Udseendets betydning for læge-sygeplejerske-samarbejdet

Introduktion: På baggrund af sygeplejerskers vurdering af, at det tværfaglige samarbejde med læger ikke er optimalt, var formålet at undersøge, om sygeplejersker vurderer lægernes udseende som betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde.

Materiale og metoder: Dette er et enkeltblindet, kvasi-eksperimentelt interventionsstudie. Interventionen er en total plastikkirurgisk body makeover af de inkluderede læger, hvor halvdelen skulle opereres kønnere, halvdelen grimmere. Gruppeinddelingen sikres gennem en multifaktoriel ANOVA-analyse. Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration benyttes til baseline - og followupstudie af sygeplejerskernes vurderinger.

Resultater: Eftersom forskerne havde svært ved at finde kirurger der - ud fra etiske overvejelser - ville udføre de indgreb, som medførte et grimmere udseende, samt svært ved at få de deltagende læger til at indvilge i at blive opereret grimmere, blev forskningsprojektet aldrig realiseret. Desuden havde forskningsprojektet besværligheder med at opnå fondsmidler til operation af alle lægerne.

Konklusion: Alt i alt kunne det tyde på, at læger ofte har vanskeligheder med at samarbejde med sygeplejersker, uanset om lægerne er tiltrækkende eller har svagere fysiske træk, og at læger ikke umiddelbart er interesseret i at undersøge eventuelle muligheder for at forbedre samarbejdet. Forskerne foreslår, at yderligere tiltag forsøges, hvis sygeplejerske-læge-samarbejdet skal forbedres. Dette bør foregå ved dybdeinterview for at opnå en overensstemmelse om interaktionen, så et nært og frugt-bart samarbejde kan opstå.

I en stadigt voksende og mere kompleks og uforudsigelig sygehusverden er tværfagligt samarbejde som eksempelvis mellem sygeplejerske og læge ikke længere et spørgsmål om vilje, men en tvingende nødvendighed. Samtidig er tværfagligt samarbejde blevet et ideal, som det er svært at knibe sig uden om. Historisk set er dette samarbejde determineret ud fra kønslige og sociologiske stereotyper [1]. Mandsdomi-nationen af hospitalerne var for hundrede år siden indbygget i sygeplejerske-læge-samarbejdet [2], og nyere undersøgelser har vist, at på trods af en øget lighed mellem kønnene i den vestlige verden er de nutidige hospitalsmiljøer fortsat klassedominerede og patriarkalske [3, 4]. Det er muligvis derfor, at sygeplejersker til stadighed og i lavere grad end læger giver udtryk for at samarbejde finder sted [5]. I flere undersøgelser har man fundet, at der er forskelle mellem, hvorledes de to fagprofessionelle grupper vurdere graden og kvaliteten af samarbejdet. I en undersøgelse af, hvorfor sygeplejersker finder samarbejdet så problematisk, blev dette begrundet i forskelligartede forventninger og prioriteringer i relation til samarbejdet [3]. Samtidig er sygeplejerskers jobtilfredshed relateret til deres vurdering af graden af det tværfaglige samarbejde [6], som igen er relateret til, hvor længe sygeplejersker forbliver i en ansættelse [7].

Eftersom sygeplejersker og læger forventes at interagere usædvanligt tæt i arbejdet mod det fælles mål at pleje og behandle patienten [1], er det nødvendigt at undersøge, om eventuelle kontroversielle ændringer kan skabe et bedre samarbejde mellem sygeplejerske og læge. Da det ikke har været muligt at finde studier om udseendets betydning for sygeplejerske-læge-samarbejdet trods en struktureret litteratursøgning på PubMed, Cinahl og Cochrane Library under anvendelse af søgeordene physical appearance, collaboration, body image, nurse, doctor, physician, qualification og competence i forskellige kombinationer, vil dette studie have til formål at undersøge pro-blemstillingen: Vurderer sygeplejersker lægers udseende som betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde?

Materiale og metoder
Design

Undersøgelsen er et enkeltblindet, kvasieksperimentelt interventionsstudie, som vil finde sted på to kliniske afdelinger (A og B) på to forskellige hospitaler i Danmark, således at der er længst mulig afstand fra hinanden for at undgå kontaminering af data.

Deltagere

Inklusionskriterier: Alle sygeplejersker på begge kliniske afdelinger tilbydes inklusion i studiet for at opnå størst mulig spændvidde i de kulturelt, historisk og socialt betingede bedømmelser af lægernes udseende.

Alle læger fra afdeling A vil blive tilbudt inklusion. Lægerne på afdeling B vil blive tilbudt midlertidig ansættelse andetsteds.

Eksklusionskriterier: For deltagende læger: kendt psykiatrisk lidelse, tidligere ansættelsesforhold på interventionsafdelingen og allergi af betydning for operativt indgreb. For deltagende sygeplejersker på afdeling B: kendskab til de deltagende læger fra tid-ligere ansættelser.

Dataindsamling

The Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration har gennemgået flere modifi-kationer og fremstår nu i en endelig version [8, 9]. Skalaen blev oprindelig udviklet ud fra litteraturgennemgange, der omhandlede sygeplejerske-læge-interaktionen og områder af tværfagligt samarbejde. Skalaen vil i dette studie blive benyttet til baseline- og followup-studie af sygeplejerskernes vurdering af, om lægernes udseende er betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde.

De enkelte punkter i The Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration besvares på en firepunkts Likertskala fra meget uenig til meget enig. Jo højere score, jo mere positiv holdning til sygeplejerske-læge-samarbejde.

Baseline : Sygeplejerskernes vurdering måles ved anvendelse af spørgeskemaet inden interventionen på afdeling A. Sygeplejerskerne kontaktes på afdelingerne og gives såvel mundtlig som skriftlig information om studiet.

Intervention: Lægerne fra afdeling A vil blive kontaktet og tilbudt deltagelse. De vil modtage skriftlig information om studiet samt en samtykkeerklæring, der beskriver de etiske overvejelser. En total plastikkirurgisk body makeover gennemføres på alle læger, idet halvdelen opereres kønnere og halvdelen grimmere. Udvælgelsen sker ved lodtrækning. Lægerne skifter herefter arbejdsplads til afdeling B. Figur 1 .

Followup

Sygeplejerskerne på afdeling B fungerer som kontrolgruppe. Undersøgelsen er enkeltblindet, idet sygeplejerskerne på afdeling B, der modtager lægerne efter interventionen, ikke på forhånd har viden om, hvem der er opereret kønnere, og hvem der er opereret grimmere. Målingerne gentages efter seks månede r ved anvendelse af spørgeskemaet, når det normale samarbejde er kommet på plads.

Etiske overvejelser

Deltagelse i undersøgelsen er frivillig, de inkluderede data behandles anonymt og fortroligt. Total body make over -operationerne forventes derfor at skulle foregå i lukkede omgivelser, således at den postoperative periode kan foregå uden involvering fra omgivelserne. Inkluderede deltagere sikres økonomisk kompensation i forbindelse med øgede transportudgifter. Studiet fordrer forsigtighed i forhold til diskriminering af læger, både de der har opnået svagere fysiske træk ved kirurgisk behandling og også de, som har svagere fysiske træk under baseline -målinger præoperativt. Deltagelse i undersøgelsen vil derfor omfatte tilbud om reoperation tilbage til oprindeligt udseen-de, ifald deltagere skulle ønske dette. På grund af studiets talrige etiske dilemmaer, vil der blive søgt om godkendelse hos Videnskabsetisk Komite og hos Datatilsynet.

Statistisk analyse

The Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration er valgt, idet det er en multiitemskala med høj indholds-, kriterie- og begrebsmæssig validitet.

Undersøgelsen søges vurderet ved differencen imellem baseline -værdien fra afdeling A og værdierne fra afdeling B, idet gruppeinddelingen imellem de kønne og grimme opretholdes igennem en multifaktoriel ANOVA-analyse.

Kriterierne for anvendelse af analysen søges godtgjort ved Kolmogorov-Smirnov-testen. Hvis kriterierne for normalfordeling og varianshomogenicitet ikke er overholdt, anvendes en nonparametrisk tovejsvariansanalyse. Der testes på 5% sikkerhedsniveau.

Resultater

Eftersom forskerne havde svært ved at finde kirurger der, ud fra etiske overvejelser, ville udføre de indgreb, som medførte et grimmere udseende samt svært ved at få inkluderet læger, der var villige til at risikere, at skulle opereres grimmere, blev forskningsprojektet aldrig realiseret. Desuden havde forskningsprojektet besværligheder med at opnå fondsmidler (der blev estimeret til minimum kr. 210.000 pr. inkluderet deltager jævnfør priseksempel i Tabel 1 ), samt med at opnå videnskabsetisk godkendelse.

Diskussion

Kosmetisk kirurgi bliver stadig mere populært og ses som en acceptabel metode til at forandre den fysiske fremtræden [10]. Noget tyder på, at fysisk fremtræden har betydning for den måde, hvorpå man fungerer i grupper, og på hvor sikkert man taler i grupper [11], og andre bedømmer personer med et attraktivt ydre til at besidde en bedre og stærkere selvopfattelse [12]. I tidligere studier har man vist, hvorledes patienter tillægger læger personlige egenskaber ud fra deres påklædning. Således vil en læge, der er iført hverdagspåklædning blive opfattet som mindre venlig og mindre tillidsfuld end en læge, der er iført en hvid kittel [13]. I reklamer anvendes ofte kønne modeller, idet de forventes at få os til at agere positivt overfor det produkt, der reklameres for [14], dette kunne ligeledes tænkes at gælde på andre områder, således at udseendet har betydning for vores ønske om at »investere i« eller samarbejde med en anden person. Det forventes, at der vil fremkomme en kønsbestemt skævvridning i undersøgelsens resultat, idet mænd er mere tilfredse med deres kroppe end kvinder er [15], og idet mennesker, der føler sig kønne, er mere tilfredse med deres sociale interaktioner [16]. Ligeledes er andre mere tilbøjelige til at tro på kønne mennesker, f.eks. er det vist, at dommere oftere tror de mindre kønne afgiver falsk vidnesbyrd [17]. Stereotype forestillinger om sammenhænge mellem forskellige former for udseende og personers indre karaktertræk har altid eksisteret. Lige fra rødhårede personer, der tillægges et mere hidsigt temperament til forestillinger om, at smukke mennesker har bedre sociale kompetencer end de, der er mindre attraktive [14]. Skønhed er hovedsageligt en subjektiv bedømmelse, og studier har da også vist, at begrebet er kulturelt, historisk og socialt betinget. Det betyder dog ikke, at begrebet er grænseløst, men at der kan opsættes nogle specifikke retningslinjer for »skønhe-dens proportioner« [18]. Gennemgående skønhedskriterier har f.eks. vist sig at omfatte symmetri i ansigtstræk og kropsproportioner [19], vægt og højde inden for normalområdet, blød hud og velholdte tænder. Intet tyder på, at disse generelle skønhedskriterier ikke også skulle gælde i en dansk kontekst. Den 13. januar 2009 rapporterede analyseinstituttet Cint i P3 fra en dansk undersøgelse, hvori 63% mente, at kønne mennesker har lettere ved at få et job, og hvor 9% erklærede sig villige til at gennemgå en forskønnende operation for at få et job.

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der mangler samarbejde fra lægers side for at kunne fuldføre undersøgelsen. Alt i alt kunne det tyde på, at læger ofte har vanskeligheder med at samarbejde med sygeplejersker, uanset om lægerne er til-trækkende eller har svagere fysiske træk, og at læger ikke umiddelbart er interesseret i at undersøge eventuelle muligheder for at forbedre dette, selv om det forventes at kunne styrke samarbejdet.

Forfatterne foreslår, at yderligere tiltag bør forsøges, hvis sygeplejerske-læge-samarbejdet skal forbedres. Dette bør foregå ved dybdeinterview, sygeplejersker og læger i mellem, for at opnå en overensstemmelse om interaktionen, så et nært og frugtbart samarbejde kan opstå.

Hanne Konradsen , Afdeling E, Gentofte Ho spital, DK-2900 Hellerup.

E-mail: HAKON@geh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen