Spytsten i glandula parotis med kutan fisteldannelse

Spytstensforekomst (sialolithiasis) er forkalkede elementer i spytkirtlernes udførselsgange, mest hyppigt i glandula submandibularis og sjældnere i glandula parotis. Sialolithiasis i parotis udgør således kun 5-20% af alle spytstensforekomster og findes hyppigst hos midaldrende mænd [1].

Sten i udførselsgangen fra glandula parotis kan obstruere spytflowet og resultere i retention med hævelse og infektion af kirtlen. Der ses obstruktion hos ca. 90% af patienter med spytsten [1].

Fistler, der udgår fra spytkirtlerne, er meget sjældne. De fleste udgår fra glandula parotis [2]. En fistel er en abnorm forbindelse mellem huden og udførselsgangsystemet eller selve kirtlen, hvor spyttet udskilles [2, 3]. Det er beskrevet, at fistler kan udmunde i kinden, nakken, bag ved eller omkring øret og i sinus maxillaris [4]. De hyppigste årsager til fisteldannelse er traume, malignitet, operative komplikationer, sten og infektioner, men tilstanden kan også være medfødt [2, 3, 5]. Fisteldannelse er hyppigst hos yngre patienter, idet der er en højere risiko for traume i den aldersgruppe. Undersøgelser indikerer, at fistulering hyppigere udgår fra udførselsgangen end fra selve kirtlen [5].

Der præsenteres her et tilfælde af sten i glandula parotis med kutan fisteldannelse.

SYGEHISTORIE

En 59-årig mand, der havde haft recidiverende, måltidsrelateret hævelse af venstre kindregion gennem mere end 18 måneder, blev indlagt på en lokal øre-næse-hals-kirurgisk afdeling med hævelse og smerter i venstre glandula parotis, objektivt fandt man et centralt fluktuerende område. Patienten blev på indikationen akut parotitis behandlet med intravenøst givet penicillin.

Under forløbet skete der spontan perforation af huden på kinden, hvorfra der var pusflåd. Der blev institueret langvarig antibiotisk behandling og tæt ambulant opfølgning. Efter en periode på to måneder var der komplet opheling, og behandlingen blev afsluttet.

To måneder senere blev patienten genhenvist med fornyet hævelse og pusflåd fra en gendannet fistel i venstre kind. Han blev atter behandlet konservativt med antibiotika. Da der ikke var tegn på bedring blev patienten henvist til Øre-næse-halskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, med henblik på eventuel kirurgisk behandling. En ultralydskanning viste et større konkrement i den nederste anteriore del af venstre glandula parotis, hvilket var foreneligt med spytsten.

Der blev foretaget resektion af glandula parotis (superficiel parotidektomi) inklusive spytsten og tilstødende bløddele med fistelområdet, som var præget af svær inflammation (Figur 1 ). Patienten blev efterfølgende tilset ambulant, hvor man fandt god opheling og normal facialisfunktion. Histologien viste kronisk inflammation uden tegn på malignitet.

DISKUSSION

Ved traumatisk betingede fistler er årsagen som regel oplagt, men ved mere kroniske forløb med purulent sekretion er differentialdiagnostiske overvejelser såsom infektion med Actinomyces eller mykobakterier væsentlige [3-5]. Også malign lidelse bør overvejes og om muligt hurtigt udelukkes. Spytkirtelsten i glandula parotis som årsag til kutan fistulering er yderst sjælden [3]. Det recidiverende forløb og den typiske anamnese med måltidsrelaterede smerter (spytkolikker) indikerer, at en spytsten kan være en diagnostisk mulighed. Diagnosen kan som regel bekræftes ved ultralydskanning, eventuelt magnetisk resonans-skanning.

For at opnå permanent heling og bedring skal stenen fjernes [3, 5]. I dette tilfælde ved en partiel resektion af glandula parotis med sten og omkringliggende inflammatorisk væv.

Sygehistorien bekræfter, at sten i glandula parotis kan medføre kutan fistulering, og derfor bør dette indgå i de differentialdiagnostiske overvejelser hos patienter med kutan fistulering i området over glandula parotis.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Peymaneh Abadi , Hvedemarken 9, 5492 Vissenbjerg. E-mail: pey.abadi@gmail.com

ANTAGET: 17. april 2012

FØRST PÅ NETTET: 2. juli 2012

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk