Teenagernes egen alkoholforebyggelse

På baggrund af en etnografisk undersøgelse blandt 13-16-årige i en dansk landkommune beskrives en gruppe teenageres bestræbelser på at undgå uønskede konsekvenser af deres brug af alkohol. Undersøgelsen viste, at teenagerne var mere bekymrede for sociale problemer end for helbredsrisici. De foretrak at drikke i selskab med kammerater, som de kendte og stolede på, og de hjalp hinanden med at undgå problemer. Teenageres kammeratskabsgrupper kan således betragtes som en resurse for sundhedsfremme og forebyggelse.

Danske teenagere oplever flere problemer i forbindelse med deres brug af alkohol end teenagere i andre europæiske lande [1]. Dette problem kan ikke løses ved udelukkende at informere teenagere om alkohols skadevirkninger [2-4], og i nyere forskning har man påpeget vigtigheden af at betragte børn og unge som sundhedsfremmende aktører [5]. I denne artikel præsenteres resultaterne af en etnografisk undersøgelse blandt 13-16-årige i en dansk landkommune med særligt henblik på at beskrive de skadesreducerende strategier, som denne gruppe teenagere anvendte, når de drak alkohol. Dette er relativt ubeskrevet i tidligere forskning på området, hvor man primært har beskæftiget sig med at udforske unges motiver og andre årsager til at drikke. Blandt beslægtede studier bør dog fremhæves Sørensens etnografiske studie af rekreative stofbrugeres risikohåndtering [6] og undersøgelser fra Australien, hvori forebyggelsesprogrammer med skadesreduktion som det eksplicitte formål har vundet indpas gennem de senere år [7-9].

Materiale og metoder

I 2004 blev der gennemført etnografisk feltarbejde i to perioder af hver to måneders varighed. Feltarbejdet fandt sted i en sjællandsk landsby med ca. 2.000 indbyggere, hvor en gruppe 13-16-årige (n = 93) blev kontaktet gennem den lokale skole. Før feltarbejdet begyndte, modtog teenagerne en mundtlig orientering om forskningsprojektet, og de fik udleveret en folder, som de blev bedt om at vise til deres forældre. Forældrene skulle skrive under på, at de havde læst folderen, og både forældre og teenagere fik mulighed for at fravælge at deltage i projektet. To drenge afviste at deltage. Alle deltagere blev lovet fuld fortrolighed og anonymitet.

Artiklens førsteforfatter foretog i alt 50 dages deltagerobservation med teenagerne - primært i skolen, men også til fester, sodavandsdiskoteker og andre fritidsaktiviteter. Denne artikel er baseret på observationer og interview med 15-16-årige informanter. I denne aldersgruppe blev 32 informanter (13 drenge og 19 piger) interviewet 1-3 gange i mindre selvvalgte kammeratskabsgrupper. Hvert interview varede ca. en time og blev efter informanternes samtykke båndoptaget og efterfølgende transskriberet.

Den anvendte etnografiske metode gav os indsigt i teenageres sociale liv, som det tager sig ud fra deres eget perspektiv. Kombinationen af deltagerobservation og interview gav endvidere mulighed for at diskutere observerede episoder med teenagerne og derigennem opnå kendskab til deres egne beskrivelser og fortolkninger [10]. Der henvises til den originale publikation for en mere detaljeret beskrivelse og diskussion af projektets metodologi og teoretiske grundlag.

Resultater
Alkohols skadevirkninger

Informanterne udtrykte større bekymring for de sociale problemer, der kunne opstå i forbindelse med deres alkoholbrug, end for mere langsigtede helbredskonsekvenser. Drengene fremhævede slagsmål og utroskab som potentielle problemer, mens pigerne lagde vægt på, at de kunne komme til at gøre noget, der kunne være pinligt for dem selv eller deres venner. Både drenge og piger udtrykte bekymring for, at deres brug af alkohol kunne lede til konflikter med deres forældre. Endelig fremtrådte gate-crashing som et særligt vigtigt problem. Informanterne betragtede alkohol som noget attraktivt, der kunne understøtte udforskningen af nye facetter i deres personlige udvikling og i deres sociale liv. Deres strategier til at reducere skadevirkningerne måtte derfor ikke modvirke de positive effekter af alkohol, og afholdenhed blev generelt ikke betragtet som en mulighed.

At overvåge egen beruselse

Informanterne beskrev, hvordan de overvågede deres egen beruselse, mens de drak. Der var ikke tale om en konstant selvmonitorering men snarere om en jævnligt tilbagevendende kropslig opmærksomhed. I interview fortalte informanter, hvordan de ville justere deres alkoholindtag, hvis de opdagede, at de var blevet for fulde, men observationer i forbindelse med fester indikerede, at dette i høj grad afhang af, hvordan de omkringværende kammerater forholdt sig.

At drikke i selskab med gode kammerater

Det er næppe overraskende, at informanterne foretrak at drikke i selskab med gode kammerater. Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, at de betragtede godt selskab som et middel til at opnå tryghed. Nogle informanter foretrak at drikke i mindre, lukkede sammenkomster, hvor de kendte alle de tilstedeværende, mens andre gerne deltog i større fester, hvor de kunne skabe nye sociale relationer. Fælles var dog, at de udtalte et ønske om at drikke i selskab med kammerater, som de kendte og stolede på.

At holde øje med hinanden

I løbet af fester og andre drikkebegivenheder lagde informanterne vægt på at holde øje med hinanden og gribe ind, hvis der var nogen, der havde drukket for meget. En sådan indgriben kunne f.eks. være at ringe til forældre eller andre voksne, lægge en kammerat i seng eller hjælpe ham eller hende på toi-lettet. Som et konkret eksempel kan nævnes, at en dreng tog en fuld og træt kammerat med ud på en cykeltur »for at kvikke ham lidt op«. Selv om dette fra et forebyggelsesperspektiv kan synes at være risikofyldt og uhensigtsmæssigt, havde indgrebet i den konkrete situation den ønskede effekt for drengene. Det var ikke altid, at informanternes forsøg på at få kammerater til at drikke mindre lykkedes, og de lagde vægt på, at deres indgriben ikke måtte ødelægge stemningen eller deres forhold til kammeraterne.

Brug af personlige erfaringer

I planlægningen af fester trak informanterne på deres personlige erfaringer fra tidligere drikkebegivenheder, eksempelvis i forbindelse med beslutninger om, hvem der skulle (eller netop ikke skulle) inviteres. Personer, der var kendt for at skabe problemer, risikerede ikke at blive inviteret, og i visse tilfælde blev de afvist, hvis de alligevel dukkede op. I skoletiden planlagde informanterne fremtidige fester, og her blev der ofte refereret til tidligere episoder, hvor noget var gået galt, og det blev diskuteret, hvordan gentagelser kunne undgås. Selv om informanterne havde modtaget forebyggende undervisning om alkohols skadevirkninger, var det først og fremmest personlige erfaringer, der dannede baggrund for deres skadesreduktion.

Diskussion

Opsummerende kan det siges, at teenagerne i dette studie:

• udtrykte større bekymring for sociale problemer end helbredsrisici i forbindelse med deres brug af alkohol,

• overvågede deres egen beruselse,

• foretrak at drikke i selskab med gode kammerater,

• holdt øje med hinanden og greb ind, hvis nogen havde drukket for meget,

• trak på deres personlige erfaringer i deres planlægning af fester og andre drikkebegivenheder.

De deltagende teenagere brugte en del energi på at skabe en tryg social ramme omkring deres brug af alkohol. Informanterne lagde dog vægt på, at deres skadesreduktion ikke kom i konflikt med deres ønske om at bevare et godt forhold til deres kammerater eller med det, som de betragtede som de positive effekter af alkohol.

I evalueringer af forebyggelsesprogrammer med skadesreduktion snarere end afholdenhed som formål har man fundet, at dette kan være en frugtbar tilgang - især når man har at gøre med teenagere, der allerede er begyndt at drikke [7, 8]. I disse studier fremhæves betydningen af at udvikle sundhedsfremmende initiativer, der tager udgangspunkt i målgruppens oplevelser og erfaringer. Således kunne skadesreducerende tiltag med fordel baseres på teenagernes velvilje i forhold til at holde øje med og hjælpe hinanden. Det bør dog nævnes, at informanternes skadesreduktion indebar en risiko for, at visse af deres kammerater blev ekskluderet, fordi de var kendt for at skabe problemer. Der er således behov for forskning, der kan belyse, hvordan andre grupper af teenagere håndterer ønskede såvel som uønskede konsekvenser af deres alkoholbrug.

Teenagere drikker overvejende i selskab med deres kammerater, og alene af den grund bør kammeratskabsgrupper betragtes som en resurse i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. Vore informanters vilje til at hjælpe hinanden med at undgå problemer er en tilgang til en forebyggelse, der har et stort uudnyttet potentiale.

Morten Hulvej Jørgensen, Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, 2, DK-1399 København K. E-mail: mhj@niph.dk

Antaget: 14. maj 2007

Interessekonflikter: Ingen angivet

This article is based on a study first reported in Addiction 2007;102:554-9.

Taksigelser: Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med det tværdisciplinære forskningsprojekt Ungeshverdag.dk med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen, Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sygekassernes Helsefond. Vi ønsker at takke de øvrige medlemmer af forskergruppen og ikke mindst informanterne for deres engagerede deltagelse i projektet.