Tre episoder af trombose i vena jugularis interna

Trombose i vena jugularis interna (VJI) forekommer sjældent alene, men kan ses ved traumer, infektioner, central intravenøs adgang eller tumorer. Selv i onkologisk regi er tilstanden dog ikke almindeligt forekommende (1), og diagnosen fremgår ikke altid umiddelbart af dens kliniske fremtoning.

Her præsenteres tre tilfælde af trombose i VJI, der alle er set inden for 11 dage i en onkologisk patientpopulation.

Sygehistorier

I. En 57-årig kvinde, der var i behandling med epirubicin for intraperitonealt recidiv af ovariecancer, henvendte sig med let rødme og hævelse på venstre side af halsroden, men uden kliniske tegn på dyb venøs trombose (DVT) på overekstemiteten. På mistanke om tumortryk blev hun henvist til UL-scanning (ULS), der viste trombose i VJI samt lokoregional lymfeknudesvulst. Patienten blev behandlet med lavmolekylært heparin (LMWH) og Marevan (Warfarin). Der var ingen central veneadgang (Port-á-Cath [PAC]). Patienten var ikke bærer af faktor V Leiden-mutationen og havde ikke tidligere haft tromboemboliske episoder (TE).

II. En 55-årig kvinde havde ikkesmåcellet lungecancer. Der var planlagt kemoterapi med efterfølgende kirurgi og postoperativ strålebehandling. Der var ingen PAC eller tidligere TE. Patienten henvendte sig umiddelbart før starten af kemoterapi med en monosymptomatisk hævelse på højre side af halsen. Initialt blev hævelsen tolket som lymfødem, men pga. tiltagende hævelse foretog man ULS et døgn senere. Denne undersøgelse viste trombose i VJI. Patienten blev herefter sat i behandling med heparin og warfarin.

III. En 53-årig kvinde med ikkesmåcellet lungecancer var i kemoterapi med carboplatin og vinorelbin. Patienten havde højresidigt PAC og havde ikke tidligere haft TE. Patienten kontaktede afdelingen pga. en nyopstået hævelse af halsen på højre side. Man havde mistanke om trombose af VJI, hvilket blev bekræftet ved ULS samme dag. Patienten blev herefter sat i behandling med LMWH og warfarin, PAC blev fjernet næste dag.

Ingen af de tre patienter oplevede nye TE i det onkologiske forløb.

Diskussion

DVT forekommer hos ca. 15% af patienterne med erkendt malign sygdom (2). Den højeste incidens ses ved pancreas-, ventrikel- og lungecancer (3). Trombose i VJI er dog, selv i onkologisk regi, sjældent forekommende (1).

Malign sygdom medfører i sig selv protrombotiske ændringer i blodet (2, 3), og cancerpatienters risiko for DVT øges derudover af bl.a. kirurgi, kemoterapi, immobilisation og lokalt tumortryk. Central veneadgang, der ofte er etableret i forbindelse med kemoterapi, medfører risiko for trombose ved kateteret. For Port-á-Cath, der vanligvis anlægges via v. subclavia til v. cava superior, er der rapporteret om en risiko for klinisk DVT på 3-5% (4, 5). Kateternær trombose kan gøre det nødvendigt at fjerne eller omlægge kateteret. Kun i ét af de her beskrevne tre tilfælde var der anlagt central veneadgang, og denne blev fjernet i døgnet efter, at den trombotiske episode var blevet diagnosticeret.

Diagnosen stilles i praksis ved ULS (1, 6). Den kliniske anvendelighed af D-dimer som DVT-markør er nedsat hos cancerpatienter (3).

Behandlingen af trombose i VJI følger de sædvanlige retningslinjer for behandling af DVT, dvs. at man initialt giver patienten (lavmolekylært) heparin indtil veletableret peroral antikoagulant behandling (3, 4, 7), der fortsættes i min. 3 mdr. Cancerpatienter har dog, trods en adækvat antikoagulant behandling, en estimeret retromboseringsrisiko på ca. 10% i denne periode (7).

Fælles for de her beskrevne tilfælde af trombose i VJI har været svage debutsymptomer i form af blød hævelse og ingen eller let ømhed på halsen, evt. periklavikulært. Der blev ikke observeret rødme, varme eller øget kartegning på kontakttidspunktet. Efterfølgende udviklede der sig over dage rødme og tiltagende smerte og ømhed over den tromboserede vene.

Diagnostiske overvejelser ved subakut unilateral blød hævelse af halsen, halsroden eller periklavikulært bør omfatte DVT i VJI, især for patienter med en malign diagnose.

Jens Fuglsang , Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, DK-8200 Århus N.

E-mail: Jens_Fuglsang@hotmail.com

Antaget den 8. marts 2002.

Århus Universitetshospital, Århus Kommunehospital, onkologisk afdeling D, og

Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning.