Stigning i prævalensen af specifikt IgE imod luftvejsallergener i en dansk voksenpopulation - to tværsnitsstudier i 1990 og 1998

Introduktion: Der er evidens for, at prævalensen af luftvejsallergi er stigende blandt børn i mange lande. Denne evidens er hovedsageligt baseret på spørgeskemaundersøgelser, og vor viden om udviklingen i prævalensen af luftvejsallergi blandt voksne er begrænset. Formålet var at undersøge, om prævalensen af specifikt IgE imod luftvejsallergener var steget blandt yngre voksne i Glostrup og omegn over en 8-årig periode.

Materiale og metoder: To tværsnitsundersøgelser blev gennemført i 1990 og 1998. Forud for hver undersøgelse udsendtes et spørgeskema om luftvejssymptomer til en tilfældig stikprøve af 15-41-årige i Glostrup og omegn. En tilfældig stikprøve af respondenterne blev inviteret til en helbredsundersøgelse omfattende måling af specifikt IgE imod seks luftvejsallergener. I alt 312 (74,6% af de inviterede) og 482 (53,4% af de inviterede) deltog i helbredsundersøgelsen i henholdsvis 1990 og 1998. Serumprøver fra begge undersøgelser blev analyseret i 1999.

Resultater: Prævalensen af specifikt IgE imod mindst ét af seks allergener steg signifikant fra 1990 til 1998 (26,5% versus 33,9%, og alders-, køns- og sæsonjusteret odds ratio var 1,63, 95% CI 1,15-2,32). Ændringer i prævalensen af forskellige livsstils- og miljøfaktorer syntes ikke at kunne forklare denne stigning. En samtidig stigning i prævalensen af symptomer på allergisk rhinitis understregede den kliniske betydning af stigningen i specifikt IgE.

Diskussion: I en population af voksne i den vestlige del af Københavns Amt fandtes en signifikant stigning i prævalensen af objektivt målbar luftvejsallergi fra 1990 til 1998.

Undersøgelser har vist, at prævalensen af luftvejsallergi i de seneste årtier har været stigende blandt børn i mange lande. Der er begrænset viden om, hvorvidt denne udvikling også gælder voksne (1), selv om den stigende prævalens blandt børn nu også burde slå igennem i den voksne del af disse befolkninger.

Det er muligt, at erkendelsen af allergisymptomer og tilbøjeligheden til at diagnosticere allergisk sygdom har ændret sig over de seneste årtier. Sådanne ændringer kan vanskeliggøre tolkningen af resultater fra spørgeskemaundersøgelser, der undersøger ændringer i prævalensen af allergi over tid. Det er derfor af betydning at inkludere objektive mål for luftvejsallergi i sådanne undersøgelser (2). Tilstedeværelsen af specifikt IgE imod luftvejsallergener i serum er en veletableret markør for luftvejsallergi i befolkningsbaserede undersøgelser (3, 4) og i den kliniske evaluering af patienter (5, 6). Vi har tidligere rapporteret, at prævalensen af symptomer på allergisk rhinitis er steget i vores baggrundspopulation (7). Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, om stigningen i symptomer kunne bekræftes ved en samtidig stigning i prævalensen af specifikt IgE imod luftvejsallergener.

Materiale og metoder

Som led i to tværsnitsundersøgelser i 1990 og 1998 udsendtes med post et screeningsspørgeskema om luftvejssymptomer til en tilfældig stikprøve af 15-41-årige med bopæl i 11 kommuner i Glostrup og omegn (Vestegnen). Stikprøven var yderligere begrænset af statsborgerskab (dansk) og fødested (Danmark). En gruppe personer, udvalgt som tilfældige stikprøver af respondenter på screeningsspørgeskemaet, blev inviteret til en helbredsundersøgelse omfattende blodprøvetagning og et spørgeskema om helbred, livsstil og boligforhold. Undersøgelsen var godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Københavns Amt (KA 97050).

1990-undersøgelsen

I alt 3.603 personer besvarede screeningsspørgeskemaet (besvarelsesprocent 86,1). Blandt respondenterne udvalgtes en tilfældig stikprøve på 418 personer, som blev inviteret til helbredsundersøgelsen. I alt 312 deltog i helbredsundersøgelsen (deltagelsesprocent 74,6). Deltagerne blev undersøgt i perioden februar 1990 til januar 1991. 1990-undersøgelsen udgør de 15-41-årige fra en tidligere beskrevet befolkningsundersøgelse (8).

1998-undersøgelsen

I alt 1.138 personer besvarede screeningsspørgeskemaet (besvarelsesprocent 74,8). Yderligere 102 screeningsspørgeskemaer blev udfyldt ved telefoninterview (besvarelsesprocent inklusive telefoninterview 81,5). Blandt respondenterne på det postale screeningsspørgeskema udvalgtes en tilfældig stikprøve på 902 personer, som blev inviteret til helbredsundersøgelsen. I alt 482 personer deltog i helbredsundersøgelsen (deltagelsesprocent 53,4). Deltagerne blev undersøgt i perioden januar 1998 til november 1998.

Måling af specifikt IgE

I begge undersøgelser blev der taget blodprøve på undersøgelsesdagen. Efter to timers henstand blev serum separeret ved centrifugering ved 3.000 rpm i ti minutter og nedfrosset umiddelbart herefter. Både 1990- og 1998-serum-prøverne blev opbevaret ved -20°C indtil analysen marts-maj 1999. Der var tilgængelige serumprøver fra 98,4% (307/312) og 98,1% (473/482) af deltagerne i henholdsvis 1990 og 1998. Serumprøverne blev analyseret for specifikt IgE imod birk, græs, bynke, hund, kat og støvmide (Dermatophagoides pteronyssinus ) med ADVIA Centaur Specific IgE assay-systemet (Bayer Corporation), som beskrevet tidligere (9). En måling på mindst 0,35 kU/l blev defineret som en positiv test. Analyserne blev udført af Produktudviklingsafdelingen, ALK Abelló A/S, Hørsholm.

Spørgeskemaoplysninger

Screeningsspørgeskemaet var det samme i de to undersøgelser og omfattede fire spørgsmål om symptomer på allergisk rhinitis (symptom a, b, c, og d i Tabel 1 ):

Spørgsmål a:

Har du kløe i næsen, nyseture eller tæt næse i sommerhalvåret?

Spørgsmål b:

Kan du få kløe i næsen, nyseture eller tæt næse, af græs, træer eller blomster?

Spørgsmål c:

Kan du få kløe i næsen, nyseture eller tæt næse, ved kontakt med pelsdyr, fx hest, hund, kat, kanin, marsvin eller hamster?

Spørgsmål d:

Kan du få kløe i næsen, nyseture eller tæt næse, af støv fra almindelig rengøring, sengeredning eller ophold i seng?

Oplysninger om livsstil og boligforhold blev indhentet med identiske spørgsmål i de to undersøgelser. Potentielle, forklarende varia ble blev defineret: antal års uddannelse, motion (mere end en time per uge), rygning (aldrig-ryger, tidligere ryger, ryger), moders rygning i deltagerens barndom, antal søskende, antal år i børneinstitution (før 5-års-alderen), boligtype (lejlighed, hus, andet), antal personer per rum i bolig, væg til væg-tæpper, termoruder i boligen, for tiden eller tidligere kat eller hund i boligen.

Statistisk analyse

Ændringen i prævalensen af specifikt IgE blev udtrykt som en odds ratio, der sammenlignede prævalensen i 1998 (tæller) med prævalensen i 1990 (nævner). Der blev justeret for forskelle i fordeling af alder, køn og sæson for testning (januar-april, maj-august og september-december) imellem de to undersøgelser i en logistisk regressionsmodel. Interaktion imellem køn (eller alder) og undersøgelsesår blev testet ved hjælp af en likelihood-ratio -test. Det undersøgtes endvidere, hvorvidt inklusion af yderligere forklarende variable, enkeltvis eller i kombinationer, kunne forklare stigningen i prævalensen af specifikt IgE. Data blev analyseret med SPSS version 8.0. Der anvendtes 95% konfidensintervaller.

Resultater

Prævalensen af specifikt IgE imod mindst ét af seks allergener steg signifikant fra 1990 til 1998 (Tabel 2 ). Dette var primært en stigning i prævalensen af personer, som havde specifikt IgE imod to eller flere allergener. Stigningen i prævalensen af specifikt IgE var ikke signifikant afhængig af alder eller køn. Prævalensen af flere faktorer relateret til livsstil og miljø udviste signifikante ændringer fra 1990 til 1998 (Tabel 3 ). For eksempel observeredes et fald i prævalensen af rygning, væg til væg-tæpper og hund i boligen, hvorimod der observeredes en stigning i prævalensen af personer, som havde været i daginstitution før 5-års-alderen. Ingen af faktorerne, eller en kombination af faktorerne, forklarede stigningen i prævalensen af specifikt IgE-positivitet. Odds ratio-estimatet for undersøgelsesår ændrede sig således mindre end 10% og forblev signifikant efter justering for disse faktorer i de analyserede regressionsmodeller.

Prævalensen af symptomer på allergisk rhinitis steg ligeledes signifikant fra 1990 til 1998 (Tabel 1). Denne stigning var kun lidt højere blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen sammenlignet med stigningen blandt alle, som var inviteret til helbredsundersøgelsen (både deltagere og ikkedeltagere).

Der fandtes en markant og signifikant positiv association imellem specifikt IgE-positivitet og symptomer på allergisk rhinitis, specielt rhinitissymptomer ved eksposition for pollen og pelsdyr (der henvises til den primære publikation). Ydermere observeredes en tendens til, at specifikt IgE-positive var mere tilbøjelige til at rapportere symptomer på allergisk rhinitis i 1998 i forhold til 1990. Denne observation er forenelig med øget erkendelse af allergiske symptomer og/eller øget morbiditet blandt sensibiliserede personer.

Diskussion

Få gentagne tværsnitsundersøgelser har anvendt objektive markører for luftvejsallergi. Nakagomi et al fandt en stigning i prævalensen af specifikt IgE-positivitet fra 21,4% (30/140) i 1978 til 39,4% (37/94) i 1991 blandt 13-14-årige japanske skolepiger (10). Von Mutius et al fandt ligeledes en stigning i prævalensen af priktest-reaktivitet blandt 9-11-årige skolebørn i det tidligere Østtyskland fra 1991/1992 til 1995/1996 (11). I modsætning hertil fandt Peat et al en uændret prævalens af priktest-reaktivitet fra 1982 til 1992 blandt australske 8-10-årige skolebørn (12). I det sidstnævnte studie var prævalensen af priktest-reaktivitet allerede høj ved første tværsnitsundersøgelse. Det er derfor en mulighed, at prævalensen allerede havde toppet blandt de australske børn, hvilket kunne være en forklaring på, at der ikke observeredes en yderligere stigning. Vor viden om udviklingen i prævalensen af luftvejsallergi blandt voksne er sparsom. Landsdækkende interviewundersøgelser af voksne danskere har vist, at prævalensen af personer, der angiver at have allergisk snue og/eller asthma, er steget godt 50% fra 1987 til 1994 (13). Disse stigninger synes konsistente med den i nærværende undersøgelse fundne stigning i prævalensen af symptomer på allergisk rhinitis og specifikt IgE-positivitet.

