Selenoproteinrelateret muskeldystrofi

Kongenitte muskelsygdomme udfordrer klinikeren med hensyn til specifik diagnose. Der findes en lang række årsager: genetiske, metaboliske og strukturelle (membraner og kontraktile proteiner). Klinikken er ofte overlappende. En muskelbiopsi vil oftest være nødvendig, da den kan give en specifik diagnose eller målrette de diagnostiske overvejelser. En række kongenitte muskeldystrofier, som tidligere blev opfattet som forskellige sygdomsenheder, viser sig at være selenoproteinrelaterede med mutationer i selenoprotein-N-1 ( SEPN1 )-genet (SEPN1) lokaliseret i 1p35-36 [1, 2].

SYGEHISTORIE

Patienten var andet barn af ubeslægtede danske forældre. Graviditet og fødsel havde været upåfaldende. Den tidlige motoriske udvikling var præget af trunkal hypotoni og markante problemer med at holde hovedet, dog kunne pigen sidde selv, da hun var syv måneder gammel, og gå, da hun var 14 måneder gammel. Da hun var 4 år gammel, var Gowers manøvre positiv, hun havde betydelig muskelsvaghed både i ryggen og især i halsen med udtalt lændelordose, men ikke skoliose. Hun kunne ikke løfte hovedet i rygleje. Den finmotoriske og kognitive udvikling var normal. Syv år gammel havde hun let dysartri, rygstivhed, svær hyperlordose og skoliose på 20 grader. Finger-gulv-afstanden var 40 cm (Figur 1 ), hun kunne cykle, sjippe og deltage i slalomløb på ski. Da hun var ni år gammel var skoliosen 52 grader, vitalkapaciteten var 31%, og hun havde for første gang en betydende luftvejsinfektion, der medførte akut respiratorisk insufficiens med fem dages respiratorbehov. Et år senere havde hun natlig hypoksi og hyperkapni med behov for noninvasiv respiratorisk støtte.

Der blev valgt behandling med N-acetylcystein (NAC) for en periode af to år. Kraftmåling og digital ganganalyse blev udført før behandling og blev planlagt gentaget to år senere. Pigen fulgtes tæt med henblik på kirurgisk skoliosebehandling. Kreatinkinaseniveauet var normalt. En muskelbiopsi viste svær, men ikke specifik myopati. Nogle fibre havde udseende som ved central-core-myopati. Fundene i biopsien sammenholdt med det kliniske billede gav anledning til genetisk testning. DNA-sekventering af SEPN1 viste compound heterozygoti for to nonsense -mutationer (Guy's Hospital, London).

DISKUSSION

Selenoproteinrelateret muskeldystrofi har vist sig at dække over: rigid spine muscular dystrophy , klassisk type af multiminicoresygdom, desminrelateret myopati med mallorylegemer og kongenit fibertypedisproportion. Personer med denne lidelse er karakteriseret ved muskelsvag nakke og ryg og variabel grad af rygstivhed. I barnealderen udvikles skoliose, som kan blive svær og over kort tid resultere i respirationsinsufficiens [1, 2]. SEPN1 er et blandt mange selenholdige glykoproteiner. Det synes bl.a. at have betydning for regulering af intracellulære signaler, redox-homøostasen og aldringsfænomener [3]. Der er holdepunkt for, at dele af den patofysiologiske mekanisme ved SEPN1-forandringer især udspiller sig i fosterlivet, idet SEPN1 er mest udtrykt i fosterceller [4]. SEPN1 synes at spille en nøglerolle ved beskyttelsen af muskelcellers proteiner, bl.a. myosin og aktin, fra oxidativt stress og i opretholdelsen af den intracellulære redoxhomøostase [5].

Behandling af dyrkede, SEPN1 -muterede muskelceller med antioxidanten NAC havde en beskyttende effekt mod celledød som følge af oxidativt stress [5]. Heraf blev det vurderet, at NAC har potentiale til behandling af SEPN1-relateret myopati. Her synes for første gang at foreligge en mulighed for specifik farmakologisk behandling ved kongenit myopati [5]. Da NAC har et beskedent bivirkningspotentiale, må man i det enkelte tilfælde overveje denne foreløbig udokumenterede behandling. Den specifikke diagnostik er vigtig i forhold til særlig opmærksomhed på hurtig udvikling af skoliose og respirationsinsufficiens. Præcis diagnostik af en kongenit muskeldystrofi er af værdi i forhold til prognose, særlige risici og genetisk rådgivning, idet der er 25%'s gentagelsesrisiko.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Lars Kjærsgaard Hansen , H.C. Andersens Børnehospital, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense. E-mail: lars.kjaersgaard@dadlnet.dk

ANTAGET: 3. marts 2011

FØRST PÅ NETTET: 4. juli 2011

INTERESSEKONFLIKTER: ingen