Trakealstenose som atypisk årsag til inspiratorisk og eksspiratorisk stridor hos en 32-årig mand

En mand i 30’erne med inspiratorisk og eksspiratorisk stridor blev modtaget som »medicinsk kritisk kald« i akutmodtagelsen. Hans respirationsfrekvens var 30-35 åndedrag pr. minut, iltsaturationen var 98% på Hudsonmaske, blodtrykket 132/80 mmHg og temperaturen 39,7 °C. Flere i patientens omgangskreds havde influenza, og han var ikke vaccineret.

Flere inhalationer med bronkodilaterende midler i ambulancen og adrenalin på skadestuen havde været uden effekt. Ved et akut tilsyn med fiberskopisk optik fra en øre-næse-hals-læge blev epiglotitis afkræftet.

Røntgenbilledet af thorax var uden infiltrater, men der var en antydning af trakealstenose ud for et ar på patientens hals. Han havde været trakeostomeret i forbindelse med en trafikulykke flere år tidligere.

En CT af thorax viste en kraftig indsnævring af trakealumen ca. 3,5 cm under plica vocales. Lumen af trachea var 2,1 mm på det smalleste sted.

Der blev dagen efter – i »rolig fase« – foretaget ballondilatation af trachea i generel anæstesi.

Det er en kendt, men sjælden komplikation, at der forekommer trakealstenose efter trakeostomi. Der er en overhyppighed blandt kvinder, overvægtige og rygere [1]. Desuden er der en klar overpræsentation af stenose hos patienter, hvor trakeostomien har været anlagt i længere tid (> 55 dage) [1].

Den eneste risikofaktor hos patienten i denne sygehistorie var varigheden af trakeostomien.

Publiceret på Ugeskriftet. dk: 24. oktober 2016

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk