Torsio testis efter tidligere testisfiksation

Torsio testis (TT) er en akut skrotallidelse forårsaget af drejning af en testis omkring funiculus spermaticus og/eller et langt mesorchorium, hvorved blodforsyningen kompromit-teres [1]. TT er en relativt hyppig skrotallidelse, og 80% af tilfældene ses hos unge under 20 år [1]. Uden akut operation med detorkvering og fiksering af testis fører TT til iskæmisk nekrose. Det tilrådes derfor, at der ved operation for TT samtidig foretages kontralateral testisfiksation, da de anatomiske varianter, såkaldt »klokkeknebelkonfiguration« og langt mesorchium, som begge disponerer for TT, principielt altid ses bilateralt [1, 2].

Vi præsenterer en sygehistorie, hvor en patient indlægges med kliniske tegn på TT. Patienten havde to år tidligere fået foretaget testisfiksation i forbindelse med en akut operation for TT på den kontralaterale side.

Sygehistorie

En 14-årig dreng blev indlagt med pludseligt opståede smerter i venstre testis og kliniske tegn på TT. Ved akut skrotal eksploration fandtes venstre testis torkveret omkring en lang klokkeknebel. Testis blev detorkveret og fikseret til septum scrotii med tre absorberbare suturer. Den kontralaterale testis, også med typisk klokkeknebeludseende, blev ligeledes fikseret med tre absorberbare suturer. Tunica vaginalis blev ladt åbentstående bilateralt. Det postopertive forløb var ukompliceret.

To år senere blev den samme patient indlagt med pludseligt opståede smerter, nu i højre testis. Ved en objektiv undersøgelse fandtes patienten afebril, men udtalt smertepåvirket. En undersøgelse af scrotum viste højre testis optrukket, tværlejret og udtalt øm ved palpation. Forsøg på detorkvering var ikke muligt pga. svær smertereaktion selv ved let palpation. Ved akut operation fandtes testis torkveret omkring en typisk klokkeknebel og efter detorkvering fandtes testiklen at være vital og med naturligt udseende (Figur 1 ). Testis blev på ny fikseret, og den kontralaterale testis blev yderligere fikseret med to absorberbare suturer. En efterfølgende kontrolultralydskanning viste normale forhold i begge testes og epididymis.

Diskussion

Sygehistorien viser, at TT efter en tidligere testisfiksation ikke kan udelukkes som mulig årsag til nye, akut opståede skrotal-smerter. Man må derfor kraftigt tilråde, at der hos patienter med klinisk mistanke om TT foretages akut eksploration mhp. at afklare forholdene, også selv om patienten ved en tidligere operation har fået fikseret testis. Sygehistorien viser også, at patienter, der opereres for TT på en side, bør have fikseret testis på den kontralaterale side, da der her også er risiko for torsion, fordi de anatomiske varianter, der disponerer for TT, oftest ses bilateralt.

TT efter tidligere testisfiksation er en sjælden tilstand. Selles et al fandt ved gennemgang af litteraturen kun 20 rapporterede tilfælde af TT efter tidligere fiksation, af disse beskriver 12 torsion på den kontralaterale, ikke tidligere torkverede, men fikserede side [3]. Tilstanden ses hyppigere, når den tid-ligere fiksation er foretaget med absorberbart suturmateriale. Imidlertid bruges ikkeabsorberbart suturmateriale kun sjældent på grund af risikoen for senere abscess- eller granolomdannelse, som kan resultere i kroniske testissmerter eller påvirket testisfunktion [4]. Den vigtigste faktor for den ønskede adhæsion af testis er adækvat kirurgisk teknik med eversion af tunica vaginalis [3].

Patienter med kliniske tegn på TT bør henvises til akut vurdering og eksploreres, hvis den kliniske mistanke fastholdes, uanset om patienten tidligere har fået foretaget testisfiksation eller ej.

Morten Jønler , Urologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Nord, DK-9100 Aalborg C.

E-mail: jonler@dadlnet.dk

Antaget: 19. februar 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet