Sygelighed blandt spædbørn fra etniske minoriteter

Introduktion: Formålet var at beskrive minoritetsbørns sygelighed i første leveår.

Materiale og metoder: Baseline -data fra en kohorteundersøgelse af 482 børn, der blev født i Danmark i 1995, fra seks nationaliteter. Mødrene blev interviewet i hjemmet, da børnene var ca. 71/2 måned. Resultaterne sammenlignes med data fra en parallel undersøgelse af 5.429 danske børn.

Resultater: 86% af børnene havde været forkølede, 33% havde haft opkastninger, 29% havde haft diaré, 27% havde haft feber uden andre symptomer, 21% havde haft hhv. mellemørebetændelse, hvæsende vejrtrækning og udslæt, og 10% havde haft lungebetændelse. Minoritetsbørn på 3-6 måneder havde sjældnere end danske jævnaldrende været syge, været forkølede, haft hvæsende vejrtrækning og fået medicin, men havde hyppigere haft mave-tarm-symptomer, mellemørebetændelse og høj feber og havde hyppigere været tilset af en læge ved sygdom, været tilset af en vagtlæge eller været på skadestuen.

Diskussion: Der var en lidt øget forekomst af nogle sygdomme/symptomer hos minoritetsbørn i forhold til hos danske børn og en lidt mindre af andre, men der var ikke store forskelle.

Dette arbejde er en del af en forløbsundersøgelse af børn, der blev født i Danmark i 1995, hvor en kohorte af etniske minoritetsbørn følges med mellemrum gennem opvæksten (1, 2). I en parallel undersøgelse følges børn af mødre med dansk statsborgerskab (3, 4).

Sundheden hos spædbørn af etniske minoriteter er tidligere kun blevet sparsomt beskrevet (5-8). Klebak & Horst fandt i 1975 dårligere levevilkår, flere indlæggelser og øget sygelighed hos indvandrerbørn i det første leveår, især flere tilfælde af øvre luftvejs-infektioner, mave-tarm-infektioner, rakitis og anæmi (9). Guldager fandt i 1992 ikke flere sygdomsperioder hos indvandrerbørn op til 7-10-måneders-alderen i København end hos danske børn (10). Hun fandt heller ikke sikre forskelle mellem minoritetsbørn og danske børn i brug af alment praktiserende læger, lægevagten, skadestuer og indlæggelser.

I øvrige undersøgelser har man især beskæftiget sig med minoritetsbørns kost og indlæggelser, men der har manglet mere generelle undersøgelser af de yngste børns helbred.

Formålet med artiklen var at beskrive minoritetsbørns sygelighed i det første leveår. Desuden at identificere risikofaktorer for minoritetsbørns sygelighed og sammenligne sygelighed og levekår med danske børns.

Materiale og metoder

På Socialforskningsinstituttet påbegyndte man i 1995 en forløbsundersøgelse af 611 børn, der var født i perioden fra den 1. april 1995 til den 31. december 1995 af mødre, der var statsborgere i Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Sri Lanka, og Irak. Hvert fjerde barn af tyrkiske mødre og samtlige børn fra de øvrige nationaliteter blev inkluderet, hvis moderen havde boet i Danmark i mindst tre år og havde fast opholdstilladelse. I undersøgelsens første fase deltog 482 børn eller 79%, fordelingen efter mødrenes nationalitet fremgår af Tabel 1 . Deltagerprocenten var højest for børn af mødre fra Sri Lanka (97%), herefter fra Somalia (82%), Irak (78%), Eksjugoslavien (77%), Tyrkiet (76%) og Pakistan (71%). I den parallelle danske undersøgelse blev 6.000 børn udtaget, heraf deltog 5.429 børn (90%). I begge undersøgelser var bortfaldet størst i hovedstaden og dens forstæder.

Den første dataindsamling fandt sted i marts-maj 1996, hvor børnene i gennemsnit var 71/2 måned. Der var forinden afprøvet et interviewskema på dansk til i alt 15 mødre til spædbørn uden for fødselskohorten, men fra de samme nationale grupper. Efter afprøvningen blev enkelte spørgsmål omformuleret, så de blev mere konkrete og lettere at forstå, og nogle spørgsmål udgik. De fleste spørgsmål i skemaet var de samme som i den parallelle danske undersøgelse. Før interviewet fik mødrene tilsendt et introduktionsbrev på dansk og på deres eget sprog, derefter blev de kontaktet og interviewet i hjemmet af Socialforskningsinstituttets interviewere. Interviewene tog i gennemsnit en time. Spørgsmålene var rettet til moderen, og moderen fik ved første kontakt med intervieweren tilbudt en tolk, men kun 9% af interviewene fandt sted med en professionel tolk. Det var tilladt andre at hjælpe med oversættelse og besvarelse, ved 56% af interviewene deltog ægtefællen eller samleveren, ved 4% forældrene, ved 41% anden familie og ved 11% personer uden for familien. Hos 55% besvarede moderen de fleste spørgsmål, hos 23% besvarede faderen de fleste, hos 14% svarede moderen og faderen lige meget på spørgsmålene, og hos 8% besvarede andre end forældrene de fleste spørgsmål. Moderens og faderens danskkundskaber blev vurderet af intervieweren. 58% af mødrene kunne dansk særdeles godt, godt eller nogenlunde, 30% dårligt og 12% slet ikke. Ved interviewene med de sidste 204 mødre, der talte dårligt eller slet ikke dansk, var der en tolk ved interviewene med 39 mødre, og barnets far var til stede og kunne dansk godt/nogenlunde ved interviewene med 105 mødre, og ved interviewene med 52 andre mødre var der andre til stede, oftest familie, men der var ingen vurdering af deres danskkundskaber. Kun otte af mødrene med dårlige danskkundskaber var alene ved interviewet eller sammen med en ægtefælle med dårlige danskkundskaber.

Indikatorer for sygelighed og brug af sundhedsvæsenet

Moderen blev spurgt, om barnet havde haft nogle af følgende symptomer, og i bekræftende fald, om det var blevet tilset af en læge. Kategorierne fremgår af Tabel 2 og Tabel 3 , hvor enkelte kategorier dog er slået sammen jf. forklaringerne. Desuden blev der spurgt om brug af lægevagt, skadestue, indlæggelse ud over i forlængelse af fødslen, kolik og brug af medicin.

Risikofaktorer/beskyttende faktorer

Der er medtaget tre hovedgrupper af faktorer, der kan have betydning for børnenes sygelighed: 1) forhold hos barnet: alder, lav fødselsvægt og om barnet er blevet ammet i mindst fire måneder, 2) forhold hos moderen: statsborgerskab, alder, om moderen var enlig, skoleuddannelse og psykisk stress og 3) forhold i hjem met: søskende, fugt eller kulde i boligen, beboelsestæthed, mors daglige rygning i hjemmet og gener fra luftforurening.

Barnets og moderens alder indgår som kontinuerte variable, mors skoleuddannelse og statsborgerskab er inddelt i kategorier og øvrige variable er dikotomiserede, jf. Tabel 1. Da kun 34 børn var begyndt i dagpleje/institution i første leveår, indgår denne faktor ikke.

Statistiske metoder

Ved sammenligninger af de etniske minoritetsbørns sundhedsforhold med danske børns er der kun inkluderet svar fra 190 minoritetsbørn i alderen 3-6 måneder, da 99,7% af de danske børn var 3-6 måneder gamle. Da fordelingen af de danske børn i 3-6-måneders-alderen var skæv i forhold til de 190 minoritetsbørn, er der desuden foretaget en direkte aldersstandardisering, så svarene for de danske børn er blevet vægtet i forhold til fordelingen af minoritetsbørnene på tre, fire, fem og seks måneder. Ved sammenligningen er der anvendt χ2 -test, signifikansniveau: 0,05.

I Tabel 3 er der anvendt logistisk regressionsanalyse med successiv inddragelse - efter faldende signifikans - af de variable, der i bivariate analyser var signifikante eller næsten signifikante, p < 0,10, mens slutmodellerne kun indeholder signifikante variable, p < 0,05. For alle signifikante sammenhænge er odds-ratio (OR) beregnet, OR er et tilnærmet mål for den relative risiko. Barnets alder indgår i alle analyserne, men OR og p-værdier herfor er ikke vist. I alt 38 børn under fire måneder blev udelukket fra regressionsanalyserne, for at amning i mindst fire måneder kunne indgå i analyserne.

Resultater
Baggrundsforhold

Detaljerede baggrundsforhold for kohorten er tidligere blevet beskrevet (1, 2), og hyppigheden af nogle vigtige forhold er anført i Tabel 1 for de to kohorter. Minoritetsbørnene var fra to måneder til 13 måneder, mens de danske børn var fra tre måneder til syv måneder. Minoritetsbørnene havde flere søskende, 11% boede i tregenerationsfamilier, og 5% boede i andre udvidede familier mod hhv. 2% og 1% af de danske børn. Langt færre minoritetsbørn end danske børn havde bedsteforældre i Danmark, og kun 33% af deres mødre mod 87% af de danske mødre havde ugentlig kontakt med deres egen mor. Minoritetsfamilierne havde langt ringere erhvervstilknytning og dårligere forhold vedrørende bolig, arbejde, økonomi og erhvervsuddannelse end de danske familier (1). Færre minoritetsbørns mødre end danske børns mødre røg, hhv. 11% mod 30%, og færre røg mindst 15 cigaretter om dagen, hhv. 5% mod 11%. Færre minoritetsbørn fra Tyrkiet, Eksjugoslavien og Irak end danske børn blev ammet (1).

Helbred og brug af sundhedsvæsenet

Tabel 2 viser, at 86% af alle minoritetsbørn havde været forkølede, 45% havde haft mave-tarm-symptomer som opkastning (33%), diaré (29%) eller blod i afføringen (2%), 27% havde haft feber uden kendt årsag, i alt 26% havde haft hvæsende vejrtrækning eller lungebetændelse (hhv. 21% og 10%), 21% havde haft mellemørebetændelse, 21% havde haft udslæt, og 10% havde haft »andet« inkl. kramper (1%). »Andet« omfattede især astmatisk bronchitis og andre infektioner end de nævnte.

Andelen, der havde haft en bestemt sygdom, steg med alderen, jf. Fig. 1 . Andelen, der havde været syg bortset fra udslæt, lå kun lidt over andelen, der havde været forkølet. 13% af minoritetsbørnene - samme andel som af de danske børn - havde haft kolik.

Når man kun så på minoritetsbørn i 3-6-måneders-alderen, havde de hyppigere end danske børn haft mellemørebetændelse, høj feber uden kendt årsag og mave-tarm-symptomer, mens danske børn hyppigere havde haft mindst en sygdom eller symptom, været forkølede eller haft lungebetændelse/hvæsende vejrtrækning (Tabel 2). For de øvrige sygdomme og symptomer var der ikke sikre forskelle. Mens danske børn hyppigst havde været forkølede, havde minoritetsbørnene hyppigst været tilset af en læge herfor. Minoritetsbørnene var i det hele taget hyppigst blevet tilset af en læge ved sygdomme/symptomer.

Vedrørende medicin havde 41% af minoritetsbørnene mod 51% af de danske børn i 3-6-måneders-alderen fået en eller flere slags medicin. Minoritetsbørn var sjældnere end danske børn blevet behandlet med øjensalve, 15% mod 22%, middel mod svamp til huden, 9% mod 18%, og afføringsmiddel, 6% mod 10%, men havde hyppigere fået hostesaft, 16% mod 8%, selv om de sjældnere havde været forkølede eller haft lungebetændelse/hvæsende vejrtrækning. Der var ikke sikre forskelle mellem minoritetsbørn og danske børn mht. behandling med penicillin/antibiotika, 22% mod 19%; smertestillende medicin, 10% mod 11%, eller lokalt smertestillende præparater til gummerne ved tandfrembrud, 4% mod 4%.

Lægevagt, skadestue og indlæggelser

I 3-6-måneders-alderen havde flere minoritetsbørn end danske børn været tilset af lægevagten, 42% mod 32%, og flere havde været på skadestuen, 13% mod 8%, mens der ikke var nogen sikker forskel på andelen, der havde været indlagt, 16% og 13%. Af alle minoritetsbørnene havde 18% været indlagt, 14% en gang, 3% 2-3 gange og 1,5% flere end tre gange. Bortset fra genindlæggelser for samme sygdom havde 9% været indlagt for øvre eller nedre luftvejsinfektion eller mellemørebetændelse, 3% for feber uden kendt årsag, 3% for maveinfektion, opkastning eller diaré og 1% for kolik eller trivselsproblemer. 2% havde været indlagt for medfødt misdannelse eller brok, 0,6% havde slået hovedet ved et fald, og 2% havde været indlagt af andre grunde. Der var ingen indlæggelser for anæmi eller rakitis.

Faktorer af betydning for minoritetsbørnenes sygdom
og brug af sundhedsvæsenet

Barnets alder var associeret med, om det havde været sygt bortset fra udslæt, haft forkølelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, mave-tarm-symptomer, høj feber uden andre symptomer, samt været tilset af lægevagt/på skadestue. Jævnfør Tabel 3 var lav fødselsvægt associeret med indlæggelse, OR ca. 4, men ikke med andre sygdomsudfald. Jo højere alder hos moderen, jo mindre forekomst af forkølelse, mellemørebetændelse, mave-tarm-symptomer og brug af lægevagt/skadestue. Moderens nationalitet havde kun signifikant betydning for lungebetændelse hos barnet, hvilket forekom sjældnest, hvis moderen var fra Eksjugoslavien, og for kolik, som forekom sjældnest, hvis moderen var fra Sri Lanka eller Pakistan.

En fugtig eller kold bolig øgede OR for mellemørebetændelse og vagtlægetilsyn/skadestuebesøg til knap 2. Luftforurening øgede OR for høj feber uden kendt årsag og for brug af lægevagt/skadestue, men var samtidig associeret med nedsat risiko for forkølelse. Moderens rygning var kun associeret med høj feber uden kendt årsag. Der var en tendens til en beskyttende effekt af amning over for indlæggelse: p=0,052, OR=0,61 (0,37-1,00). Der forekom ingen signifikante associationer mellem de undersøgte sygdomme og moderens skoleuddannelse, psykisk stress hos moderen, om moderen var enlig, om der var søskende og beboelsestætheden.

Diskussion

Skønt de etniske minoritetsfamilier generelt havde dårligere økonomi, ringere uddannelses- og arbejdsmæssige forhold, sprogproblemer og ofte manglede bedsteforældre, var forskellene på minoritetsbørnenes og de danske børns sygelighed i 3-6-måneders-alderen ikke store. Der var en højere forekomst af mellemørebetændelse, høj feber uden kendt årsag og symptomer fra mave-tarm-kanalen hos minoritetsbørnene. Forkølelse forekom hyppigst hos danske børn, men minoritetsbørnene var hyppigere blevet tilset af en læge herfor. Hvæsende vejrtrækning/lungebetændelse forekom lidt hyppige re hos danske børn. Indlæggelseshyppigheden var den samme, minoritetsbørnene havde hyppigst været tilset af en vagtlæge, på skadestuen eller af en læge ved sygdom/symptomer, mens danske børn hyppigst havde været syge - især af forkølelse - og havde fået medicin.

Når minoritetsbørn hyppigere end de danske børn havde været tilset af en læge for forkølelse, kan det skyldes usikkerhed hos mødrene - måske fordi mange ikke havde bedsteforældre at trække på, og fordi sprogproblemer hindrede en telefonisk drøftelse med lægen eller sundhedsplejersken. Den øgede brug af skadestue/lægevagt kan til dels skyldes sprogproblemer: minoritetsmødrene kunne måske ikke nok dansk til at bestille tid eller tale med egen læge om barnets sygdom, og hvis fædrene var på arbejde, søgte de måske først læge efter fyraften, hvor egen læge havde lukket. De fleste sygdomsproblemer ville kunne løses hos egen læge, hvis der var mulighed for at anvende telefontolk ved henvendelse til egen læge i telefontiden og aftale en konsultation med deltagelse af en professionel tolk. I Sverige bør en myndighed ifølge forvaltningsloven anvende en tolk, når borgeren ikke behersker svensk eller er alvorligt høre- eller talehandicappet (11).

Den mindre sygdomsforekomst ved stigende alder hos moderen i herværende undersøgelse kunne skyldes øget erfaring, bedre omsorg og mindre ængstelse ved barnets sygdom (12). At søskende ikke udgør en øget risiko - i modsætning til i den danske undersøgelse - kunne ud over det mindre datamateriale skyldes, at færre søskende til minoritetsbørn formodes at gå i daginstitution/dagpleje (4). Dette forhold blev der ikke spurgt om i undersøgelsen, men i en stikprøveundersøgelse fra 1994 fandt man lavere pasningsfrekvenser for børn fra andre lande end for danske børn, især for de mindste børn (13). Mens 56% af 0-2-årige danske børn og 86% af 3-5-årige danske børn var i offentligt dagtilbud i 1994, var de tilsvarende andele for børn af mødre fra Østeuropa hhv. 32% og 69%, fra Mellemøsten hhv. 13% og 56%, fra Afrika hhv. 31% og 72% og fra Asien hhv. 29% og 61%. I tidligere undersøgelser har man fundet en øget sygelighed og indlæggelseshyppighed hos småbørn med dårlige boligforhold (7, 14), i herværende undersøgelse sås det, at luftforurening og fugt/kulde i boligen øgede OR for nogle infektioner med en faktor 2. I tidligere undersøgelser har man fundet en øget forekomst af især luftvejslidelser hos børn af mødre, der røg; dette fandtes dog ikke i den parallelle danske undersøgelse, og i herværende undersøgelse fandtes moderens rygning kun at være associeret med en øget risiko for høj feber uden andre symptomer (4, 15, 16). Vi har ikke nogen forklaring på denne divergens, men datamaterialet i denne undersøgelse er ikke så stort.

Repræsentativitet, styrker og svagheder

Undersøgelsens resultater formodes at være repræsentative for børn, der er født i Danmark af mødre med de pågældende nationaliteter, med det forbehold, at kravet om, at moderen skulle have fast opholdstilladelse og have boet i Danmark i mindst tre år, udelukkede den mest belastede gruppe, nemlig asylsøgere; kun syv af børnenes mødre var bosniske flygtninge. Resultaterne kan ikke hævdes at være repræsentative for alle etniske minoriteter i Danmark. Disse har mange andre nationaliteter, og nogle store grupper som iranere, palæstinensere og vietnamesere indgår ikke i stikprøven.

Et andet spørgsmål er, om mødrene i alle tilfælde forstod spørgsmålene og svarmulighederne, og om de øvrige personer, der hjalp med besvarelserne, var tilstrækkeligt inde i problematikkerne. Set i bakspejlet kunne man have ønsket, at der var blevet brugt tolk i større omfang.

Deltagelsesprocenten er høj, og dataene blev indsamlet ved interview i hjemmet med få ubesvarede spørgsmål. Undersøgelsen indeholder en stor mængde baggrundsdata, der gør det muligt at undersøge for mange potentielle risikofaktorer og beskyttende faktorer, men populationen af spædbørn er meget mindre og mere inhomogen end i den danske undersøgelse. Det er medvirkende til, at der er fundet færre signifikante determinanter for børnenes sygelighed end i den danske undersøgelse (4). Et negativt fund udelukker ikke en reel sammenhæng mellem risikofaktor og sygdom. Således må amning, som har en stærk beskyttelseseffekt i den danske undersøgelse, formodes også at påvirke minoritetsbørnenes sygelighed, selv om det ikke har kunnet påvises her.

Anne Margrethe Nielsen , Statens Institut for Folkesundhed, Svanemøllevej 25, DK-2100 København Ø. E-mail: amn@si-folkesundhed.dk

Antaget den 25. oktober 2002.

Statens Institut for Folkesundhed, København, og

Socialforskningsinstituttet, København.

Cand.polit. Mikkel Dam , tidligere Socialforskningsinstituttet, og cand.scient. Sille Esbjerg , tidligere Statens Institut for Folkesundhed, takkes for arbejdet med statistiske analyser. Forskningsleder cand.stat. Mette Madsen , Statens Institut for Folkesundhed, takkes for vejledning. Undersøgelsen har modtaget støtte fra Sygekassernes Helsefond, Socialministeriet, Socialforskningsinstituttet og Statens Institut for Folkesundhed.

1. Jeppesen KJ, Nielsen A. Etniske minoritetsbørn i Danmark - det første leveår. København: Socialforskningsinstituttet, 1998.
2. Jeppesen KJ, Nielsen A. Tosprogede småbørn i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet, 2001.
3. Christoffersen MN. Spædbarnsfamilien. København: Socialforskningsinstituttet, 1998.
4. Nielsen AM, Rasmussen S, Christoffersen MN. København: Socialforskningsinstituttet, 1998.
5. Klebak S. Hospitalsindlæggelser af indvandrerbørn i førskolealderen. Ugeskr Læger 1984; 146: 603-5.
6. Fischerman M. Børns forbrug af læge i et Københavnsk lokalområde. Ugeskr Læger 1989; 151: 3151-5.
7. Wind-Andersen K, Rindel A. Boligen og børns sundhed. Delrapport 1: En sammenfatning af den v