Skip to main content

Staphylococcal scalded skin syndrome hos voksne

1. reservelæge Carsten Sauer Mikkelsen, reservelæge Dorthe Bisgaard Mikkelsen, overlæge Thøger Gorm Jensen & overlæge Vibeke Vestergaard Odense Universitetshospital, Dermato-venereologisk Afdeling

15. mar. 2010
4 min.


En 91-årig kvinde udviklede febrilia og infektionstegn omkring højre ydre øre med smerte, rødmen, hævelse og gullig pussekretion. To dage senere fik hun på højre ansigtshalvdel, hals, genitalområde og størstedelen af kroppen ømme, slappe bullae, der bristede og efterlod højrøde, fugtige denuderede områder (Figur 1). På de læsionelle områder kunne overhudens ydre lag ved fast gnidning med en finger forskydes og løsnes fra underhuden. Samtidig med udviklingen af blæredannelserne udviklede patienten rødme periorbitalt med ødem, injicerede sclerae og gullig pussekretion fra mediale øjenkroge. På indlæggelsestidspunktet havde patienten febrilia (39° C), udtalt leukocytose 22,6 × 109 /l (< 8,5), C-reaktivt protein: 111 mg/l (< 10) samt udtalt trombocytose > 1.600 × 109 /l (135-400). Der var normalt røntgen af thorax. Podning fra højre ydre øre gav vækst af Staphylococcus aureus (S. aureus) , der var følsomme for dicloxacillin. Akut frysesnitsundersøgelse af stansebiopsi samt afklippet materiale fra bulla tydede overbevisende på Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS) (Figur 2 ) og kunne udelukke toksisk epidermal nekrolyse. Den histologiske diagnose kunne efterfølgende bekræftes ved undersøgelse af formalinfikseret biopsi. Øjenlæge behandlede med fusidinøjendråber på mistanke om S. aureus -infektion i begge øjne. Der blev startet intravenøs dicloxacillin og benzylpenicillin, indtil dyrkningssvar forelå, herefter blev der givet dicloxacillin i samlet ti dage. Tab af det øvre lag af epidermis blev behandlet med fusidinsyreholdig salve samt aseptisk hudpleje. Patienten responderede fint på behandlingen med udtørring og afskalning få dage efter start af den antibiotiske behandling og opheling uden cikatricielle forandringer. Patienten ønskede ikke yderligere udredning af trombocytosen.



Diskussion

Bulløs impetigo og den universelle form af SSSS (der ofte udgår fra impetigo) er blæredannende hudsygdomme, der er forårsaget af visse stammer af S. aureus , som producerer eksfoliative toksiner. I SSSS spredes de eksfoliative toksiner hæmatogent og kan forårsage udtalt superficiel epidermal skade langt fra det oprindelige infektionsfokus [1]. SSSS ses hyppigst hos spædbørn og børn under fem år og er kun meget sjældent forekommende blandt voksne (adult SSSS).

De eksfoliative toksiner fra S. aureus er i stand til at kløve ekstracellulære områder af proteinet desmoglein 1, som indgår i hemidesmosomer. I den superficielle del af epidermis er det primært desmoglein 1, der binder cellerne sammen, og kløvning af dette protein medfører superficiel epidermisløsning og huderosion [2]. Ved fund af S. aureus hos en patient med SSSS kan bakterieisolatet undersøges for gener, der koder for de eksfoliative proteiner, hvilket desværre ikke blev udført på det aktuelle isolat. Når en patient med SSSS podes med henblik på undersøgelse for S. aureus , skal man være opmærksom på, at områderne med den toksinbetingede huderosion ikke nødvendigvis er inficeret med S. aureus . Infektionen vil ofte være i et sår, der var til stede, før de omfattende kutane manifestationer startede.

Da SSSS primært afficerer den superficielle del af epidermis og skåner den profunde del, vil huden oftest hele op uden ardannelse, hvis sekundær infektion undgås.

Mens mortaliteten i barnealderen er lav (ca. 4%), er mortaliteten høj hos patienter med adult SSSS (op til 67%) - ofte på grund af en underliggende alvorlig sygdomstilstand [3]. Der bør behandles både lokalt og systemisk med antibiotika rettet mod S. aureus [4]. Hos patienter med akut, eksfoliativ, generaliseret erytrodermi bør SSSS overvejes, selv om det er en sjælden tilstand blandt voksne. Diagnosen SSSS hos voksne kan stilles på baggrund af ovennævnte kliniske kendetegn, positiv podning for S.aureus , påvisning af eksfoliative toksiner og de karakteristiske histopatologiske fund. Differentialdiagnoser såsom toksisk epidermal nekrolyse, erythema multiforme, viral eksantem og andre autoimmune bulløse sygdomme bør udelukkes.


Carsten Sauer Mikkelsen , Hudavdelingen, Stavanger Universitetssykehus, Helse Stavanger HF, Norge. E-mail: c.s.mikkelsen@hotmail.com / c.s.mikkelsen@privat.dk

Antaget: 8. juli 2009

Først på nettet: 21. december 2009

Interessekonflikter: Ingen



Summary

Summary Staphylococcal scalded skin syndrome in adults Ugeskr L&aelig;ger 2010;172(9):717-719 We describe a case of adult staphylococcal scalded skin syndrome in a 91-year-old woman. The patient had a Staphylococcus aureus infection in her right ear with redness and yellow secretion. A few days later she developed Nikolsky sign-positive tender enlarged flaccid bullae involving most parts of her body. The bullae ruptured easily and left a erythematous base. The histopathological changes were characteristic for adult SSSS. The patient was well-treated with intravenous dicloxacillin, topical antibiotic and antiseptic treatment. The patient had marked thrombocytosis, but no interest in further examination.

Referencer

  1. Watsuki K, Yamasaki O, Morizane S et al. Staphylococcal cutaneous infections: invasion, evasion and aggression. J Dermatol Sci 2006;42:203-14.
  2. Patel GK, Finlay AY. Staphylococcal scalded skin syndrome: diagnosis and management. Am J Clin Dermatol 2003;4:165-75.
  3. Patel GK. Treatment of staphylococcal scalded skin syndrome. Expert Rev Anti Infect Ther 2004;2:575-87.
  4. Gemmell CG. Staphylococcal scalded skin syndrome. J Med Microbiol 1995;43:318-27.