Træning af brystcanceroverlevere – med hvilket formål?

Fysisk træning af patienter med cancer vinder større og større udbredelse i takt med, at den videnskabelige evidens for træningens gavnlige virkninger sammenfattes. Når det gælder fysisk træning af personer med cancer, er Danmark et klart foregangsland. Vi indførte i 2012 forløbsprogrammer for rehabilitering og palliation af patienter med cancer, hvori det foreskrives, at alle patienter med cancer bør tilbydes genoptræning i form af tre måneders superviseret fysisk træning efter endt primærbehandling. Genoptræningsopgaven ligger i kommunerne, hvor man gennem de seneste år har etableret sundhedscentre, hvor der tilbydes træning til patienter med cancer i diverse individuelle og gruppebaserede forløb.

I januar udkom det seneste Cochranereview om emnet [1], hvor man evaluerer evidensen af fysisk træning og fysisk aktivitet hos brystcanceroverlevere efter primærbehandling. I Cochranereviewet konkluderes det, at fysisk aktivitet har gavnlige virkninger på psykosociale og fysiologiske mål såsom cancerrelateret træthed, livskvalitet, depression og angst samt kondition, muskelstyrke og kropssammensætning. Cochranereviewet viser også, at der inden for feltet er meget stor variation imellem studierne. Nogle studier består af almindelig gangintervention, mens man i andre har tilbudt kombineret moderat til højintens konditions- og styrketræning. Der er også store forskelle på rammerne for interventionerne, herunder interventionens længde (fire uger til 12 måneder), og om interventionen foregik superviseret i dertil indrettede træningsfaciliteter eller var hjemmebaseret. Samlet set er der ingen konsensus om, hvilken type træningsintervention der bør ordineres, hverken hvad angår træningstype (f.eks. udholdenheds- eller styrketræning), hyppighed, intensitet eller varighed. Det er vigtigt at holde sig for øje, med hvilket formål patienter med cancer skal træne. Er det for at genvinde fordums styrke, vil styrketræning være et oplagt tilbud, mens andre problemer kan kræve andre former for træning.

Den helt store mangel i feltet er interventionsstudier, hvor man undersøger effekten af fysisk aktivitet på cancerspecifikke endemål, herunder sygdomstilbagefald og overlevelse. Der findes overbevisende epidemiologisk evidens for, at fysisk aktivitet øger overlevelsen og nedsætter risikoen for tilbagefald for brystcanceroverlevere [2].

Dette er imidlertid ikke adresseret i noget træningsinterventionsstudie. Det skyldes utvivlsomt, at man skulle træne mange tusind kvinder for at opnå en effekt, der berettiger til at udtale sig om disse endemål. Men hvis målet med træning af brystcanceroverlevere er at påvirke deres (sygdomsfri) overlevelse, kan man lade sig inspirere af en række nyere prækliniske studier, der viser, at især konditionstræning ved moderat til høj intensitet kan påvirke tumorbiologien [3]. Under moderat til højintens træning stiger stresshormonet adrenalin og medfører en mobilisering af cytotoksiske immunceller, der kan kontrollere tumorvæksten [4]. Sideløbende er det påvist, at adrenalin direkte kan hæmme brystcancercellevækst in vitro og omprogrammere disse brystcancerceller, så deres evne til at forme metastaser halveres [5].

Sådanne effekter må antages at have en direkte beskyttende effekt på patienter med brystcancer. Viden om de tumorbiologiske konsekvenser af fysisk træning kan også bidrage til at udvikle markører for effektiv træning med anticancereffekt. Dette nye felt tyder allerede på, at det formentlig er gavnligt, at den fysiske træning af patienter med cancer inducerer stigning i adrenalinniveauet.

Vi har i Danmark efterhånden fået opbygget et bredt kommunalt system, hvor man varetager træning af cancerpatienter med det formål at genoptræne dem efter et cancerbehandlingsforløb. Spørgsmålet er, om vi i fremtiden vil være klar til at ordinere træning også med det formål at reducere patienternes risiko for sygdomstilbagefald og dermed potentielt øge deres overlevelse.

Korrespondance: Bente Klarlund Pedersen, Center for Inflammation og Metabolisme og TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet. E-mail: bente.klarlund.pedersen@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen.