Seksuel viden, holdning og adfærd blandt unge danskere

Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at præsentere udvalgte nøgletal vedrørende danske teenageres seksuelle viden, holdning og adfærd.

Materiale og metoder: En spørgeskemaundersøgelse blandt 7.355 13-25-årige fra seks danske amter.

Resultater: Den mediane debutalder for samleje var 16,8 år, og piger i alle aldersgrupper >13 år var mere erfarne og aktive end jævnaldrende drenge. Samlejefrekvensen øgedes med alderen, ligesom pigers orgasmeerfaring steg betydeligt i årene efter debuten. Forekomsten af sex med enskønnede var beskeden, og færre end 10% havde erfaring med analsex. Et betydeligt antal unge talte ikke om seksuelle emner hjemme, mens så godt som alle havde modtaget seksualundervisning i skolen. En fjerdedel af pigerne angav at have drøftet seksuelle spørgsmål med en læge. Knap en fjerdedel benyttede ingen prævention ved debuten, og 7% af de seksuelt erfarne piger havde fået foretaget en provokeret abort, i 57% af tilfældene pga. manglende brug af prævention. 9% og 5% af hhv. piger og drenge havde haft klamydia, og 17% af de seksuelt aktive havde fået foretaget mindst én hiv-test.

Diskussion: Den koitale debutalder synes at have stabiliseret sig omkring slutningen af 16-års-alderen. Manglende præventionsbrug ved debut og blandt de særlig aktive er fortsat udbredt. Forekomsten af sexsygdomme er betydende. Materialet indskærper vigtigheden af en stadig optimeret seksualpædagogisk indsats, ligesom tilbud om klamydiascreening af seksuelt aktive unge bør overvejes. Der er fortsat behov for uddybende viden på området, og i særdeleshed savnes kvalitativt baseret empiri.

Med hiv-problemets opkomst i begyndelsen af 1980'erne fik spørgsmålet om unges seksuelle adfærd fornyet relevans, og området har siden været genstand for talrige studier af varierende omfang og kvalitet. Fokus for disse har - i modsætning til fokus for de klassiske arbejder af Auken (1953) og Hertoft (1968) - næsten udelukkende været rettet mod mulig risikoadfærd, mens mere vidtgående facetter af danske teenageres seksuelle liv i nogen grad har stået i skyggen af det påtrængende profylaktiske aspekt. I 1989 påbegyndte man i Frederiksberg Kommune en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 2.307 uddannelsessøgende unge (1), og skønt sigtet også her var af forebyggende art, muliggjorde de 164 spørgsmål et mere nuanceret signalement af indeksgruppen end flertallet af beslægtede studier. Ti år senere gennemførtes en analog undersøgelse med udvidet spørgsmålsdel og deltagelse af unge fra yderligere fem danske amter (2). Også denne gang var det intentionen at belyse sider af unge danskeres seksuelle viden, holdning og adfærd til støtte for den seksualpædagogiske intervention. Formålet med nærværende artikel er at præsentere og uddybe undersøgelsesresultater af særlig lægelig interesse.

Materiale og metoder

Studiet omfatter Bornholms, Fyns, Storstrøms, Viborg og Århus Amter samt Frederiksberg Kommune. I perioden fra oktober 1997 til december 1998 blev et bredt udsnit af skolesøgende unge i 8.-10. klasse, på ungdomsskoler, gymnasier, HF-kurser og udvalgte tekniske uddannelser tilbudt deltagelse i en anonym spørgeskemaundersøgelse. De unge blev orienteret om projektet ved klassebesøg fra det lokale aids-sekretariat, og såvel anonymitet som frivillighed blev ved denne lejlighed pointeret. Skemaudfyldelsen foregik i klasselokalet med mulighed for at stille forståelsesspørgsmål til den tilstedeværende sekretariatsmedarbejder. Samtlige klasser fik tilbud om opfølgende undervisning.

Der anvendtes et selvudviklet spørgeskema bestående af 188 punkter med i alt 409 lukkede svarmuligheder. Skemaet omfattede foruden basale baggrundsvariable spørgsmål vedrørende debut, erfaring, aktuel adfærd og præventionsbrug, kilder til oplysning og vejledning samt holdning til især hiv/aids. Hertil kom 103 konkrete vidensspørgsmål.

Forud for undersøgelsen gennemførtes et pilotstudie blandt en gruppe 10. klasse-elever, ligesom 10% af de indkomne skemaer var genstand for sammenlignende kontroltastning. De enkelte besvarelsers validitet blev testet ved indbyggede kontrolspørgsmål, hvilket gav indtryk af høj konsistens.

I alt 7.355 unge deltog i undersøgelsen, og blot 22 (0,3%) af de indkomne skemaer måtte udgå som blanke eller ubrugelige. Ingen af de adspurgte elever afslog at medvirke. Pige/dreng-ratioen var 1,1 (3.854/3.479), og aldersmedianen var 16,4 år (spredning: 13-25 år). 63% af de deltagende unge faldt inden for aldersgruppen 15-18 år, mens 17% oversteg teenagealderen. Geografisk var 1.629 (23%) af respondenterne bosiddende i landdistrikter, mens hhv. 2.276 (32%) og 3.170 (45%) var hjemmehørende i en by eller en storby. I alt 572 (7,8%) angav at have ikkedanskfødte forældre.

I den statistiske behandling er der benyttet χ2 -test. Det skal pointeres, at den tilgrundliggende undersøgelse hverken havde videnskabeligt sigte eller tilsnit, hvorfor dataene ikke umiddelbart er tilgængelige for den forfinede statistiske analyse, som materialet indbyder til.

Resultater
Seksuel debut

Af de 7.355 respondenter angav 4.198 (57%) at have haft samleje, heraf 2.275 piger (59% af disse) og 1.923 drenge (53% af disse). Aldersmedianen for første samleje var 16,8 år (16,7 år og 16,9 år for hhv. piger og drenge), og som det ses af Fig. 1 , var marginalt flere piger end drenge debuteret i alle aldersgrupper >13 år. I alt 129 (3,1%) debuterede inden den seksuelle lavalder. Der sås en vis kulturel variation, idet 60% og 48% af de unge fra hhv. by og landdistrikt angav at have seksuel erfaring (p<0,001). Analogt hermed havde 511 (49%) af de unge med hel eller delvis indvandrerbaggrund debuteret mod 3.677 (59%) af de unge med danske forældre (p<0,001). Forskellen var mest markant for pigernes vedkommende (23% og 61%).

36% og 51% af hhv. piger og drenge havde kendt hinanden under en måned ved første samleje, og de dominerende motiver for at indlede et seksuelt forhold var forelskelse (79% og 72%) samt partneraftale (38% og 32%). 28% og 38% angav desuden pres fra partneren eller kammeratgruppen som et betydende moment. 27% og 33% af hhv. piger og drenge havde indtaget alkohol ved debuten. 2% og 5% var påvirket af hash.

Seksuel adfærd og erfaring

Samlejehyppigheden steg inden for det undersøgte aldersspektrum, idet 16% og 6% af 15-årige piger og drenge havde samleje mindst én gang ugentligt, mens det tilsvarende gjaldt for 56% og 43% af de 19-20-årige. I alt 1.727 (41%) af de seksuelt erfarne unge kunne betegnes som »særlig aktive« (samleje mindst én gang ugentligt), og også her sås en vis kønsskævhed, idet antallet af piger og drenge var hhv. 1.111 og 616 (p<0,001). Blandt de 17-årige havde hhv. 50% og 22% samleje ugentligt. I gruppen af særlig aktive var det gennemsnitlige antal af partnere fire og fem for hhv. piger og drenge, mens 13% og 21% angav at have haft mere end ti forskellige forhold.

Af piger med mere end ét seksuelt forhold bag sig havde 897 (55%) oplevet orgasme ved samleje, en andel, som steg fra 43% af de 13-16-årige til 71% af de >20-årige. Orgasmeerfaringen øgedes markant i årene efter det første samleje, og hvor ca. en tredjedel af pigerne oplevede orgasme i debutåret, angav godt 60% at have fået orgasme fem år efter debut. Der er ikke spurgt til orgasmeerfaring hos piger uden samlejeerfaring eller med kun ét forhold bag sig. Ej heller er der spurgt direkte til drengenes onanierfaring, men i 13-års-alderen - hvor kun 7% havde haft deres seksuelle debut - angav 77% at have haft sædafgang.

I alt 125 piger og 98 drenge (hhv. 6% og 5% af de seksuelt erfarne) angav at have haft samleje med en person af samme køn, og for hhv. 54% og 58% fandt erfaringen sted inden det fyldte 16. år. 2,5% af såvel piger som drenge havde på undersøgelsestidspunktet sex med enskønnede. 7% og 8% angav at dyrke analsex »ofte« eller »af og til«. Der er ikke spurgt til forekomsten af oralsex eller til mere ekstreme seksuelle praktikker.

Vejledning og viden

54% og 70% af hhv. piger og drenge tilkendegav, at der »sjældent« eller »aldrig« blev talt om seksuelle emner hjemme, mens 22% og 37% hævdede aldrig at have modtaget vejledning fra forældrene (p<0,001). Hvad angik skolen, opgav 96% at have modtaget seksualundervisning, og 43% vurderede denne som værende bedst af de eksisterende kilder (Fig. 2 ).

Hvad angår respondenternes paratviden, sås sammenlagt »god« eller »meget god« viden (minimum 53/103 rigtige svar) hos 88%.

Præventionsvaner og abort

Præventionsmønstret ved seksuel debut ses af Fig. 3 . Blandt samtlige seksuelt aktive brugte 66% og 57% hhv. p-piller og kondom »af og til« eller »ofte«, mens 23% regelmæssigt benyttede en kombination af de to. 32% af de erfarne drenge erklærede fuld tilfredshed med kondomet, mens 43% fandt det besværligt eller ubehageligt. De analoge tal for de 1.727 seksuelt særlig aktive var hhv. 27% og 57%. 12% af de seksuelt aktive undlod »ofte« eller »af og til« at benytte prævention, mens noget lignende gjorde sig gældende for 30% af de særlig aktive. Blandt disse havde 17% og 29% af hhv. piger og drenge ikke brugt nogen form for prævention ved det seneste samleje (Fig. 4 ).

I alt 1.357 (35%) af de seksuelt erfarne havde oplevet metodesvigt i form af bristet kondom, og 547 (24%) af de erfarne piger angav at have brugt medikamentel nødprævention mindst én gang. Baggrunden for dette var helt overvejende metodesvigt (58%) samt manglende brug af antikonception (36%).

I alt 166 (7%) af de seksuelt erfarne piger angav at have gennemgået en provokeret abort. Dette var tilfældet for dobbelt så mange piger fra storbyen (8%) som fra landet (4%) (p<0,001), ligesom antallet var knap dobbelt så stort for piger med indvandrerbaggrund som for piger med dansk baggrund (hhv. 12% og 7%) (p = 0,01). 23% af de aborterfarne var <18 år. 57% af aborttilfældene skyldtes angiveligt manglende brug af prævention, mens 23% angav metodesvigt som baggrund for den uønskede graviditet.

Seksuelt overførbare sygdomme

Blandt de seksuelt erfarne havde 9% og 5% af hhv. piger og drenge haft klamydia mindst én gang, mens 5% og 3% havde fået diagnosticeret kondylomer. Der sås en positiv korrelation mellem partnerantal og hyppigheden af sexsygdomme, idet 8% og 4% af hhv. piger og drenge med 4-5 partnere havde haft klamydia mod en forekomst på 27% og 15% hos unge med mere end ti tidligere partnere. En tilsvarende sammenhæng sås for kondylomers vedkommende.

17% af de seksuelt erfarne havde fået foretaget mindst én hiv-test (19% af pigerne og 15% af drengene). For 40% og 44% var begrundelsen for testen brug af »usikker sex«. Af de seksuelt uerfarne havde blot 23 (1%) ladet sig teste.

Diskussion
Seksuel debut

Den koitale debutalder er faldet markant siden begyndelsen af 1900-tallet, og hvor en gruppe kvinder født i 1910 gennemsnitligt debuterede som 21-årige (3), synes alderen ved første samleje nu at have stabiliseret sig omkring slutningen af det 16. år. I 1984 beregnede Wielandt & Jeune (4) således den mediane debutalder hos piger og drenge til hhv. 16,7 år og 16,9 år, ligesom Larsen & Kragstrup (5) i 1993 angav unge kvinders debutmedian til 16,6 år. Lignende tal fandtes i Frederiksbergundersøgelsen (1). I 1988 observerede Krasnik et al samlejeerfaring blandt 29% af en gruppe 15-16-årige (6), mens man i et nyere studie - ligesom vi - fandt, at 70% af 17-årige kvinder var debuteret (5). Vores data peger på den mulige betydning af kønslige, topografiske, etniske og sociale variable, hvilket dog ikke lader sig yderligere underbygge af materiale eller foreliggende litteratur.

Seksuel adfærd og erfaring

Fraktionen af seksuelt særlig aktive er faldet siden 1989, hvor 45% af de 17-årige tilhørte denne gruppe mod 36% i dag (1). Hvad angår kvindelig orgasme, synes forekomsten at være steget betydeligt i løbet af de seneste tre generationer. I Glostrupundersøgelsen havde 38% af de 70-årige haft orgasme mod 81% af de 22-årige (3). I et nyere arbejde anså blot 5,7% af 31-33-årige kvinder manglende orgasme for at være et problem (7), hvilket synes at bekræfte den her observerede sammenhæng mellem orgasmeevne og seksuel erfaring. I henseende til analsex er vores materiale på linje med data fra midten af 1980'erne, hvor 9,7% af de 18-19-årige kvinder havde en sådan erfaring, 6,8% inden for de seneste 12 måneder (8).

Hvad angår samkønslig erfaring, viste en dansk tværsnitsundersøgelse i 1993, at hhv. 3,0% og 2,4% af 31-33-årige kvinder og mænd definerede sig som homo- eller biseksuelle (7), mens Melbye & Biggar fandt, at 2,7% af 18-59-årige mænd havde samlejeerfaring med andre mænd (8). I sidstnævnte undersøgelse var erfaringen størst blandt de 40-44-årige, hvorfor vores materiale ingenlunde kan siges at være prædiktivt for respondenternes fremtidige præference(r). Ydermere må en vis underrapportering på dette punkt forventes. I en nyere tysk undersøgelse fandt man et markant fald i teenagedrenges homoseksuelle erfaring (fra 18% til 2%) i populationer fra hhv. 1970 og 1990, mens den for pigers vedkommende lå konstant på 6% (9). Nedgangen forklaredes med den friere omgang mellem kønnene, angsten for hiv-smitte samt den øgede samfundsmæssige accept af bøsser og lesbiske og deraf følgende (paradoksale) frygt for »fejlkategorisering«.

Vejledning og viden

I 1987 viste Wermuth et al, at 43% og 59% af hhv. piger og drenge aldrig eller kun én gang havde talt med deres forældre om samleje, mens 58% og 54% fandt skolernes seksualundervisning utilstrækkelig eller ikkeeksisterende (10). I vores materiale findes beslægtede tal vedrørende hjemmet, mens skolernes seksualoplysning i dag synes at være langt bedre integreret i de unges hverdag og bevidsthed. Antallet af unge, som sjældent eller aldrig taler om sex derhjemme, er steget markant siden Frederiksbergundersøgelsen - fra 42% og 58% dengang til 54% og 70% i dag (1). Hvad angår kilderne til seksualoplysning, er kammeraternes rolle velkendt (1, 2, 10-12), mens oplysning hos læger næsten udelukkende synes at have relevans for piger. Noget lignende er set i talrige studier: i 1986 betegnede hhv. 34% og 5% af en gruppe seksuelt aktive piger og drenge lægens oplysning som væsentlig (12), mens godt to tredjedele af en gruppe abortsøgende kvinder angav lægen som kilde til seksualvejledning (13). Kønsforskellen afspejler givetvis udbredelsen af præventionsvejledning og gynækologisk undersøgelse i almen praksis (14).

Præventionsvaner og abort

Hyppigheden af kondombrug ved første samleje har ligget stabilt siden slutningen af 1980'erne, mens anvendelsen af p-piller til gengæld synes at være faldende (1, 4). Hvad angår manglende brug af prævention ved debut, iagttog Wielandt & Jeune en aids-kampagnerelateret nedgang fra 1984 (19%) til 1989 (11%) (4). På dette punkt antyder vores materiale et vist tilbagesving, idet knap en fjerdedel nu debuterer ubeskyttet. Manglende præventionsbrug blandt debuterende og seksuelt aktive er dog på niveau med data fra Frederiksbergundersøgelsen (1).

Den viste hyppighed af provokeret abort skal ses i lyset af, at abortkvotienten - skønt faldende - topper i aldersgruppen 20-24 år (15). Det er dog tankevækkende, at knap en fjerdedel af de aborterfarne piger i vores materiale var yngre end 18 år, skønt gruppens ringe størrelse umuliggør mere vidtrækkende konklusioner. I lighed med os fandt Hansen et al manglende præventionsbrug hos 52% af en gruppe 15-19-årige abortsøgende, mens 46% - i modsætning til vores 23% - angav metodesvigt som den væsentligste årsag til aborten (16). Udbredelsen af nødprævention blandt unge er tidligere ubelyst.

Seksuelt overførbare sygdomme

Klamydia har igennem de senere år haft særlig profylaktisk bevågenhed, og ud af de årlige knap 15.000 tilfælde diagnosticeres henved en fjerdedel hos 15-19-årige (17). Blandt 16-24-årige kvinder testet i almen praksis fandt man således infektion hos op til 12% (18), mens sessionsundersøgelser har vist en udbredelse på 6,9% hos seksuelt aktive 17-32-årige mænd (19). I 1987 angav blot 1,7% og 4,1% af en gruppe 17-29-årige værnepligtige at have haft hhv. klamydia og kondylomer (11). Vores materiale synes således at bekræfte en høj (og stigende) prævalens af visse sexsygdomme blandt seksuelt aktive teenagere.

Hvad angår hiv, er forekomsten blandt unge fortsat uhyre beskeden (20), og rationalet bag de relativt mange hiv-test er følgelig til diskussion.

Konklusion

Den mediane koitale debutalder synes at have stabiliseret sig omkring slutningen af 16-års-alderen, og manglende præventionsbrug ved debut og blandt de seksuelt særlig aktive er fortsat udbredt. Forekomsten af især klamydia og kondylomer er betydende. Materialet indskærper vigtigheden af en stadig optimeret seksualpædagogisk indsats, ligesom tilbud om klamydia-screening af seksuelt aktive unge bør overvejes. Der er fortsat behov for uddybende viden på området, og i særdeleshed savnes kvalitativt baseret empiri.

Christian Graugaard , afdeling for medicinhistorie, Medicinsk-Historisk Museum, Bredgade 62, DK-1260 København K.

Antaget den 12. september 2002.

Forebyggelsessekretariatet, Frederiksberg Kommune.

1. Frederiksbergundersøgelsen. Unges seksuelle adfærd. Frederiksberg: AIDS-sekretariatet i Frederiksberg Kommune, 1991.
2. Ung 99. En seksuel profil. Rapport I-IV. Frederiksberg: Forebyggelsessekretariatet i Frederiksberg Kommune, 1999-2002.
3. Fog E, Køster A, Larsen GK, Garde K, Lunde I. Female sexuality in various Danish general population age-cohords. Nordisk Sexologi 1994; 12: 111-7.
4. Wielandt H, Jeune B. Har samlejedebut ændret sig efter »Sikker sex«-kampagnen? Ugeskr Læger 1992; 154: 271-5.
5. Larsen SB, Kragstrup J. Alder ved menarche og første samleje. Ugeskr Læger 1997; 159: 6676-9.
6. Krasnik A, Wangel M. AIDS and Danish adolescents - knowledge, attitudes, and behaviour relevant to the prevention of HIV-infection. Dan Med Bull 1990; 37: 275-9.
7. Ventegodt S. Seksualitet og livskvalitet. Ugeskr Læger 1996; 158: 4299-304.
8. Melbye M, Biggar RJ. Interactions between persons at risk for AIDS and the general population in Denmark. Am J Epidemiol 1992; 135: 593-602.
9. Schmidt G, Klusmann D, Zeitzschel U, Lange C. Changes in adolescents' sexuality between 1970 and 1990 in West-Germany. Arch Sex Behavior 1994; 23: 489-513.
10. Wermuth L, Jeune B, Wielandt H. Seksualoplysning blandt unge. Ugeskr Læger 1987; 149: 1083-5.
11. Nielsen MB, Hansen K, Jensen BB. Seksualvaner hos unge mænd - i relation til AIDS. Ugeskr Læger 1988; 150: 1153-6.
12. Rasmussen KL, Munk M. Skoleelevers viden om prævention. Ugeskr Læger 1987; 149: 1085-7.
13. Rudnicki PM, Louw P, Pilsgaard B, Sørensen J. Abortsøgende kvinders seksualviden. Ugeskr Læger 1993; 155: 398-401.
14. Graugaard CL, Andersen A-G, Metz DT, Boisen KA. Unge og seksualitet i almen praksis. Ugeskr Læger 1998; 160: 7262-5.
15. Ingerslev O. Legalt provokerede aborter 19