Det synes usandsynligt, at den markante stigning i prævalensen af luftvejsallergi i industrialiserede lande over de seneste årtier kan forklares med ændringer i den genetiske disposition i disse populationer. Endvidere kan genetiske forskelle næppe alene forklare rapporterede geografiske variationer imellem og inden for lande i prævalensen af specifikt IgE-positivitet (4) og luftvejssymptomer (14, 15). Årsagerne til stigningen i luftvejsallergi må derfor findes i ændringer i livsstil eller miljø. I det tidligere Østtyskland var prævalensen af luftvejsallergi lavere end i det tidligere Vesttyskland. I årene efter den tyske genforening synes prævalensen imidlertid at være steget dramatisk i det tidligere Østtyskland (11). Denne observation indikerer, at faktorer associeret med såkaldt vestlig livsstil spiller en væsentlig rolle for udviklingen af luftvejsallergi. Der er påvist flere determinanter for luftvejsallergi, fx antal søskende, amning, tidlig anbringelse i daginstitution, eksposition for allergener. Imidlertid synes stigningen i luftvejsallergi ikke at kunne forklares med ændringer i forekomsten af én eller flere af disse determinanter (1, 11, 16-18). I nærværende studie synes ændringer i prævalensen af de registrerede livsstils- og miljøfaktorer heller ikke at kunne forklare stigningen i prævalensen af specifikt IgE-positivitet.

Effekten af en mulig selektionsbias blev analyseret ved at sammenligne stigningen i prævalensen af symptomer på allergisk rhinitis blandt alle inviterede til helbredsundersøgelsen (både deltagere og ikke-deltagere) med stigningen blandt deltagere i helbredsundersøgelsen (Tabel 1). Stigningen var lidt højere blandt de inviterede sammenlignet med deltagerne, hvilket indikerer en let overestimering af stigningen i prævalensen af specifikt IgE-positivitet. Denne bias synes dog ikke at kunne forklare hele stigningen, da stigningen i prævalensen af symptomer på allergisk rhinitis også var signifikant blandt de inviterede.

1990-serumprøverne havde været opbevaret otte år længere end 1998-serumprøverne. Denne forskel ville kunne give anledning til bias, såfremt specifikt IgE ikke kunne antages at være stabilt i nedfrossen tilstand. En eventuel degradering af specifikt IgE over tid, ville i nærværende undersøgelse tendere imod en overestimering af stigningen i prævalensen af specifik IgE. Vi udførte derfor en undersøgelse af stabiliteten af specifikt IgE i 1990-serumprøverne efter otte års opbevaring. Dette var muligt, fordi 1990-serumprøverne i 1991 var blevet analyseret for specifikt IgE imod birk og D. pteronyssinus med Pharmacia CAP Systemet (Pharmacia & Upjohn Diagnostics AB, Sweden). Udvalgte serum- prøver fra 1990 blev reanalyseret for specifikt IgE imod birk og D. pteronyssinus med samme analysemetode i 1999. Resultaterne viste, at specifikt IgE i de nedfrosne serumprøver var stabilt, og degradering af specifikt IgE synes derfor ikke at kunne forklare den observerede stigning i prævalensen af specifikt IgE-positivitet (der henvises til den primære publikation).

Konklusion

I to tværsnitsundersøgelser i 1990 og 1998 blandt yngre voksne i Glostrup og omegn fandtes en signifikant stigning i prævalensen af specifikt IgE imod luftvejsallergener og symptomer på allergisk rhinitis. Udforskningen af årsagerne til dette stigende folkesundhedsproblem udgør en væsentlig epidemiologisk udfordring.

Allan Linneberg, Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse, Amtssygehuset i Glostrup, DK-2600 Glostrup. E-mail: Linneberg@dadlnet.dk

Antaget den 7. februar 2002.

Amtssygehuset i Glostrup, medicinsk afdeling M, Center for sygdomsforebyggelse,

Amtssygehuset i Gentofte, dermatologisk afdeling,

H:S Frederiksberg Hospital, medicinsk afdeling B,

H:S Bispebjerg Hospital, klinisk enhed for sygdomsforebyggelse, og

H:S Rigshospitalet, lungemedicinsk klinik.

This article is based on a study first reported in Journal of Allergy and Clinical Immunology: Increasing prevalence of specific IgE to aeroallergens in an adult population: two cross-sectional surveys 8 years apart. The Copenhagen Allergy Study. J Allergy Clin Immunol 2000; 106: 247-52.

Projektet er støttet økonomisk af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Sundhedspuljen, Helsefonden, Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, og ALK Abelló A/S, Hørsholm. Serologiske analyser er omhyggeligt udført af Produktudviklingsafdelingen, ALK Abelló A/S, Hørsholm.