Undervægt og utilsigtet vægttab hos ældre på plejecentre og i hjemmepleje - problemer, der bør gøres noget ved

I de seneste år er man blevet opmærksom på, at der blandt ældre (80+ år) i hjemmepleje og på plejecentre kan være tale om en høj forekomst af dårlig ernæringstilstand. Dårlig ernæringstilstand hos ældre medfører nedsat funktionsevne og øget sygelighed og dermed nedsat evne til at klare sig selv [1, 2].

Det betyder nedsat trivsel og fald i livskvalitet og er i sidste ende belastende for samfundsøkonomien. I denne artikel belyses, hvad vi på nuværende tidspunkt ved om denne problemstilling.

»Ideel« ernæringstilstand hos ældre i pleje

Utilsigtet vægttab øger ældres risiko for sygdom og indlæg-gelser [1, 2]. Vægttab hænger tæt sammen med tab af muskelmasse og øger derfor risikoen for (yderligere) tab af funktionsevne og fysisk formåen. Endnu er der uenighed om, hvor stort et vægttab, der har konsekvenser for ældres velfærd og sundhedstilstand [1-4]. Undervægt (dvs. lavt body mass index (BMI)) øger ligeledes risikoen for tidlig død. Det gælder for både unge og ældre. Grænserne for, hvornår det sker, er dog forskellige: Hos ældre er et BMI mellem 24 og 29 forbundet med en lang levetid, afhængigt af den undersøgte population, hvor grænserne hos unge er 18,5-25. Det »ideelle« BMI i relation til de ældres trivsel (fysisk, mentalt og socialt) er dog utilstrækkeligt undersøgt [1]. Den præcise baggrund for, at et højere BMI tilsyneladende er godt for ældre, men ikke for yngre kendes ikke. En forklaring er formodentlig, at ældre med lavt BMI også har mindre muskelmasse og dermed mindre mulighed for god funktionsevne og mindre modstandskraft, hvis sygdom og vægttab indtræder. En anden er, at højden aftager med alderen, dvs. at en person med en konstant vægt alene af den grund får et højere BMI - beregnet til ca. 2 kg pr. m2 fra 20-års-alderen til 80-års-alderen [1]. For ældre i pleje er det derfor foreslået, at det »ideelle« BMI bør være 24-29 [1, 3].

Ernæringstilstanden hos ældre beboere og klienter

Efterhånden er der gennemført en række undersøgelser af ernæringstilstanden blandt ældre i hjemmepleje og på plejecentre. I alt er mere end 4.000 ældre blevet undersøgt forskellige steder i landet. Resultaterne er nogenlunde ens - vurderet ud fra BMI har ca. 20% et BMI < 18,5, og 60% har et BMI < 24. Desuden får langt de fleste for lidt vitaminer og mineraler, og 38% har haft et nyligt større vægttab [1, 5, 6]. Forekomsten af lav vægt og vægttab er dermed af samme størrelsesorden som i andre europæiske lande [1, 2]. Mere end hver anden ældre dansker (og europæer), der er afhængig af pleje, formodes således at have et BMI, der er lavere end det »ideelle«.

Er disse godt 4.000 undersøgte danskere så tilstrækkelig repræsentative til, at man kan tillade sig at generalisere problemstillingen til hele populationen (dvs. i alt ca. 225.000 ældre i hjemmepleje og på plejecentre)? Sandsynligvis er forekomsten af lav BMI og vægttab blandt ældre beboere og klienter reelt højere end de indsamlede data tyder på. Dels vil det formodentlig ofte være sådan, at man på de steder, hvor der siges ja til at medvirke i undersøgelser af de ældres ernæringstilstand, allerede er opmærksomme på, at der kan være et problem og derfor ofte allerede er begyndt at gøre noget ved det. Dels kan det være svært at få vejet alle de ældre klienter og beboere, specielt hvor der kræves sengelifte, særlige vægte m.m. til de mest immobile ældre, dvs. ofte dem, der er i størst risiko for at have lav vægt [1, 6].

Det er ikke »naturligt« at være tynd/undervægtig, når man er gammel - både befolkningsundersøgelserne fra Glostrup og undersøgelserne fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at forekomsten af BMI < 18,5 er sjælden blandt raske, selvhjulpne ældre [7, 8].

Betydningen af en indsats i relation til ernæring

Der foreligger en del studier, hvor man har søgt at vurdere effekten af en ernæringsmæssig intervention blandt ældre i pleje. Generelt har der været en begrænset effekt af indsatsen på deltagernes ernæringstilstand, energiindtagelse, fysiske og mentale funktionsevne, sygelighed og dødelighed - dog mere overbevisende hos deltagere med lav BMI end deltagere med normalt og højt BMI og ved en kombinering af indsatsen med fysisk træning [1, 9, 10]. Forklaringen på den relativt begrænsede effekt er formodentlig, at årsagerne til den dårlige ernæringstilstand hos beboere og klienter er multifaktorielle. De ernæringsmæssige risikofaktorer kan bl.a. være akut eller kronisk sygdom, dårlig tandstatus, tygge- og synkeproblemer, depression, demens, social isolation, stort medicinforbrug, sygehusophold m.m. For at man kan opnå en overbevisende effekt af en indsats, bør der derfor formodentlig tænkes i en mere tværfaglig indsats med fokus på de forskellige risikofaktorer [1, 2].

Hvad gøres der i dag i relation til ernæring til ældre i pleje?

I en nyere spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt personalet i de køkkener, der laver mad til ældre i hjemmepleje og på plejecentre, har man vist, at det er langt de færreste ældre, der får tilbudt den mad, der er mest velegnet til at ændre på den høje forekomst af dårlig ernæringstilstand [5]. Resultaterne viser bl.a., at kun ca. 7% af de ældre får tilbudt den kost, der anbefales til dem, der er småtspisende og undervægtige. Resultaterne viser også, at en kost, der er tygge/synkevenlig, kun tilbydes til knap 10% af de ældre. Det er på trods af, at der er meget, der tyder på, at 25-30% af de ældre lider af tygge- og synkeproblemer som følge af hjerneblødning, demens, Parkinsons sygdom m.m. Endvidere viser resultaterne, at man i køkkenerne kun sjældent har kendskab til, hvad energiindholdet egentlig er i den mad, man tilbyder de ældre. Da det kun er yderst sjældent beboere og klienter bliver vejet, er det derfor næsten umuligt at følge med i, om de ældre får nok at spise. Endelig sker det kun sjældent, at de ældre inddrages i madlavningen og planlægningen af måltidsservicen. Deres indflydelse på maden og muligheder for valg er begrænset, og det samme er dialogen mellem køkkenpersonalet, plejepersonalet og de ældre om måltiderne og maden [5].

Forklaringerne kan være mange, heriblandt manglende viden, manglende ansvarsfordeling, manglende opbakning fra ledelsen, manglende inddragelse af de ældre, manglende tværfagligt samarbejde og manglende synlighed af køkkenet. Desuden forskellige barrierer i relation til eksempelvis økonomi og etik [5].

Hvad skal vi gøre i fremtiden?

Der bør udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker med fokus på inddragelse af de ældre, viden og uddannelse, ansvarsfordeling og tværfagligt samarbejde [5].

Der bør gennemføres mere forskning på området, bl.a. i form af konkrete undersøgelser af det »undervægtsfremkaldende miljø«. Det vil sige undersøgelse af, hvilke af de forskellige ernærin gsmæssige risikofaktorer der har størst betydning for de ældres dårlige ernæringstilstand, samt konsekvenserne af lav vægt og vægttab for de ældre beboere og klienters trivsel [2, 5].

Der bør gennemføres mere generelle undersøgelser af, hvordan ernæring kan være med til at bevare sundhed og trivsel op i årene, eksempelvis i form af en fortløbende landsdækkende undersøgelse af ældres kostvaner og funktionsevne [2].

Behandlingen af den lave vægt blandt ældre i hjemmepleje og på plejecentre bør således være målrettet og kronisk, og forebyggelse (inkl. forskning) bør have højeste prioritet.

Korrespondance: Anne Marie Bec k, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevare-forskning, DK-2860 Søborg. E-mail: ambe@dfvf.dk

Antaget: 4. juli 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet