?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Videnskab / 9. okt 2017

Umbilikal endometriose og tumorer i umbilicus

Kasuistik
Dato
9. okt 2017
Forfattere
Jacob Juel1, Sine Holst-Albrechtsen2 & Daiva Erantaite3 1) Plastikkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital 2) Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde 3) Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V04170306
💬 0

Endometriose er karakteriseret ved tilstedeværelsen af ekstrauterint endometrievæv. Ætiologien er ukendt, men teoretisk kan umbilikal endometriose skyldes embryonale remnanter, migration af endometrieceller til umbilicus via abdominalkaviteten og hæmatogen eller lymfogen spredning. Blandt kvinder i den fertile alder er incidensen af endometriose 6-10%, mens op mod 50%, som lider af infertilitet, har endometriose. Umbilikal endometriose (også kendt som Villars nodulus) blev beskrevet første gang i 1886. Det er en sjælden tilstand, og den skønnes at udgøre 0,5-1% af alle tilfælde af ekstragenital endometriose [1, 2]. I klinisk praksis er umbilikale tumorer en diagnostisk udfordring, da multiple diagnoser må overvejes.

SYGEHISTORIE

En 33-årig kvinde blev henvist til en plastikkirurgisk afdeling pga. et langsomtvoksende element i umbilicus gennem 12 måneder. Ved en objektiv undersøgelse målte elementet 10 mm og prominerede diskret (Figur 1). Anamnestisk beskrev patienten intermitterende blødning fra tumoren angiveligt pga. friktion fra tøj, men hun havde ikke bemærket synkronicitet mellem menstruation og blødningen. Symptomerne var intermitterende underlivssmerter, metroragi, dyspareuni
og dysmenoré. Hun havde aldrig haft umbilikale piercinger eller været opereret i abdomen. Omkring tre år forud for kontakten var hun på grund af graviditetsønske ophørt med prævention. Sammen med sin partner havde hun siden forgæves forsøgt at opnå graviditet. Hun havde tidligere været gravid i 2004 og 2010. Begge gange var graviditeten blevet afbrudt af provokeret abort. Hun var ikke i fast medicinsk behandling og havde ikke tidligere været det. På grund af lokalisationen og for at udelukke malignitet blev der taget en stansebiopsi fra elementet, som efter histologisk undersøgelse viste sig at være endometriose (Figur 1). Efterfølgende blev hun henvist til en gynækologisk afdeling.

DISKUSSION

Patienten i sygehistorien havde et lettere atypisk forløb af umbilikal endometriose. Således var der ingen observeret karakteristisk menstruationssynkron blødning eller tidligere operationer, mens intermitterende underlivssmerter, infertilitet, dyspareuni og metroragi kunne have henledt tankerne på endometriose.

Kardinalsymptomerne for endometriose er cykliske smerter og blødning. Tilstanden kan være lokaliseret overalt i kroppen, og fraset milten er lokalisation alle andre steder beskrevet i litteraturen. De hyppigste
manifestationer for ekstragenital endometriose findes gastrointestinalt, især i colon, peritoneum og rectum,
i nyre- og urinveje, ofte uretere og urinblæren, samt
i thorax, hvor pulmonal endometriose kan medføre pneumothorax og hæmothorax og føre til cyklisk hæmoptyse. Kutan endometriose ses typisk på abdomen i relation til kirurgiske ar [3].

I klinisk praksis må talrige differentialdiagnoser overvejes. Malignitet bør i første omgang udelukkes, herunder planocellulært og nodulært basocellulært karcinom, men også metastase fra f.eks. malignt melanom eller iatrogen spredning efter især laparoskopisk kirurgi. Differentialdiagnostiske overvejelser af benign karakter er keratoakantom, epidermoid cyste, hæmangiom, umbillikalt hernie, urachuscyster, dermatofibrom eller papillom. Endvidere skal man have mistanke om keloid, hvis der tidligere har været foretaget et kirurgisk indgreb [4]. Ved en grundig anamnese vil man ofte kunne udelukke de fleste differentialdiagnoser. I anamnesen er især smertekvalitet, udbredelse, debut og varighed samt symptomer vigtige. Til trods for dette er MR- og ultralydskanninger samt biopsi oftest nødvendige i supplement til anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse.

Hvis der er tale om symptomatisk solitær endometriose i umbilicus, kan kirurgisk intervention i form af eksempelvis excision med efterfølgende rekonstruktion af umbilicus overvejes. Medicinsk behandling af umbilikal endometriose vil i de fleste tilfælde bestå af hormonterapi med orale kontraceptiva, medroxypregesteronacetat, levonorgestrel og gonadotropin-releasing hormone-analoger. Ved graviditetsønske er hormonterapi mindre hensigtsmæssig [5]. Billeddiagnostiske modaliteter (primært MR- og ultralydskanning) og
endoskopi kan benyttes for at opspore eventuel synkron endometriose, som er lokaliseret andre steder. Patienterne bør henvises til gynækologisk vurdering især ved konkomitante symptomer som dysmenoré. Hos patienten i sygehistorien fandtes der yderligere grunde til henvisning qua infertilitet og dyspareuni.

Umbilikal endometriose er en sjælden sygdom. I klinisk praksis findes der mange differentialdiagnoser, som må overvejes. Behandling bør foregå i gynækologisk regi, men typen af behandling afhænger af symptomer, udbredelse og fertilitetsønske. 

Korrespondance: Jacob Juel. E-mail: jacob.juel@rn.dk

Antaget: 27. juni 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 9. oktober 2017

Interessekonflikter: ingen.

Reference: 
Ugeskr Læger 2017;179:V04170306
Sidetal: 
2-3
Umbilical endometriosis and tumours in umbilicus
Umbilical endometriosis is rare, representing only 0.5-1% of all cases of extragenital endometriosis. In infertile women, endometriosis may be as prevalent as 50%. Numerous differential diagnoses are present, hence the clinical diagnosis of umbilical tumours is intricate. In a 33-year-old woman, an umbilical tumour presented 12 months prior to referral. On referral, no cyclic bleeding was noticed, although intermittent bleeding and soreness of the element were present. Dysmenorrhoea, dyspareunia, intermittent pelvic pain, and three years of infertility were noted. A biopsy showed endometriosis.

LITTERATUR

  1. Giudice LC. Clinical practice. Endometriosis. N Engl J Med 2010;362:
    2389-98.

  2. Fancellu A, Pinna A, Manca A et al. Primary umbilical endometriosis. Int J Surg Case Rep 2013;4:1145-8.

  3. Taniguchi F, Hirakawa E, Azuma Y et al. Primary umbilical endometriosis: unusual and rare clinical presentation. Case Rep Obstet Gynecol 2016;
    2016:9302376.

  4. Vijayabhaskar R, Sadasivam OL, Kirushnakumar KS. Papilloma of the umbilicus. Indian J Surg 2014;76:329-30.

  5. Farquhar C. Endometriosis. BMJ 2007;334:249-53.

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 21/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Sundhedsvæsenet har stadig brug for lægesekretærer
💬
1
Tobias Ramm Eberlein 20. okt 2017 17:33
Bæltefrit afsnit koster penge
💬
1
Susanne Feierskov 20. okt 2017 11:06
Lægeformand: Karsten Bech er under standard
💬
13
Elsemarie Døssing 19. okt 2017 14:27
Svendborg-sagen: Styrelse beklager sektionschefs udtalelser
💬
4
Jens Blicher 18. okt 2017 18:19
Styrelsen for Patientsikkerhed: Svendborglæger var langt under standard
💬
20
Preben Brandenhoff 16. okt 2017 19:44

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd