Seksuel aktivitet og præventionsvaner hos unge gennem 21 år

Introduktion: Artiklens formål var at belyse unges seksuelle aktivitet og brug af prævention ved seksuel debut. Desuden sammenlignes ændringer med erfaringer fra en 21-års periode.

Materiale og metoder: Spørgeskemaundersøgelse af alle 9. klas-seselever i Viborg Kommune og sammenligning med tilsvarende undersøgelser fra 1986, 1993 og 2000.

Resultater: I alt 394 ud af 398 spørgeskemaer blev besvaret. Andelen af dem, der havde haft debut var 40%, og den var nogenlunde den samme for begge køn. Der var i perioden en signifikant stigning hos drengene. Andelen med debut før det 15. år var 18% af alle, hvilket er uændret i forhold til tidligere. Hos både drenge og piger sås en øget andel i de senere år med samleje inden for den seneste uge. Ved debut brugte 76% kondom og 15% p-piller. I alt 27% havde skiftet fra kondom- til p-pille-brug alene eller som supplement ved seneste samleje, således at i alt 34% brugte p-piller ved deres seneste samleje. Erfaring med kondom hos elever med seksuel erfaring angives af 90% af drengene og pigerne, mens p-pille-erfaring angives af 56% af drengene og 68% af pigerne.

Konklusion: Kendskab til og brug af kondom og p-piller er udbredt blandt unge allerede ved den seksuelle debut. Der finder et reelt skifte sted fra udbredt kondombrug ved debut til mere udbredt anvendelse af p-piller ved senere samlejer. Der er dog fortsat en del unge (10-20%), der hverken beskytter sig mod kønssygdomme eller graviditeter ved første eller ved seneste samleje.

Den seksuelle debutalder synes at have været konstant i de seneste mange år [1-5]. Menarchealder samt krops- og adfærdsbevidsthed er tidligere set at have sammenhæng med seksuel debut i skandinaviske studier [5, 6]. Adfærden har dog på visse andre punkter ændret sig over tid. Man har især set en ændring i brug af og holdning til forskellige præventionsformer [1, 3, 4, 7-10]. Således steg brugen af kondomer meget efter aids-kampagnen. Derudover er der påvist en ændring i de kilder, hvorfra de unge henter deres viden om seksuelle emner. Således er forældrenes opdragende indflydelse aftaget på dette punkt, mens kammeraterne og især skolen har fået større betydning [11, 12].

Man har gennem en længere årrække fundet en faldende tendens i abort- og graviditetskvotienten blandt de helt unge kvinder i Danmark. Således faldt antallet af graviditeter blandt 15-19-årige fra 9,2 pr. 1.000 fertile kvinder i 1986 (i alt 1.796 fødsler) til 7,7 pr. 1.000 fertile kvinder i 1998 (i alt 1.167 fødsler). Det eneste tal er 919 fødsler i den nævne aldersgruppe i 2006, hvilket svarer til et fald på 49% fra 1986, dog med forbehold for antallet af fertile kvinder i gruppen [13].

Abortkvotienten (antal aborter pr. 1.000 fertile kvinder) i aldersgruppen 15-17 år har været forholdvis stabil fra 10,1 i 1986 til 12,0 i 2006. I de første år efter indførelsen af fri abort lå abortkvotienten på næsten det dobbelte. I 1996 blev der udført 2.339 aborter på 15-19-årige kvinder, mens tallet lå på 2.734 i 2006 [13].

Man har tidligere peget på aids-kampagnen som mulig årsag til ændringer i brug af prævention, hvorimod de unges seksualitet nu efter aids-kampagnens aftrapning ikke har fået tilsvarende opmærksomhed. Vi har på den baggrund ønsket at belyse ændringer i de unges seksuelle adfærd samt behov for og brug af prævention gennem de seneste 21 år. Under-søgelsen er den fjerde konsekutive spørgeskemaundersøgelse udført med 9. klasseselever i Viborg. De tre tidligere foregik i hhv. 1986, 1993 og 2000.

Materiale og metoder

Der blev i 1986 udsendt spørgeskemaer til samtlige 9. klasser på de daværende syv folkeskoler i Viborg Kommune. For-målet var at undersøge elevernes viden om og behov for prævention samt at undersøge den seksuelle aktivitet blandt de unge ved skolepligtens ophør [14, 15]. Undersøgelsen blev foretaget igen i 1993 og i 2000 for at belyse eventuelle ændringer i denne viden og aktivitet efter den landsdækkende aids-kampagne i 1987 [1, 11, 16]. Medio april 2007 blev undersøgelsen gentaget efter de samme principper som tidligere. Man udsendte spørgeskemaer til samtlige 9. klasser i den gamle Viborg Kommune (fra før kommunesammenlægningen 1. januar 2007). De blev uddelt uvarslet for såvel lærere som elever, men med forhåndsgodkendelse fra skoleledelse og skolebestyrelse. Spørgeskemaet bestod af både åbne og lukkede spørgsmål samt multiple-choice-opgaver, der omhandlende elevernes køn, seksuelle adfærd og præventionserfaring. Elevernes viden og videnskilder blev også som tidligere undersøgt; denne del af undersøgelsen vil blive beskrevet andetsteds. Elever, som kun besvarede dele af spørgeskemaet, blev medtaget i beregningerne, hvor det var muligt.

Til de statistiske beregninger er anvendt χ2-test med Yates' korrektion for diskontinuitet. Ved et forventet antal på mindre end fem anvendtes Fishers eksakte test. Signifikansgrænsen blev sat til 5%. SPSS version 13.0 blev benyttet til statistisk evaluering.

Resultater

Samtlige skoler i Viborg Kommune deltog i undersøgelsen. Der blev uddelt 398 spørgeskemaer. Samtlige skemaer blev returneret, men for fire skemaers vedkommende var ingen af spørgsmålene besvaret. Således deltog 394 elever fra 9. klasse i undersøgelsen, hvoraf 218 var drenge (55%). I alt 155 elever (87 drenge og 68 piger) svarede positivt på spørgsmålet, om de havde prøvet samleje/sex (hvilket ikke defineredes nærmere). Dette svarer til 40% af drengene og 39% af pigerne (Tabel 1). Hvis man ser bort fra 1986, betyder det, at der er en signifikant stigning i debut fra 1993 til 2007 (χ2-test for uafhængighed, p = 0,03; χ2-test for trend, p = 0,01). Ligesom for drengenes vedkommende ses der hos pigerne en signifika nt stigning i antallet af debuterede fra 1993 til 2007, hvis man ser bort fra 1986 (χ2-test for uafhængighed, p = 0,02; χ2-test for trend, p = 0,02).

Af de debuterede angiver 41% af drengene og 53% af pigerne, at de havde haft samleje inden for den seneste uge (Tabel 2). Der er fra 1986 til 2007 sket en gradvis og signifikant stigning i andelen af elever, som havde haft samleje inden for den seneste uge (χ2-test for uafhængighed, p < 0,001; χ2-test for trend, p < 0,0001, begge køn for sig). Der var ingen signifikant forskel mellem kønnene i 2007, hvilket der havde været på de andre spørgetidspunkter (p < 0,17).

Af de 155 debuterede i 2007 angiver 71 (46%), at de var under 15 år ved deres seksuelle debut. Det svarer til 18% af den samlede population. Andelen er ikke signifikant forskellig i forhold til 1986, 1993 og 2000, hvor henholdsvis 14, 16 og 15% angav at være under 15 år ved deres seksuelle debut. Kønsfordelingen mellem disse tidlige debutanter er ligelig, idet drengene udgjorde 54%. I alt 20 elever angiver, at de var fulde eller på anden måde påvirket ved deres seksuelle debut. Det svarer til 13% af de debuterede.

I alt 138 af de 155 debuterede angiver at have haft samleje to eller flere gange, hvormed de kan betragtes som seksuelt aktive. Det svarer til 35% af de deltagende elever. I 2000 var det tilsvarende tal 26% (p < 0,001, χ2-test). I alt 64 elever (41% af alle de debuterede) angiver udelukkende at have haft én seksualpartner, mens 66 (43%) angiver at have haft to til fem seksualpartnere, og 25 (16%), heraf 12 drenge, angav at have haft seks eller flere seksualpartnere. Der findes ingen oplysninger om antallet af seksualpartnere fra de tidligere under-søgelser.

I Tabel 3 ses anvendelsen af prævention ved første samleje, hvor 118 (76%) elever brugte kondom, enten alene eller i kombination med et andet præventionsmiddel, fortrinsvis p-piller, i forbindelse med deres seksuelle debut. Fra 60% i 1986 er brugen af kondom ved første samleje steget til et stabilt niveau mellem 76% og 85% for perioden 1993 -2007 (χ2-test, p < 0,01). Der var fra 1986 til 2000 en faldende tendens til anvendelse af p-piller ved første samleje. Denne faldende tendens synes at vende, da 15% (23 af 154 elever) har angivet at have anvendt p-piller (evt. i kombination med kondom) i 2007 i forhold til 9% i 2000 (χ2-test for uafhængighed, p < 0,01, 1986 og 2007 vs. 1993 og 2000). I alt 14% angiver, at de ikke har brugt nogen form for prævention ved deres seksuelle debut i 2007, hvilket ikke er forskelligt fra tidligere. Tillægges de 6%, som angiver udelukkende at have anvendt p-piller som præventionsmiddel ved første samleje, ses det, at 20% af den debuterede del af populationen ikke var beskyttet mod kønssygdom ved deres første samleje.

Fra første til seneste samleje var anvendelsen af kondom enten alene eller i kombination faldet fra 76% til 53% (Tabel 4). Til gengæld er anvendelsen af p-piller samlet steget fra 15% til 34%. I alt 41 elever (15 drenge og 26 piger) angiver udelukkende at have anvendt p-piller ved deres seneste samleje, dvs. 27% angiver i 2007 at bruge p-piller mod 21% i 2000 (p = 0,76). 17% anvendte overhovedet ikke prævention ved seneste samleje (18% i 2000). Hermed er andelen af debuterede, som ikke er beskyttet mod kønssygdomme, steget fra 20% til 46% (71 af 155) fra første til seneste samleje. I 2000 fandt man en tilsvarende stigning fra 15% til 36%. I alt 27% af dem, der ved debut brugte kondom alene, angiver ved seneste samleje at have brugt enten p-piller alene (5%) eller begge dele (22%). Af de 14, der ved debut brugte kombinationen kondom og p-piller, brugte seks kun p-piller ved seneste samleje.

I Tabel 5 er de unges personlige erfaringer med forskellige former for prævention angivet. Man skal have deltaget i mindst et samleje, hvor den pågældende præventionsform har været anvendt, for at have personlige erfaringer. To debuterede drenge besvarede ikke spørgsmålet. Derimod angav to andre drenge, som havde angivet ikke at være debuteret, at have været med til at anvende kondom. En pige, som havde angivet ikke at være debuteret, angav at have personlige erfaringer med p-piller og minipiller. Alle disse er udeladt i tabellen. Fra 1986 til 2000 skete der en signifikant stigning i andelen af elever, som havde erfaringer med anvendelsen af kondom. Det var især pigerne, som i højere grad gjorde sig erfaringer med denne præventionsform. Denne tendens er tilsyneladende stabiliseret, idet andelen af elever med erfaring med kondom er omkring 90% for både piger og drenge.

Fra 1986 til 2000 faldt andelen af drenge med erfaringer med p-piller signifikant fra 60% til 38%. For pigerne var niveauet mellem 52% og 41% i samme periode. I 2007 angiver signifikant flere både drenge og piger at have personlige er-faringer med p-piller sammenlignet med 2000 (p < 0,04 og p < 0,01 for hhv. drenges og pigers vedkommende). Der er ingen signifikant forskel i andelen af drenge og piger, der havde erfaringer med p-piller.

Stadig færre piger angiver at have erfaringer med afbrudt samleje i 2007 i forhold til 1986, 1993 og 2000 (12% ift. 34, 42 og 42%, p < 0,001, χ2-test). For drengenes vedkommende er erfaringsniveauet uændret (16% i forhold til henholdsvis 15, 21 og 16%).

I tiden mellem spørgerunden i 1993 og 2000 introduceredes fortrydelsespiller på det danske marked. I 2001 afskaffede man receptpligten på fortrydelsespiller. På trods af dette angiver en uændret andel af eleverne at have erfaringer med fortrydelsespiller. Således angiver 6% af drengene og 17% af pigerne at have været med til at anvende fortrydelsespiller mod hhv. 13% og 18% i 2000.

To drenge angiver som de eneste ikke at have erfaringer med nogen former for prævention. En pige angiver at have erfaring med p-ring. Ingen elever angiver at have erfaringer med spiral, p-sprøjte, pessar, p-stav eller sæddræbende skum.

Diskussion

Tre store danske undersøgelser afdækkede i slutningen af 1990'erne risikogrupper ved den seksuelle adfærd og brug af prævention [2, 3, 12, 17]. Den ene [3, 12] var en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse fra 1989 til vurdering af effekten af en lokal kampagne inden for emnet. Direkte spørgsmål om, hvorvidt en given adfærd skyldes kampagnen, blev ikke rapporteret, men man spurgte om kilden til viden inden for området. Her møder man det paradoks, at selv om der observeres forskydninger i egne forklaringer på adfærd og i kilden til viden, så synes følgende uændret i alle tre undersøgelser, inklusive vores egne: Den mediane debutalder har været konstant over de sidste 20 år, og den seksuelle aktivitet blandt de helt unge kan beskrives som sporadisk. Forskellen mellem drenges og pigers seksuelle aktivitet er delvist udlignet. Vi fandt endvidere, at den seksuelle aktivitet er øget, idet andelen af elever, der havde haft samleje inden for den seneste uge var øget i forhold til tidligere, men det kan skyldes materialets begrænsede omfang. Brug af kondom (76% ved debut) og erfaring i brug af dette (> 90%) ligger på et stabilt højt niveau, selv nu hvor de nuværende seksuelle debutanter ikke direkte har hørt om aids-kampagnen.

Derudover lader et gentaget mønster i brug af prævention til at have vundet indpas, nemlig at 20% af de seksuelt aktive skifter fra kondombrug ved første samleje til p-piller senere. Det kan synes hensigtsmæssigt, hvis beskyttelse mod uønsket graviditet prioriteres højest. Til gengæld øges risikoen for smitte med klamydia og humant papillomvirus, idet brugen af begge præventionsformer er negligeabel. Et finsk studie angiver, at blandt 15-årige er der flere, der bruger flere p-piller, hvis de har haft flere samlejer, og hvis forældrene accepterede deres seksuelle forhold [18].

Andelen af helt ubeskyttede ved første samleje ligger fortsat mellem 10-20% og må være en målgruppe at gå i gang med, uanset om man prioriterer smitte eller graviditet højest. Fokus her kunne være på brugen af rusmidler og/eller alkohol, idet disse har indflydelse på de unges brug af prævention og erfaring med uplanlagt samleje. Graugaard et al fandt, at 30% var berusede ved første samleje, og at 17% og 29% af hhv. piger og drenge havde ikke brugt nogen form for prævention ved seneste samleje [17]. Miklestad et al fandt blandt 9. klasses elever i Oslo en kønsforskel i attituden over for usikker sex [19]. Pigerne angav, at nære personers forventning betød noget for valg af prævention eller udeladelse af samme. Drengene adfærd var derimod mere styret af en moralsk norm, der handlede om at gøre det rigtige eller undgå dårlig samvittighed bagefter. En af konklusionerne heraf var, at teenagerens nærmeste personers holdninger og ens samvittighed kunne afholde dem fra usikker sex. Graugard et al angav, at 66% og 57% benyttede hhv. p-piller og kondom »af og til« eller »ofte«, mens 23% regelmæssigt benyttede en kombination af de to [17]. En stigning i anvendelsen af kondom kunne forventes at føre til et tilsvarende øget antal graviditeter eller aborter, men det viser sig, at tendensen hertil har været stik modsat hos de 15-19-årige. Det kan skyldes hurtigt skift til p-piller ved senere samleje eller brug af fortrydelsespiller. At skiftet til p-piller er typisk, kan vi bekræfte gennem denne og flere års gentagne undersøgelser. Brug af fortrydelsespillen lader derimod til at være konstant. Den typiske bruger af nødprævention er tidligere vist at være en ældre person med medianalder på 24 år og de fleste brugere (73%) er førstegangsbrugere [20]. Kondomsvigt var den hyppigste årsag til brug af nødprævention, og 41% havde ikke forsøgt at anvende prævention. Andre former for prævention bruges kun sjældent. Om det er en bevidst satsning for at undgå spredning af smitsomme sygdomme ved første samleje og siden for at opnå beskyttelse mod graviditet er ikke sikkert belyst i vore studier.

Konklusionen er, at de unge er mere seksuelt aktive end før, men at de ikke debuterer tidligere. Kendskab til og brug af kondom og p-piller er udbredt blandt unge allerede ved den seksuelle debut. Der finder et reelt skifte sted fra udbredt kondombrug indledningsvis til mere udbredt anvendelse af p-piller ved senere samlejer. Der er dog fortsat en del unge (10-20%), der hverken er beskyttet mod kønssygdomme eller graviditet ved første eller seneste samleje.

Finn Friis Lauszus, Gynækologisk Afdeling, Regionshospitalet Herning, DK-7400 Herning. E-mail: affl@ringamt.dk

Antaget: 20. december 2007

Interessekonflikter: Ingen

1. Boelskifte J, Saval PM, Rasmussen KL. Seksuel aktivitet og præventionsvaner blandt unge gennem 14 år. En undersøgelse blandt Viborg kommunes 9.-klasser. Ugeskr Læger 2002;164:3207-11.
2. Ung i Århus 1999. Børn og Unge-lægeordningen i Århus og Århus kommunale skolevæsen, Institut for Epidemiologi og Social Medicin. Århus: Aarhus Universitet, 1999.
3. Rasmussen B. Ung 99. En seksuel profil 1. En beskrivelse. Frederiksberg: Forebyggelsessekretariatet, Frederiksberg Hospital, 1999.
4. Wieland HB, Jeune B. Har samlejedebut ændret sig efter sikker sex-kampagnen? Ugeskr Læger 1992;154:271-5.
5. Larsen SB, Kragstrup J. Alder ved menarche og første samleje. Ugeskr Læger 1997;159:6676-9.
6. Magnusson C Adolescent girls' sexual attitudes and opposite-sex relations in 1970 and in 1996. J Adolesc Health 2001;28:242-52.
7. Sundhedsstatistikken 1994: 6 Statistik om prævention og aborter 1993 og om misdannelser 1992 og 1993. København: Munksgaard, 1995.
8. Østergaard L. Sexual behavior of adolescents before and after the advent of AIDS. Genitourin Med 1997;73:448-52.
9. Kraft P, Træen B, Rise J. AIDS og prevensjon-øket bruk av kondom ved første samleie blant norsk ungdom. Tidsskr Nor Lægeforen 1990;110:1490-2.
10. Wieland HB. Holdning til prævention blandt 16-20-årige. Ugeskr Læger 1994;156:1438-41.
11. Rasmussen KL, Knudsen HJK. Skoleelevers viden om og behov for prævention før og efter AIDS-kampagnen. Seksuel aktivitet og præventionsvaner. Ugeskr Læger 1994;156:1447-51.
12. Rasmussen B. Ung 99. En seksuel profil 2. Seksualundervisningen og AIDS-kampagner. Frederiksberg: Forebyggelses sekretariatet, Frederiksberg Hospital, 1999.
13. Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk Informatik og statistik: Udgivelser af sundhedsstatistik: Fødsler, fertilitetsbehandling og aborter.
14. Rasmussen KL, Munk M. Seksuel aktivitet og præventionsvaner blandt unge. Ugeskr Læger 1