Spondylodiscitis som komplikation til UL-vejledt transrektal prostatabiopsi

Transrektal UL-vejledt prostatabiopsi udføres som rutineprocedure ved diagnosticering af prostatacancer. Der kan ses forskellige former for ubehag og komplikationer, hyppigst anføres smerter (24%), hæmaturi (50-58%), blod i afføringen (22-37%) og infektioner (1-4). Hos 20-87% af patienterne påvises bakteriuri, og hos 16-100% påvises bakteriæmi (5-6). Der observeres sjældent septikæmi (2-4%) (1, 2, 4, 6).

Sygehistorie

En 70-årig tidligere rask mand blev henvist til transrektal prostatabiopsi pga. let forhøjet prostataspecifikt antigen. Der blev med en biopsipistol (nåletykkelse 18 G) taget seks transrektale biopsier fra prostata. Patienten havde forinden fået ciprofloxacin 500 mg og metronidazol 500 mg p.o.

Dagen efter fik patienten temperaturstigning til 41 °C. Han blev behandlet initialt med sulfamethizol og senere pivampicillin. Fem dage senere opstod der lændesmerter. På sjettedagen blev patienten indlagt på formodning om rodtryk. Temperaturen var da 39,4 °C, SR var 65, leukocytter 16,0 × 109 /l (3-10), neutrofile granulocytter 12,5 × 109 /l (2,0-7,7). Urinstiks var positiv for leukocytter og nitrit. Der blev startet behandling med ampicillin 1 g × 3 i.v. og gentamicin 240 mg × 1 i.v. Urin- og bloddyrkning viste vækst af E. coli, der var resistente over for ampicillin, og behandlingen blev skiftet til cefuroxim 1,5 g × 3 i.v.

En røntgen af columna lumbalis viste spondylosis. En UL-scanning viste ingen urogenitale eller rektale abscesser. Ved knoglescintigrafi sås aktivitetsøgning mellem L3 og L4. På grund af fortsat stigning i SR og CRP blev der startet behandling med Rocephalin (ceftriaxon) 2 g × 1 i.v. En MR-scanning påviste spondylodiscitis i L3/L4 og en mindre, højresidig psoasabsces. Der var ingen tegn på intraspinal absces eller spinalstenose. Ved punktur af psoasabscessen påvistes ingen bakterier. En udvidet resistensbestemmelse af bloddyrkningerne viste en multiresistent E. coli- stamme, og behandling blev skiftet til aztreonam 2 g × 3 i.v., hvorefter temperaturen og infektionsparametrene normaliseredes.

En ambulant MR-scanning viste total regression af psoasabscessen, men sammenfald af discus intervertebralis L3/ L4.

Diskussion

De fleste forfattere anbefaler profylaktisk antibiotikabehandling i forbindelse med transrektale prostatabiopsier (6). Der er dog ikke konsensus om, hvilken behandling der skal vælges. Crundwell et al og Lindert et al har ved gennemgang af publicerede materialer påvist regimener med i alt 11 forskellige antibiotika (3, 6). På trods af antibiotikaprofylakse kan man ikke helt undgå bakteriæmi og dermed risikoen for septikæmi. Dette har baggrund i det brede spektrum af bakterier, heriblandt E. coli, som koloniserer den distale del af colon (3).

Der er forsøgt at opstille risikofaktorer for, hvilke grupper af patienter som kan forudses at få komplikationer i forbindelse med transrektale prostatabiopsier, med henblik på at initiere målrettet antibiotikaprofylakse. En sådan gruppe har dog ikke kunnet identificeres (7, 8).

Sammenfattende kan det konkluderes, at der i forbindelse med transrektale prostatabiopsier sjældent ses alvorlige infektioner, og at de kan opstå til trods for antibiotikaprofylakse.

I Danmark anvender de fleste afdelinger tabl. ciprofloxacin 500 mg × 2 på biopsidagen eventuelt suppleret med tabl. metronidazol 500 mg × 2. Ved temperaturstigning over 38 °C i den efterfølgende uge anbefales det, at patienten kontakter en læge med henblik på yderligere antibiotisk behandling.

På grundlag af litteraturstudier, den kliniske erfaring og den refererede sygehistorie anbefales det at anvende profylaktisk antibiotika i forbindelse med transrektal prostatabiopsitagning.

Jacob Koefoed-Nielsen, Skejbytoften 130, DK-8200 Århus N.

Antaget den 4. juli 2002.

Randers Centralsygehus, organkirurgisk afdeling K.