Styrker og udfordringer forbundet med det anæstesiologiske klinikophold for medicinstuderende

Det kliniske ophold i anæstesiologi for medicinstuderende ved Københavns Universitet er placeret på tredje semester af kandidatuddannelsen. Form og indhold fremgår af målbeskrivelsen for opholdet og obligatoriske elementer af logbogen [1]. Den overordnede målsætning for kurset er at »give den studerende en basal teoretisk viden og praktisk tilgang til anæstesi, intensiv terapi og smertebehandling«. Det to uger lange ophold finder sted på 11 afdelinger i Region Øst og Halmstad i Sverige. Undervisnings- og arbejdsformen er, ud over selve opholdet på den kliniske afdeling, teoretisk holdundervisning, hvortil der er afsat ni konfrontationstimer.

Det overordnede ansvar for det kliniske ophold ligger hos kursuslederen, der efter høring af studielederen er udpeget af institutlederen blandt instituttets professorer og lektorer. Kursuslederen refererer til studielederen mht. kursets faglige indhold og niveau samt til institutlederen mht. den daglige drift. Det kliniske ophold organiseres på de enkelte afdelinger af de kliniske lektorer, der har det lokale ansvar for at tilrettelægge afdelingens undervisning og sikre, at de praktiske forhold er på plads.

De medicinstuderende evaluerer efter opholdet en række forhold, herunder introduktion til afdelingen, tildeling af konkrete opgaver, hjælp fra afdelingens læger og sygeplejersker samt udbyttet af den formaliserede undervisning. De medicinstuderendes evalueringer har i de senere år ligget på et acceptabelt niveau, men med stor variation imellem hospitalerne.

Vores forforståelse var baseret på egne erfaringer og fagligt perspektiv og vores fordning er, at vidensdeling imellem hospitalerne vil være en fordel for de implicerede i afviklingen af det kliniske ophold.

Formålet med denne artikel er at belyse styrker og svagheder ved afviklingen af det anæstesiologiske ophold på tredje semester på kandidatuddannelsen i Region Øst set fra de kliniske lektorers og de studerendes side.

METODE

Der blev foretaget et prospektivt studie med individuelle interview af ti kliniske lektorer med uddannelsesansvar i Region Øst, samt fokusgruppeinterview med et hold studerende på hvert af de involverede hospitaler. Holdene bestod af 2-5 studerende, i alt 33. Interviewene blev afviklet semistruktureret i henhold til en spørgeguide, som var ens for de to grupper, hvad angår opfattede styrker og udfordringer ved hele opholdet. Spørgsmål om visioner for fremtiden blev udelukkende stillet til lektorerne. De studerende blev spurgt om anæstesiopholdets relevans for deres fremtidige virke som læge. Samtlige interview blev optaget, og væsentlige passager blev transskriberet. Materialet blev analyseret for gennemgående temaer og deres betydning iht. Malteruds metode for behandling af kvalitative data [2].

RESULTATER

Lektorer og studerende forholdt sig til styrker og udfordringer ved afviklingen af hele klinikopholdet. Resultaterne fordelte sig inden for tre overordnede temaer fælles for begge grupper: »modtagelse og struk-
tur«, »teoriundervisningen« og »det kliniske arbejde« og fremgår overvejende af Tabel 1 og Tabel 2.

Lektorerne

Lektorerne peger på styrker i form af bl.a. en god struktur, engagerede undervisere og mulighed for at afprøve forskellige både basale og mere specielle kliniske procedurer. Udfordringerne blev især set inden for den overordnede logistik, uddannelse vs. produktionskravet og manglende plads til studerende pga. andre uddannelsessøgende. Visionerne for fremtiden handlede navnlig om et ønske om et tættere samarbejde på tværs imellem lektorer til faglig støtte og inspiration. Resultater og enkelte citater ses i Tabel 1. På flere afdelinger havde man særlige tiltag, som lektorerne var stolte af. På en afdeling havde man valgt at anskue de studerende som nyansatte med tilsvarende krav om engagement fra begge sider, på en anden havde man udviklet et idekatalog med en række kliniske opgaver til selvstændig løsning i stille perioder.

Endelig havde man på en afdeling udnævnt en såkaldt uddannelseskoordinerende yngre læge til at varetage planlægningen og uddelegeringen af undervisningsopgaver til afdelingens yngre læger.

De studerende

De studerende påpegede som styrker en god modtagelse, de små hold og at blive undervist i klinikken af engagerede læger og navnlig sygeplejersker, som blev opfattet som gode undervisere. Udfordringerne var manglende inddragelse i det kliniske arbejde, manglende overordnet struktur på undervisningen, begrænset mulighed for selvstændigt arbejde og generel manglende viden om målsætningen for opholdet hos det øvrige kliniske personale. Resultater og enkelte citater ses i Tabel 2.

De studerende fandt, at opholdet var relevant for dem som fremtidige læger, fordi de fik en generel viden om specialet også mhp. eget karrierevalg. Kendskab til airway, breathing, circulation, disability,
exposure (ABCDE)-tilgangen til patienterne og til luftvejshåndtering blev fremhævet. Slutteligt fremhævede mange, at anæstesiopholdet var relevant i forhold til indlæring af basale kliniske færdigheder.

DISKUSSION

Modtagelse, overordnet struktur og teoriundervisningen

Det vigtigste for de studerende var at blive undervist af en engageret læge eller sygeplejerske. De ville inkluderes i arbejdsteamet, og de ville have en synlig rolle på afdelingen. Det værste ved et klinikophold var ikke at vide, hvem man skulle følges med i det daglige arbejde og at skulle gøre opmærksom på sig selv for at blive inkluderet. Det er tidligere blevet påvist, at læringsmiljøet, vurderet på om undervisning bliver prioriteret og anerkendt af afdelingsledelsen, er afgørende for yngre lægers engagement i at undervise og inddrage de studerende i det kliniske arbejde [3]. I dette studie var de steder, hvor de studerende var mest begejstrede for klinikopholdet, også de steder, hvor man igennem særlige tiltag havde sat fokus på læringsmiljøet.

De studerende fremhævede den formaliserede undervisning som overvejende god. Navnlig værdsattes de små hold. Imidlertid efterlyste mange af de studerende en bedre overordnet struktur på undervisningen med tydeligere formulerede krav til form og indhold. Flere lektorer bekymrede sig også om niveauet for undervisningen og for, om form og indhold modsvarede det på andre afdelinger. På tidspunktet for undersøgelsen var der ingen vidensdeling på tværs af de afdelinger, der varetog de kliniske ophold.

De studerende kendte til casebaseret undervisning og havde forventninger til afviklingen heraf. Lektorernes pædagogiske baggrund og tilgang til at undervise var meget varierende. Trods relevante kursustilbud i undervisningsteknik var der ikke nogen formelle krav til lektorernes pædagogiske uddannelse.

Den undervisningsmæssige koordination på tværs af de enkelte hospitaler var således beskeden. Det må overvejes, om der kunne opnås gevinster ved at optimere organisationen af lektorer og professorer; herunder synliggøre de enkeltes opgaver og deres relation til universitetet.

Det kunne diskuteres, om den kliniske professor eller anden udpeget akademisk medarbejder burde fungere som formel og praktisk akademisk leder af instituttets specialerelaterede medarbejdere, herunder i højere grad at få mulighed for at samle medarbejderne om de uddannelsesmæssige opgaver. Et styrket samarbejde med de postgraduate lektorer, som har erfaring med udformning af uddannelsesprogrammer og kompetencevurderingsmetoder, kunne muligvis bidrage til videreudvikling af dette område.

Det kliniske arbejde

Studerende og lektorer lægger vægt på indlæring af praktiske kliniske færdigheder. De studerende bruger deres logbog til registrering af disse, men mener, at de kommer til kort mht. basale kliniske procedurer som anlæggelse af i.v. adgang, opsætning af infusionssæt o.l. I en tidligere undersøgelse har man peget på diskrepans imellem nyuddannede lægers reelle erfaringsniveau og omgivelsernes noget højere forventninger hertil [4].

Trods tilgængelig målbeskrivelse og logbog er der ifølge de studerende blandt det kliniske personale en generel manglende viden om de studerendes målsætning og pensum, samt om hvad de studerende kan, og hvad der forventes, at de skal kunne. I en undersøgelse fra Aarhus blandt nyuddannede læger angav 40% af respondenterne, at klinikopholdene kun
i ringe grad havde forberedt dem på arbejdet som læge. Uklar målsætning for opholdene blev bl.a. angivet som årsag hertil [5].

Vores viden om, hvad de studerende får ud af deres kliniktid, og hvad de arbejder med på afdelingen er samtidig mangelfuld. I et hollandsk studie undersøgte man medicinstuderendes selvvurderede evner til at løse kliniske problemer og udføre praktiske procedurer og fandt en stor diskrepans i forhold til målsætningen [6]. I indeværende studie vurderedes de studerendes læringsudbytte af deres kliniske ophold ikke systematisk. Fraset evaluering af opholdet og ultimativt de studerendes eksamensresultat ved vi ikke, hvad de studerende rent faktisk lærer i klinikken. I de aktuelle evalueringer vurderedes tilfredsheden med kursets struktur og deres selvvurderede udbytte. Undersøgelser peger på, at studerende snarere evaluerer, hvorvidt undervisningen foregår i en god atmosfære og med en engageret underviser, end om de har lært noget. Evalueringen afspejler ikke læringsudbyttet [7]. Det er derfor blevet anbefalet, at de studerendes læringsmål bliver tydelige for alle, og at vurdering af det kliniske læringsudbytte bliver standardiseret [8, 9].

Alle berørte et ønske om en mere systematiseret tilgang til at blive undervist af anæstesisygeplejerskerne i klinikken, når det kom til de mere basale kliniske færdigheder. Ved at inkludere sygeplejersker i den kliniske undervisning af studerende har man desuden mulighed for at sætte fokus på vigtigheden af at arbejde tværfagligt og i team [10].

KONKLUSION

Generelt fandt de studerende, at de kliniske anæstesiophold blev afviklet på en god måde. De studerende ønskede medinddragelse i det kliniske arbejde, herunder tildeling af selvstændige opgaver. Lektorerne ønskede mere vidensdeling på tværs af de enkelte afdelinger. Såvel lektorer som studerende efterlyste viden om de studerendes målsætning og generel bedre struktur på og krav til niveauet af undervisningen.

I fremtiden bør fokus være på standardisering af læringsmål og metoder til vurdering af de studerendes læringsudbytte. Hvorvidt der skal være reelle krav til lektorernes pædagogiske uddannelse, bør
afklares. Endelig bør det overvejes, om de ledelsesmæssige forhold omkring lektorer og professorer i relation til de uddannelsesmæssige opgaver kan optimeres.

Korrespondance: Louise Simonsen, Dansk Institut for Klinisk Stimulation, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. E-mail: louisesimonsen13@gmail.com

Antaget: 8. august 2013

PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 28. oktober 2013

Interessekonflikter: