Skader ved brug af løbehjul

Formål: Gennem de seneste år er der sket en stigning i brugen af løbehjul. Vi har ønsket at undersøge udviklingen i personskader blandt løbehjulsbrugere i Odense Universitetshospitals optageområde og ud fra dette give rekommandationer for brug af beskyttelsesmidler.

Materiale og metoder: Via prospektiv registrering inkluderede vi alle patienter, som var behandlet på skadestuen på Odense Universitetshospital i perioden fra den 1. januar 1996 til den 31. december 2001 for skader opstået under brug af løbehjul.

Resultater: I alt 162 personer henvendte sig i perioden med løbehjulsrelaterede skader. 86% af skaderne forekom inden for de sidste to år af perioden, hvor salget af løbehjul steg markant. Syvoghalvfjerds af de tilskadekomne var drenge/mænd og 85 var piger/kvinder (ratio 0,9). 93% af de tilskadekomne var under 15 år. Skaderne forekom hovedsageligt som eneulykker under løb (94%) og hyppigst på offentlig vej (46%). Overekstremiteterne var den mest udsatte kropsregion, hvor i alt 48% af skaderne var lokaliseret. Frakturer forekom hos 43, og af disse var 74% lokaliseret på overekstremiterne. Skaderne var af en sådan sværhedsgrad, at 44% blev afsluttet uden behov for yderligere behandling, og kun 6% havde behov for indlæggelse.

Diskussion: Tilskadekomst blandt brugere af løbehjul er i takt med stigende salgstal i de seneste år blevet et stigende problem. Unge under 15 år og især under otte år er særligt udsatte. Skaderne er overvejende af lettere karakter. På baggrund af aldersfordelingen, og da størstedelen af de sværere læsioner er lokaliseret håndledsnært, tilrådes alle brugere af løbehjul at benytte håndledsbeskyttere. Det frarådes, at børn under otte år anvender løbehjul.

Løbehjul er det seneste skud på stammen af populære »rullende legeredskaber«, som har fået stor popularitet blandt børn og unge siden starten af 1990'erne. Inspirationen er, ligesom for skateboards og rulleskøjters vedkommende, kommet fra USA. I takt med stigende popularitet er der i USA observeret en voldsom stigning i antallet af ulykker, der er relateret til brug af løbehjul (1).

I tidligere danske studier har man beskrevet skateboard- og rulleskøjteulykker, mens der kun foreligger udenlandske studier, der omhandler løbehjulsulykker, med relativ kort observationstid og få patienter (1-3) samt enkelte case reports (4). Der foreligger ingen danske opgørelser.

Formålet med denne undersøgelse er at undersøge udviklingen i forekomst og karakter af skader efter brug af løbehjul.

Materiale og metoder

Undersøgelsen er baseret på alle henvendelser til skadestuen ved Odense Universitetshospital (OUH) i perioden fra den 1. januar 1996 til den 31. december 2001. Skadestuen er primærskadestue for ca. 225.000 personer bosiddende i et optageområde, der dækker ca. halvdelen af Fyns Amt. Alle henvendelser til skadestuen registreres prospektivt i det patientadministrative system (FPAS). Den sekretær, som interviewer patienten, varetager også kodning af behandlings- og forebyggelsesorienterede oplysninger. Kodning og registrering kvalitetssikres af erfarne kodesekretærer, som superviserer og kontrollerer brug af koder mv. samt læser korrektur på indtastede oplysninger, herunder retter stavefejl i et beskrivende fritekstfelt. Kodedefinitioner følger Sundhedsstyrelsens standardkoder for ambulante skadestuebesøg, herunder stedkode (trafikområde, boligområde osv.). Materialet til indeværende undersøgelse er baseret på udtræk fra FPAS. Ud fra indhold i fritekstfeltet er udtrukket i alt 165 henvendelser, hvor tekststrengen »løbehjul« forekommer. Som ekstra sikring er også søgt på delmængder af ordet. Tre hændelser, som ikke skete under brug, er frasorteret, fx en person, der faldt over et løbehjul. Ved flere henvendelser efter samme skade blev kun den første henvendelse udtrukket. Materialet består således af i alt 162 personer. I udtrækket fra skaderegistreringen indgik oplysninger om køn, alder, skadetidspunkt, skademekanisme, kropsregion, diagnoser og afslutningsmåde. Kun mest betydende diagnose er anvendt.

Anvendelsen af løbehjul er søgt belyst gennem henvendelse til grossister og lokale varehuse. Desuden er der indhentet data fra Danmarks Statistik vedrørende den totale omsætning af løbehjul i Danmark.

Resultater

Seksogfirs procent af de 162 skader efter brug af løbehjul i perioden fra den 1. januar 1996 til den 31. december 2001 forekom i de sidste to år af perioden; før dette var der maksimalt seks skader per år (Fig. 1 ). Af de tilskadekomne var 77 drenge/mænd og 85 var piger/kvinder, hvilket giver en kønsfordeling på mand/kvinde ratio 0,9 (Fig. 1). Langt størstedelen (93%) var børn under 15 år. En tredjedel var under otte år (gennemsnit 10,2 år, spændvidde 1-64 år).

Langt hovedparten (n = 152; 94%) af skaderne skete ved eneulykker pga. fald fra løbehjul, en tilskadekommet kolliderede med en anden person og en med en lastbil (otte anden skademekanisme).

Trafikområdet var det hyppigste skadeområde med 46% af skaderne, 35% forekom i beboelsesområder, mens 19% skete i skoleområder.

Af de 162 skader var 48% (n = 78) på overekstremiteterne og 32% (n=51) mod hoved/hals. 78% (n = 40) af hoved-hals-læsionerne var overfladiske sår og 20% (n = 10) var tandskader. En 60-årig kvinde pådrog sig en maxilfraktur og blev indlagt til videre behandling. Ingen personer havde diagnosen commotio cerebri eller obs pro. Fordeling efter fraktur og skadesregion fremgår af Tabel 1 , mens Tabel 2 giver en fordeling for de skader, der er lokaliseret til kropsregioner, som dækkes af beskyttelsesudstyr. Personen som kolliderede med en lastbil fik kun mindre betydende skade. Seks procent af patienterne blev indlagt til videre behandling, mens 44% kunne afsluttes primært. Efterfølgende blev 35% set af egen læge, og 15% blev set i ortopædkirurgisk ambulatorium (i Tabel 2 er skaderne opdelt efter alder og kropsregion).

Omsætningen af løbehjul på landsplan er mere end fordoblet fra 1990 til 2001 (5), især i 2000 og 2001 er salget øget voldsomt. Samme mønster gør sig gældende ved forespørgsel til varehuskæderne Føtex og FDB med faldende tendens i anden halvdel af 2001.

Diskussion

L øbehjuls popularitet er gennem de seneste år steget markant. Sideløbende med detailhandlens øgede salg, er antallet af skader, der er relateret til brug af løbehjul, steget kraftigt. Således fandt vi, at 86% af samtlige skader skete i 2000 og 2001. 27% af de tilskadekomne, der henvendte sig, havde fraktur. Tre fjerdedele af alle frakturer skete på overekstremiteterne. Der var 51 tilfælde (32%) af skader i hoved- og halsregionen, heraf havde ingen intrakraniale skader. Udviklingen i forekomsten svarer til de indhentede salgstal.

En undersøgelse som denne kan kun belyse et selekteret antal fald og skader. Dels er det langtfra alle fald, der resulterer i behandlingskrævende skader, og dels kan det formodes, at nogle børn med smertegivende tilstande reelt har haft en fraktur uden at søge behandling. Et andet usikkerhedsmoment er registreringen i skadestuen. Efter udtræk fra patientregistreringen er det let at sortere skader fra, som ikke er sket ved direkte brug. Men det er ikke realistisk at kontrollere, om de øvrige ca. 33.000 ulykkesrelaterede skader per år er foregået ved løbehjul uden at dette er nævnt i fritekstfelterne.

Frakturhyppigheden på 27% i denne undersøgelsen er væsentlig lavere end de 40%, der er fundet i undersøgelser, der omhandler skader ved brug af rulleskøjter (6, 7).

Den store overvægt af fraktur og andre skader på overekstremiteterne viser, at den væsentlige skadesårsag er følger efter afværgereaktion ved fald. Selv om en tredjedel havde skader i hoved- og halsregionen, var der ingen tilfælde med intrakraniale skader. Dette svarer til, hvad der er fundet i andre studier, hvor ingen af patienterne med hovedtraume anvendte hjelm som beskyttelse (2). Tidligere er der kun beskrevet et tilfælde med intrakranial læsion efter brug af løbehjul (4).

Skadernes sværhedsgrad gjorde det muligt at afslutte i alt 44% af de tilskadekomne efter behandling på skadestuen. Yderligere 35% blev henvist til egen læge, mens 15% blev set i ortopædkirurgisk ambulatorium. 6% af skaderne havde et sådant omfang, at det medførte indlæggelse. Lignende undersøgelser, dog med langt færre skader og kortere observationstid, har vist indlæggelsesfrekvenser på 20-30% (1, 2).

Den ligelige fordeling af skader mellem drenge og piger i undersøgelsen stemmer overens med tidligere undersøgelser af rulleskøjte- og løbehjulsulykker (1, 6). I alt 93% var under 15 år på skadestidspunktet, hvilket er en betydelig lavere alder end ved rulleskøjteulykker (6, 8). Dette kunne tyde på, at brugere af løbehjul er yngre end rulleskøjteløbere, eller at løbehjulet kræver bedre balance og motorik for at kunne anvendes sikkert. Vi har ikke undersøgt aldersfordelt brug af løbehjul, og der findes os bekendt ikke sådanne opgørelser.

Stedkoderne viser, at 46% af alle skader skete i trafikområder, som omfattede både veje, parkeringspladser og fortove. Detaljeringen af data tillader ikke en opdeling efter fortov og veje. Løbehjulsløbere betragtes lovmæssigt som fodgængere. Færden blandt andre trafikanter og fodgængere stiller store kognitive krav til brugerne, men kun ganske få kolliderede med andre personer og en enkelt med en lastbil. De øvrige 94% var eneulykker, hvor den tilskadekomne faldt »under løb«.

Baggrunden for det øgede antal skader i 2000 og 2001 er uden tvivl øget brug af løbehjul, men selve konstruktionen af løbehjulene har formentlig også betydning. Løbehjulet er designet som et mindre skateboard med styr og en fodbremse. Materialet er letvægtsaluminium, med smalle low-friction -hjul af samme type, som kendes fra in-liner-rulleskøjter. Der kan opnås en fart på op til 15 km/t eller mere, afhængig af førerens vægt og styrke samt af underlaget, hvorpå der køres. Typisk sparkes der fra med en fod, hvorefter begge fødder samles på brættet, og løbehjulet ruller frem, hvilket kræver god koordination og balance.

Løbehjulenes lave vægt fremmer hastigheden, og de små hjul gør dem vanskelige for børn at kontrollere. Nyere undersøgelser i USA (1) har påvist følgende risikofaktorer: 1) Førerens vægt er primært placeret over det forreste hjul; under sving lægges yderligere vægt på styret, hvilket øger risikoen for fald frem over styret, 2) fremaddrift kræver en fod på løbehjulet, samt en der skubber fra på jorden. Ved balanceproblemer er foden på løbehjulet »låst« og kan ikke bruges til stabilisering eller bremsning af løbehjulet, og 3) de små hjul er smalle og placeret tæt på hinanden, hvilket øger instabiliteten, hvis løbehjulet rammer selv små uregelmæssigheder på underlaget.

Dette har i USA givet anledning til, at man fraråder børn under otte år at køre på løbehjul, idet børn under denne alder ikke er tilstrækkeligt motorisk og kognitivt udviklet, og dermed ikke besidder den nødvendige balance og koordination til at køre på løbehjul (2, 9).

Skadesmekanismen må antages at kunne sammenlignes med fald på rulleskøjter, hvor det tidligere er vist, at brug af sikkerhedsudstyr i form af hjelm, håndleds-, albue- og knæbeskyttere minimerer antallet og sværhedsgraden af skader, der opstår ved fald på rulleskøjter (10, 11). En egentlig risikoanalyse og vurdering af effekten af forebyggende beskyttelsesmidler forudsætter kendskab til brug af løbehjul i relevante aldersgrupper og detaljerede opgørelser over skademekanismer, samt opgørelser over hvorvidt skaderne medfører varige men. Sådan information foreligger ikke, men ud fra Tabel 2 og undersøgelsen i øvrigt vil vi pege på følgende: 1) Det er glædeligt, at ingen af de tilskadekomne har haft intrakraniale læsioner, 2) da en væsentlig del af samtlige alvorlige læsioner er håndledsnære, anbefaler vi, at brugere af løbehjul uanset alder anvender håndledsbeskyttere, og 3) da 34% af børnene er under otte år, vil vi foreslå, at løbehjul forbeholdes de ældre børn.

Opgørelsen i Tabel 2 tyder på en gunstig effekt af brug af albue- og knæbeskyttere, men de absolutte tal er små. Vi kan ikke på baggrund af undersøgelsen give mere specifik vejledning, således som det fremgår af en nyligt udgivet amerikansk anbefaling, hvor også brug af hjelm, knæ- og albuebeskytter anbefales (9).

En nærmere vurdering vil forudsætte et større materiale og oplysninger om forbrugsmønster. Præcis registrering og kodeprocedure på skadestuerne er vigtig, for at man kan være opmærksom på nye typer af skader og skadesmekanismer (12). Især ved introduktion af nye produkter giver dette mulighed for rådgivning og anbefaling af sikkerhedsudstyr samt for at vurdere behovet for yderligere registrering af bestemte typer ulykker.

Summary

Injuries associated with non-powered scooters.

Ugeskr Læger 2002; 164: 5119-22.

Introduction: Since the beginning of the nineties, skateboards, in-liners, roller skates, and during the past years non-powered scooters have gained increasing popularity. This surge of enthusiasm has resulted in an increasing number of injuries involving scooters.

Material and methods: The subject of our study was to ascertain injuries resulting from scooter usage based on consecutive sampling of patients treated at the casualty department of Odense University Hospital in Denmark between January 1st 1996 and December 31st 2001.

Results: 162 patients were registered. 86% of the injuries occurred in the years 2000 and 2001. The major part took place among children under the age of fifteen (93% of all). 94% of the injuries were sustained because the person tumbled when scooting. The injuries were distributed as follows: skull/face 51 (32%), upper extremity 78 (48%), lower extremity 31 (17%), and trunk 2 (1%). 43 persons sustained a fracture o f which 32 (74%) were located to the upper extremity.

Discussion: Based on the distribution of severe injuries by body regions the results advocates usage of wrist protection at all ages when using a scooter, and parents are advised to restrict usage of scooters to children above the age of eight. Furthermore the study underlines the need for precise registration and code procedures in the emergency room. Otherwise injuries resulting from new products or behaviours cannot be identified.

Michael H. Larsen , UlykkesAnalyseGruppen, afdeling O, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, DK-5000 Odense C. E-post: mhl@dadlnet.dk

Antaget den 24. september 2002.

Odense Universitetshospital, UlykkesAnalyseGruppen, ortopædkirurgisk afdeling O.