisningens indhold og mængde. Vores resultater angående tilfredshed afviger fra nylige tidligere danske undersøgelser, hvor skolen af 43% vurderedes at være den bedste kilde til viden om seksuelle emner [17]. Vi kan desværre ikke give noget entydigt svar på, hvorfor det var dem, der var debuterede, der var mest utilfredse, idet vi ikke kunne finde en relation til adfærden ved samleje, viden om kønssygdomme eller videnskilder i øvrigt. I vores studie vi har dog forsøgt at gå bagom de holdningsmæssige spørgsmål ved at sammenligne med den konkrete seksuelle adfærd og viden, som eleven kan præstere om seksuelle emner. Vores hypotese er derfor, at de adspurgte vurderer kvaliteten i skolens seksualundervisning ved at sammenligne den med andre kilder til viden om seksuelle emner, og at svaghederne ved skolens undervisning ses tydeligere af de erfarne end af de, der ikke har prøvet at have samleje. Et andet udgangspunkt kunne være, at et utilfredshedsniveau på 25-30% er for dårligt, og en opgave kunne i forlængelse heraf være at evaluere, hvad det er, der mangler i forhold til emner, undervisningsmetodik eller -pædagogik [4, 8].

Det er slående, at 95% af eleverne angiver at kende til klamydia, mens kun 21% af drengene og 32% af pigerne er bekendte med, at klamydia ikke nødvendigvis behøver at medføre mærkbare symptomer. Dette mener vi er et symptom på, at budskaberne ikke altid når ud på trods af, at der var fokus på netop dette i den seneste nationale oplysningskampagne. Der er ikke overbevisende forskel mellem de debuterede og de ikkedebuterede, hvad angår deres viden om klamydiainfektioner, og denne viden kan bedst betegnes som usikker. Dette studie var ikke designet til at evaluere den seneste kampagne, men den kan kun være et fingerpeg om, hvad man har opnået. I modsætning til vores undersøgelse i 1993, i hvilken vi evaluerede adfærd og viden efter aids-kampagnen, og som viste en markant ændret adfærd, har det sidenhen været småt med adfærdsændringer både med hensyn til seksuel debut og brug af prævention.

Vi har ikke spurgt mere specifikt til viden om kondylomer i spørgeskemaet og går ud fra, at eleverne har svaret på de ydre genitalers sygdom uden at have kendskab til de seneste års diskussion om HPV og kræftrisiko. Ud over at komplettere billedet om kønssygdomme er kondylomer brugt som indikatorer for, hvor stor omfanget af viden er. Viden om kondylomer er sammen med viden om gonoré og syfilis at ligne med et »B-hold« i forhold til viden om klamydia og hiv/aids, og det forekommer egentlig rimeligt. At svare på hvorfor herpes så angives højt ville kræve yderligere en kvalitativ undersøgelse om kønssygdomme.

Formålet med seksualundervisningen var - foruden den simple tilegnelse af viden - omsætning af denne viden til en fornuftig praksis [4, 7, 8]. Om dette sker, vil afhænge af de midler, der står til rådighed, men også af hvilken del af den seksuelle aktivitet, der er i fokus. Aids-kampagnen i 1980'erne er det klassiske eksempel, hvor profylaksen rettedes mod en bestemt sygdom, der krævede en bestemt adfærd eller identifikation af risikogrupper [6, 9-11, 18].

Vi har kunnet se, at nye væsentlige ændringer er videnskilder i internetalderen og magasinernes indtog i pigeværelserne [12]. Tilsyneladende er der især blandt de seksuelt debuterede ikke blot et udbredt ønske, men også et stort behov for yderligere oplysning evt. i form af et øget fokus på seksualundervisningen for den seksuelt aktive teenager.

Vores undersøgelse viser, at den kommunikation om seksuelle emner, som undervisningen er en del af, åbent adresserer, om man har haft seksuel debut eller ej. Det kan forekomme indlysende, men i andre lande og kulturer, hvor kønnene - officielt eller ikke - er adskilte, er kommunikationen tilsvarende lukket. Samtidig kan en kultur, der ikke fremmer information om seksuelle emner, blokere for informationens udbredelse [5-7]. Det er ikke muligt på baggrund af vores undersøgelse at afgøre, hvorvidt den registrerede forskel i troen på kammeraternes seksuelle aktivitet blandt debuterede vs. ikkedebuterede skyldes kommunikation (eller mangel på samme) mellem eleverne om emnet. Man kunne således forestille sig, at de ikkedebuterede gav deres debuterede kammerater indtryk af at være samlejeaktive uden reelt at være det. Og modsat at de debuterede angav for høje debutrater blandt kammeraterne, fordi de har et ønske om at tilhøre gruppen af »normale«. De vil altså kunne tænkes at have en tendens til at overdrive deres kammeraters seksuelle aktivitetsniveau, fordi de ikke selv ønsker at være anderledes. På den anden side er det muligt, at elevernes angivelse af kammeraternes seksuelle aktivitet er mere præcis end angivelsen af egen seksuelle aktivitet, hvis den enkelte elev har en tendens til at under- eller overdrive sin egen seksuelle aktivitet i en spørgeskemaundersøgelse. Dette kan være tilfældet, selv om spørgeskemaerne var anonymiserede, og det vil i så fald medføre en misklassifikation af ukendt omfang.

Vi har med vores studie ikke kunnet identificere bestemte elever som risikogruppe for en bestemt adfærd på baggrund af manglende viden eller bestemte holdninger. De forskelle, der har været, var primært afhængige af, om eleverne havde haft debut eller ej. Kønsforskellene var små og spredte, undtagen når kilderne til viden om seksuelle emner tages i betragtning. Vi har heller ikke spurgt om væsentlige seksuelle emners »hvorfor« eller prøvet at finde ekstreme former for adfærd og baggrund. Til gengæld finder vi, at der er grund til at se på, om seksualundervisningen i skolen trænger til et eftersyn. Vi anbefaler, at undervisningen får et indhold og en form, der tager hensyn til, om man har debuteret seksuelt for at mindske utilfredsheden med seksualundervisningen og samtidig forøge skolens bidrag til en bedre viden og hensigtsmæssig adfærd.

Summary

Sex education and knowledge of venerial disease among Danish public school 9th graders

Ugeskr Læger 2009;171(14):1168-1172

Introduction: A study on knowledge of venereal diseases, opinions on sexual matters, and satisfaction with sex education at school.

Material and methods: A questionnaire was handed out on the same day in all ninth grade classes in the municipality of Viborg without prior notification of teachers and pupils.

Results: A total of 394 of 398 questionnaires were answered and returned. Only 36% were fully satisfied with the sex education imparted at school, while 70% of the teenagers were satisfied with the quantity. Satisfaction was similar between genders, but more marked among those without sexual debut as 66% were satisfied, while just 47% of those with sexual debut thought sex education was satisfactory (p < 0.006). Knowledge of venereal disease like hiv/aids, chlamydia and herpes simplex was high (> 80% of pupils). A total of 58% of boys and 76% of girls identified chlamydia as the most common venereal disease (p < 0.0001, girls vs. boys), while 26% of the boys and 27% of the girls answered aids/hiv (p < 0.75). Finally, 13% of boys and 6% of girls wrote »don't know« or did not answer the question. Having had sexual debut increased knowledge of chlamydia's status as the most common venereal disease to 85% among