Sygdomsbyrde og definitioner af sepsis hos voksne

Sepsis forekommer hyppigt og er med en dødelighed på op til 50% blandt patienter med septisk shock en af de hyppigste dødsårsager globalt [1]. Mange af overleverne har reduceret fysisk og mental livskvalitet i år efter diagnosen, og de samlede omkostninger pga. sepsis for patienter, pårørende og samfund er enorme. Sepsis er derfor et stort sundhedsproblem, som nok er stigende, hvilket har fået WHO til at reagere med en handlingsplan for at afdække og nedbringe den samlede sepsisbyrde [2].

SEPSIS, SVÆR SEPSIS OG SEPTISK SHOCK
– 1992-SEPSISDEFINITIONEN

Siden 1992 har sepsis været defineret som systemisk inflammatorisk respons-syndrom (SIRS) pga. mistanke om eller bekræftet infektion (Tabel 1). I diagnosen er der inkluderede en gradering, således at sepsisassocieret organsvigt defineres som svær sepsis, og vedvarende hypotension trods væskeindgift defineres som septisk shock. 1992-definitionen og de kliniske kriterier blev udarbejdet under en nordamerikansk konsensuskonference og har stort set været uændret siden [3]. Processen, der resulterede i kriterierne, var primært ekspertbaseret og ikke datadrevet. I 2001 mødtes en ny konsensusgruppe, som erkendte begrænsningerne, men de fremkom ikke med nye definitioner pga. manglende data til understøttelse af en revision [5].

Nu er validiteten af SIRS-kriterierne blev udfordret, da analyser fra intensivafdelinger i Australien viste, at en ud af otte patienter med infektion, akut organsvigt og høj mortalitet ikke blev diagnosticeret med sepsis if. 1992-kriterierne [6]. Derudover var der en lineær øgning i dødelighed med antallet af positive SIRS-kriterier og således intet knæk i mortalitetskurven fra et til to positive kriterier, hvilket definerede sepsis.

DEN ESTIMEREDE SEPSISBYRDE I DANMARK

WHO’s estimat er, at der årligt dør 6 mio. mennesker af sepsis, og at mange af disse dødsfald er forebyggelige [2]. Erkendelsen er nu, at sepsis er det terminale syndrom for hovedparten af de infektionsrelaterede dødsfald, og at sepsis forårsager 10% af alle dødsfald globalt og kun overgås af kardiovaskulær sygdom og cancer (Tabel 2) [1]. Generelt er de publicerede sepsisincidensrater meget varierende, afhængigt af hvor og hvordan data er blevet indsamlet [7]. Geografi, lokalisation i sundhedsvæsenet og på hospitalerne samt anvendelsen af diagnosekoder eller journaldata influerer på estimaterne.

I Danmark er incidensen af sepsis ikke kendt, men data fra et populationsstudie fra Odense Universitetshospital indikerede meget høje incidensrater af samfundserhvervet sepsis (731/100.000 personår i risiko) baseret på symptomer og kliniske fund ved hospitalsindlæggelse [8]. Hvis der i stedet var blevet anvendt udskrivningsdiagnosekoder, ville incidensraten være syv gange lavere. Samlet havde patienter med sepsis en høj dødelighed på både kort og lang sigt [9], og derfor er det sandsynligt, at sepsis også bidrager betydeligt til dødelighed i Danmark. Dette understøttes af amerikanske data, der indikerer en meget stor samlet sepsisbyrde i USA. Således bidrog sepsis til hver andet eller tredje dødsfald i to store, uafhængige hospitalskohorter [10]. Mere end hver femte amerikanske patient, der har sepsis og udskrives i live, dør af tilstanden inden for to år [11]. Data fra den amerikanske genindlæggelsesdatabase indikerer, at 43% af de patienter, der havde sepsis og blev udskrevet i live, blev genindlagt inden for 90 dage [12]. Estimatet er tæt på de 30%, der blev observeret i et dansk væskeforsøg med patienter med svær sepsis på intensivafdelinger [13]. Et år efter inklusion i det danske forsøg var mere end 60% af patienterne blevet genindlagt, og samlet var 50% døde [13]. Overleverne havde desuden væsentligt dårligere fysisk og mental livskvalitet end matchede populationskontrolpersoner [14].

Samlet indikerer disse data, at sepsis også i Danmark har en høj incidens, dødelighed og genindlæggelsesrate, og at overleverne har reduceret livskvalitet.
Af de patienter, der indlægges akut med sepsis, vil 14% dø inden for 30 dage [8]. Dette svarer til 9% af samtlige dødsfald i Danmark (Tabel 3). Dertil kommer et betydeligt antal patienter, der har nosokomiel sepsis og er vanskeligere at estimere ud fra danske tal (Tabel 3), da sepsis antagelig er underrapporteret i udskrivningsdiagnosekoderne. Det er sandsynligt, at sepsis bidrager til dødeligheden af flere andre sygdomme herunder cancer, diabetes og alkoholrelaterede lidelser [16] (Figur 1), som alle rangerer højt i Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapport [17]. Baseret på vores estimater kan det konkluderes, at sepsis potentielt bidrager til 15% af alle dødsfald i Danmark (Tabel 3), hvorfor det er overraskende, at sepsis ikke er nævnt i sygdomsbyrderapporten, hvor man kun har medtaget tilgrundliggende dødsårsager, ligesom det er tilfældet i Dødsårsagsregisterets opgørelser. Måske derfor er der i Danmark begrænset fokus på sepsis, selvom det nok er en af de hyppigste umiddelbare dødsårsager.

DE NYE DEFINITIONER, KLINISKE KRITERIER OG SCREENINGSREDSKABER – SEPSIS-3

De europæiske og amerikanske selskaber for intensivmedicin nedsatte i 2014 en arbejdsgruppe af intensiv-, infektions- og lungemedicinere samt kirurger for at revidere sepsisdefinitionen og etablere kliniske kriterier baseret på patofysiologisk forståelse og elektroniske data fra store, primært amerikanske kohorter af hospitalspatienter [4]. Målet var at opnå en klar definition og klare kliniske kriterier, der var brugbare og valide, på trods af at der ikke er en diagnostisk guldstandard for sepsis. Arbejdsgruppen erkendte udfordringerne ved at definere infektion, men fandt, at det ikke var deres opgave.

Både definitionen og de kliniske kriterier for sepsis er ændret i 2016- i forhold til 1992-versionen (Tabel 1). Kriterierne er forenklet således, at der nu er fokus på akut organsvigt og kun to graderinger, sepsis og
septisk shock, som begge er associeret med betydelig dødelighed [4, 18]. Akut organsvigt identificeres ved en akut stigning i sequential organ failure assessment (SOFA)-score inden for et af de seks organsystemer, der vurderes (Tabel 1). SOFA-scoring er ikke udbredt uden for intensivafdelingerne og kræver blodprøvesvar, hvilket begrænser anvendelsen initialt. Derfor er quick-SOFA (qSOFA) udviklet som et screeningsredskab (Tabel 1), men det er vigtigt at pointere, at qSOFA ikke er en del af diagnosen, men et redskab til at identificere patienter, der er i øget risiko for at dø. Arbejdsgruppen foreslog, at en positiv qSOFA-test skulle
resultere i yderligere organsvigtsdiagnostik, og at monitorering og behandling skulle intensiveres. Hvis en patient, hvor man ikke har mistanke om infektion, får positiv qSOFA-testresultat, bør årsagen inklusive en mulig infektion afklares. Det er ikke hensigten, at SOFA- eller qSOFA-scoring skal stå alene. For patienter, hvor sepsiskriterierne ikke er opfyldt, skal diagnostik og behandling stadig baseres på kliniske beslutninger uafhængigt af kriterierne. Og SIRS-kriterierne kan stadig være en hjælp til identifikationen af infektion. Disse overvejelser indgår i de nyligt publicerede anbefalinger fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin [19].

Et nyligt publiceret, prospektivt, fireugers kohortestudie fra 30 europæiske akutmodtageafdelinger viste, at qSOFA var mere præcist end SIRS til identificering af patienter, der var i høj risiko for at dø af sepsis [20]. Der er dog også studier, der ikke viser forbedret prognostisk værdi af qSOFA over SIRS-kriterierne hos patienter på akutafdelinger [21]. Blandt intensivpatienter viste et stort retrospektivt kohortestudie fra 182 intensivafdelinger i Australien og New Zealand, at SOFA-score var bedre end SIRS og qSOFA-score til identificering af patienter, der var i høj risiko for død af sepsis [22]. Sammenfattende synes qSOFA at have sin anvendelighed på de akutte modtageafdelinger, mens SOFA er et værdifuldt værktøj på intensivafdelinger. Men disse studier viser også, at den diagnostiske værdi på ingen måde er perfekt, og arealet under receiver operating characteristics-kurverne er i alle tilfælde 70-80%. Derfor vil en samlet klinisk bedømmelse altid være vigtig, som beskrevet nedenfor.

Data fra USA viser, at forekomsten af infektion og positive SIRS-kriterier er ca. 700 pr. 100.000 personår, forekomsten af infektion og positive SOFA-kriterier er ca. 600 pr. 100.000 personår, og forekomsten af infektion og positive qSOFA-kriterier er ca. 200 pr. 100.000 personår [23]. Også i denne kohorte var både qSOFA- og SOFA-scorerne bedre end SIRS-kriterierne til identificering af de patienter, som var i størst risiko for
at dø.

Ændringen af septisk shock-definitionen vil få betydning for epidemiologisk afgrænsning af de sygeste patienter med sepsis, da man med 2016-definitionen vil selektere en endnu sygere population end med 1992-defini-
tionen. Dette er sandsynliggjort i et nyligt publiceret amerikansk studie, der viste, at 57% af de patienter, der opfyldte definitioner for septisk shock if. 1992-definitionen, ikke gjorde det if. den nye sepsis-3-definition [24].

IDENTIFIKATION OG BEHANDLING AF SEPSIS

Da sepsis er en umiddelbart livstruende tilstand, er det essentielt, at sundhedsvæsenet hurtigt identificerer patienterne og behandler dem adækvat. Dette har været omdrejningspunktet for Surviving Sepsis Campaign (SSC), hvor man siden 2002 har arbejdet mod det mål at reducere dødeligheden af sepsis gennem øget opmærksomhed og forbedret diagnose og behandling [25]. For at facilitere sidstnævnte udviklede SSC et sæt kliniske retningslinjer, som nu er udkommet i sin fjerde version [26].

I SSC’s kliniske retningslinjer beskrives kun den organisatoriske del af sepsisidentifikationen [26]. For den enkelte patient skal fokus være på at diagnosticere infektion og identificere organpåvirkning gennem en god anamnese og fuld klinisk undersøgelse understøttet af billeddiagnostik og paraklinik, inkl. måling af laktatniveau. Til dette kan både SIRS-, qSOFA- og SOFA-kriterierne anvendes, afhængigt af de tilgængelige ressourcer. Det er vigtigt, at der for de patienter, der ikke opfylder kriterierne, men er meget syge, iværksættes yderligere udredning, plan for snarlig revurdering og evt. behandling iht. sepsisprotokollen.

I den primære håndtering af patienten med sepsis indgår væskebehandling med krystalloider, mikroskopi og dyrkning af trakealsekret, urin, blod m.m., empirisk antibiotikabehandling med bredt dække vejledt af mistænkt fokus, løbende vurdering af kredsløbet og endelig fokuskontrol, dvs. at infektionsfokus saneres eller om muligt dræneres [26]. De fleste anbefalinger i retningslinjerne er desværre baseret på evidens med lav kvalitet, hvorfor balancen mellem gavn og skade af interventionerne må vurderes for den enkelte patient.

SAMMENFATNING

Sepsis er et betydeligt sundhedsproblem også i Danmark, men manglende diagnosekoderegistrering gør, at den samlede byrde ikke direkte kan estimeres. De indirekte estimater, der er baseret på danske og internationale data, viser, at sepsis er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark, måske dør 15% af sepsis, og at sepsis resulterer i betydelig reduktion i overlevernes livskvalitet samt i mange genindlæggelser. Dette understøttes af, at WHO estimerer, at sepsis er den tredjehyppigste dødsårsag globalt. 2016-sepsisdefinitionen (sepsis-3) og især de kliniske kriterier er datadrevne og mere enkle end dem fra 1992, og der er udviklet et simpelt screeningsredskab til brug hos patienter, hvor man har mistanke om infektion.

Det er dog mindre sandsynligt, at de nye kriterier i sig selv vil medføre forbedret registrering af patienter med sepsis, men de er måske lettere at formidle og anvende klinisk, hvilket kan resultere i forbedret identifikation og dermed behandling af de inficerede patienter, som er mest syge.

Betydningen af sepsis-3-kriterierne for vores forståelse af epidemiologien, patofysiologien og evidensen for de interventioner, vi bruger ved sepsis, er endnu dårligt beskrevet. Overordnet bør myndighederne,
sygehusejerne, videnskabelige selskaber og patientgrupper i fællesskab sætte fokus på sepsis for at øge erkendelsen og herigennem forbedre diagnostikken, behandlingen og rehabiliteringen af disse patienter, som er en af de sygeste grupper af patienter på de danske hospitaler. WHO’s fokus på sepsis vil formodentlig bidrage hertil.

Korrespondance: Anders Perner. E-mail: Anders.Perner@regionh.dk

Antaget: 23. november 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 9. april 2018

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er
tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk