Tidlige aldringstegn og betydningen af livsforløbet for aldringsprocessen

Den gerontologiske forskning spænder vidt og omfatter både molekylærbiologisk, socialepidemiologisk, samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning. I det følgende beskrives kort den igangværende og fremtidige forskning i den forskningsgruppe, der er tilknyttet det nye professorat i gerontologi, der lige er blevet etableret på Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Tidlige aldringstegn

Der er en stigende erkendelse af betydningen af tidlige aldringstegn for aldringsprocessens forløb. Det kan dreje sig om tidlige tegn på funktionsevnetab og være tegn på en fremskyndet aldringsproces, som ikke i første omgang viser sig som sygdom eller patologiske tilstande, f.eks. biologiske, fysiologiske, kognitive og selvrapporterede markører.

Vores forskning gennem mange år har vist, at træthed ved de daglige aktiviteter er prædiktivt for udvikling af funktionsevnetab over tid [1]. Dette er fundet i forskellige aldersgrupper og populationer og er baseret på et grundigt valideret mål for træthed [2]. I den fremtidige forskning vil vi anvende flere markører for tidlig aldring: biologiske (f.eks. inflammation, telomerlængde), fysiologiske (f.eks. muskel- og lungefunktion), kognitiv funktion og selvrapporteret skrøbelighed (f.eks. træthed). Vi vil undersøge, om der er tale om mange forskellige aldringstegn, om de forskellige aldringstegn er afhængige af hinanden, eller om de forløber parallelt, om de aldringstegn, man ser midt i livet, er anderledes end dem, der ses senere i livet, om aldringstegnene er ens hos mænd og kvinder, og om de har samme konsekvenser for de to køn.

Betydning af livsforløbet

Der er en stigende erkendelse af, at aldringsprocessen formes igennem hele livsforløbet. Enkelte studier har vist, at tidlige sociale og udviklingsmæssige forhold (f.eks. fødselsvægt og skolefærdigheder) er relateret til fysisk og kognitiv funktion senere i livet [3]. Der er imidlertid begrænset viden om betydningen af livsforløbet for tidlige aldringstegn. I vores forskning vil vi fremover søge efter kritiske perioder i fostertilværelse, barndom og ungdom for udvikling af tidlig aldring, studere effekten af akkumulering af belastninger, undersøge årsagskæder, analysere samspillet mellem social påvirkning, arvelige faktorer og tidspunkt i livsforløbet (sårbare kritiske perioder) og studere kæder af sociale og medicinske hændelser, som øger risikoen for sygdom og tidlig aldring.

Sociale livsomstændigheder

Der vil være særligt fokus på betydningen af sociale livsomstændigheder for udviklingen af tidlige aldringstegn. Også i alderdommen er der stor social ulighed i helbred [4]. De materielle levevilkår, man har som gammel, præges af levekårene gennem livsforløbet. Vore forældres sociale position præger valg af uddannelse, som igen påvirker valg af erhverv, indkomst, boligniveau og arbejdsforhold gennem livet. Indkomstniveauet har stor betydning for en række faktorer, der direkte kan have indflydelse på helbredet, f.eks. medicin- og tandlægeudgifter og mulighed for fysisk aktivitet. Hos gamle mennesker afspejler de materielle levekår derfor den kumulerede påvirkning af uddannelse, erhverv og indkomst gennem hele livet.

Derudover viser vores forskning, at mennesker med stærke sociale relationer har mindre risiko for at blive svækkede end andre [5]. Vores fremtidige forskning vil fokusere på betydningen af de sociale relationer for funktionsevnetab og tidlig aldring, og hvorvidt den sociale ulighed i funktionsevnetab delvist kan forklares af forskelle i de sociale relationer.

Vores forskning har baseret sig på analyser fra flere forskellige kohorter, bl.a. 1914-populationen i Glostrup ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, som omfatter en meget stor bredde af biologiske, kognitive, helbredsmæssige og sociale variabler fra midt i til sent i livet. Mens undersøgelsespopulationens størrelse ved 50-årsalderen (i 1964) tillod forholdsvis detaljerede analyser (n = 975), medførte bortfald ved de seneste opfølgninger en anselig indskrænkning af kohortens størrelse og dermed den statistiske styrke. Det er nødvendigt med en meget større studiepopulation af midaldrende, hvis man vil bevare en rimelig størrelse på populationen, når den er blevet gammel.

Derudover findes der ingen eksisterende kohorteundersøgelser, der giver mulighed for at undersøge den kombinerede indflydelse af biologiske, kognitive, fysiske og sociale faktorer i barndom, ungdom og tidlig voksenalder på tidlige aldringsindikatorer.

Copenhagen Aging and Midlife Biobank

Dette er baggrunden for, at vi nu er i gang med at etablere Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB), der er en kohorte af midaldrende personer. I alt vil 20.000 48-60-årige personer blive inviteret til at deltage i studiet. Disse omfatter personer fra tre eksisterende databaser (Figur 1 ).

• Metropolitstudiet: Mænd født i København 1953 med data fra fødsel, barndom og ungdom og 51-års-alderen [6].

• Rigshospitalets Mor-barn-kohorte: Personer der er født i perioden 1959-1961 på Rigshospitalet med data fra før og efter fødsel, i barndom og med delundersøgelser ved 20-34 år [7].

• Marginaliseringsprojektet (The Danish Longitudinal Study on Work, Unemployment and Health ): Et tilfældigt udsnit af den danske befolkning født i 1949 og 1959, som er undersøgt i 2000 og 2006 [8].

Dataindsamlingen til CAMB vil finde sted på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i perioden 2009-2011 og vil omfatte besvarelse af spørgeskema, blodprøver, kliniske undersøgelser og kognitive test. En klinisk oral undersøgelse bliver udført på en delpopulation. Blodprøverne bliver analyseret for markører af betydning for aldringsprocessen. De kliniske undersøgelser omfatter måling af højde, vægt, talje/hoftemål, fedtprocent, blodtryk, spirometri, håndgrebsstyrke, maksimal muskelkraft, fleksibilitet i lænderyg, funktionstest (rejse/sætte sig, balancetest), reaktionsevne og kognitive test. Tandundersøgelsen omfatter paradentose- og kariesundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter spørgsmål om helbred, sygdomme, medicinforbrug, psykisk funktion, tidlige tegn på funktionsevnetab, træthed, socioøkonomiske faktorer, arbejdsanamnese, livsbegivenheder, arbejdsevne, arbejdsmiljø, sociale relationer, sundhedsadfærd og indeklima. De indsamlede data vil blive suppleret med oplysninger fra Sundhedsstyrelsens helbredsregistre, herunder Landspatientregistret.

CAMB vil give os enestående muligheder for at studere, hvordan faktorer tidligt i livet påvirker tidlig aldring midt i livet samt for utallige fremtidige studier om betydningen af biologiske, kognitive og sociale faktorer midt i livet for udvikling af funktionsevnetab sent i livet.

CAMB foregår som et samarbejde mellem Rigshospitalet, Od ontologisk Institut, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Rehabilitering og forebyggelse

Et fjerde fokus for forskningsgruppen er at studere, hvordan man kan: 1) genoprette en nedsat funktionsevne - eller 2) forebygge funktionsevnetab længst muligt. Her undersøger vi f.eks., om det har effekt at coache ældre, der er faldet, og hvordan man kan optimere tværsektorielle sammenhængende patientforløb for mennesker med kroniske sygdomme, samt hvordan forebyggende medicin påvirker aldringsprocessen.

Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at komplekse interventioner, f.eks. forebyggende hjemmebesøg, kan udsætte funktionsevnetab hos gamle mennesker [9, 10]. I vores kommende forskning vil vi bygge videre på denne viden ved f.eks. at undersøge, a) hvordan den sociale kapital i lokalsamfundet påvirker effekten af de forebyggende hjemmebesøg hos gamle mennesker, b) om de forebyggende hjemmebesøg har effekt på andre udfald end funktionsevne, f.eks. medicinforbrug, fald og hoftefrakturer, c) betydningen af relationen mellem forebygger og modtager af besøget for effekten af selve besøget, d) organisering og indhold i besøg efter kommunalreformen, og e) om der er social ulighed i effekten af de forebyggende hjemmebesøg.

En betydelig del af den gerontologiske forskningsgruppes forskning foregår som en del af Dansk Center for Aldringsforskning (DARC) og Center for Sund Aldring.

Dansk Center for Aldringsforskning

DARC blev etableret i begyndelsen af 2008 og har det overordnede formål at undersøge, hvorfor vi ældes så forskelligt? DARC består af tre enheder: Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, Dansk Center for Molekylær Gerontologi ved Aarhus Universitet/Vejle Sygehus og Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet. Disse tre grupper komplementerer hinanden emnemæssigt i et spektrum fra molekyler til organer, mennesker og populationer. Her vil vi f.eks. undersøge betydningen af varighed og timing af sociale belastninger under opvækst og i det tidlige voksenliv for menneskets aldring og levetid, og om henholdsvis selvoplevede tidlige aldringstegn og socialklasse er relateret til telomerlængde og mitokondriefunktion.

Center for Sund Aldring

Center for Sund Aldring (CESA) blev etableret i slutningen af 2008 og har det overordnede formål at gennemføre forskning inden for fem specifikke forskningsprogrammer, om hvordan flere mennesker kan opnå en sund alderdom. De fem forskningsprogrammer er:

• Neurobiologi. Fokus på skader i celler og nervebaner, nedsat forsyning af ilt, nedsat spytfunktion, og søvnmønstre.

• Muskelstofskifte. Fokus på underliggende biologiske forklaringer på tab af muskelfunktion hos gamle mennesker og konsekvenserne af inaktivitet.

• Den individuelle aldring i et livsforløbsperspektiv. Fokus på at identificere biologiske, fysiologiske og mentale markører gennem livsforløbet for tidlig aldring.

• Forebyggende medicin hos gamle mennesker. Fokus på muligheder for og begrænsninger i at tilbyde forebyggende medikamenter til midaldrende og ældre mennesker.

• Formidling og innovation. Fokus på hvordan brugere af sundhedssystemet håndterer sundhed.

Det er mit håb, at vores forskning fremover vil gøre os klogere på, hvad der sker, når vi ældes, og hvorfor der er så store forskelle i den måde aldringsprocessen forløber på. Derudover håber jeg, at vores rehabiliteringsforskning kan give ny viden, der kan anvendes til at forbedre indsatsen blandt de gamle mennesker, der har behov for det, samt at vore resultater kan anvendes i det forebyggende arbejde. Målet er, at flere mennesker vil få et langt liv uden funktionsevnetab med mere overskud til at nyde alle de fordele, der er ved at blive gammel.

Kirsten Avlund , Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, DK-1014 København K.

E-mail: k.avlund@socmed.ku.dk

Antaget: 21. maj 2009

Interessekonflikter: Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB) er støttet økonomisk af VELUX FONDEN. Dansk Center for Aldringsforskning (DARC) er støttet fra VELUX FONDEN. Center for Sund Aldring (CESA) støttes af Nordea Danmark-Fonden.

Artiklen er skrevet på basis af forfatterens professortiltrædelsesforelæsning for at belyse aktive frontlinjeforskningsområder i Danmark.