Skip to main content

Søgning efter gener involveret i bipolær affektiv sygdom og skizofreni

Cand.scient. Mette Nyegaard: Forf.s adresse: Janus la Coursgade 12, st. th., DK-8000 Århus C. E-mail: mette.nyegaard@ouh.fyns-amt.dk Forsvaret fandt sted den 5. september 2003. Bedømmere: Flemming Pociot og Alan Wright , UK. Vejledere: Henrik Ewald og lic.scient. Torben A. Kruse.

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er baseret på molekylær-genetiske undersøgelser udført på Afdeling for Klinisk Biokemi og Genetik på Odense Universitetshospital. Formålet var at identificere re-gioner i arvemassen indeholdende risikogener for bipolær affektiv sygdom og skizofreni. Afhandlingen er baseret på fire originale artikler. Arvemassen fra fjernt beslægtede patienter med bipolær affektiv sygdom og skizofreni fra Færøerne blev undersøgt ved hjælp af genetiske markører. I patienterne fandtes en signifikant ophobning af et kromosomsegment, som sandsynligvis er nedarvet fra en fælles stamfader og kan indeholde et fælles risikogen for bipolær affektiv sygdom og skizofreni. Studiet støtter tidligere undersøgelser, der har peget på et fælles risikogen for bipolær affektiv sindslidelse og skizofreni på kromosom 18p. Studiet repræsenterer en indsnævring af det interessante område.

Projektet involverede også undersøgelse af to kandidat- gener på kromosom 16p13 somatostatin receptor 5 (SSTR5) og 4-aminobutyrat aminotransferase (ABAT) for association til bipolær affektiv sygdom på danske og engelske patienter. ABAT er et enzym, der direkte nedbryder gamma-amino-butyric-acid (GABA). SSTR5 medierer effekten af somatostatin, som er en potent neurotransmitter. Signifikant association til bipolær affektiv sygdom fandtes med SSTR5-genet, hvilket kunne tyde på, at dette gen er involveret i ætiologien af denne sindslidelse. Alternativt er et risiko-gen lokaliseret meget tæt på SSTR5. Studiet tydede ikke på, at ABAT er et stærkt risiko-gen for bipolær affektiv sygdom. Forskning i risikogener for psykiatriske sygdomme vil kunne bidrage til klarlægning af bagvedliggende sygdomsmekanismer og dermed udviklingen af nye lægemidler.