Usikker effekt af influenzavaccination af raske voksne - en gennemgang af et Cochranereview

I dag tilbyder man på flere arbejdspladser i Danmark gratis influenzavaccination til raske medarbejdere [1, 2] trods manglende anbefaling fra sundhedsmyndighederne om vaccination af raske voksne under 65 år.

I Cochranereviewet (»Vaccines for preventing influenza in healthy adults « [3]) undersøgte man effekten af influenzavaccination på forebyggelse af influenza type A og B samt influenza-like illness (ILI) hos raske voksne på 16-64 år. Herudover blev effekten af vaccination på nedsættelse af antal sygedage, antal lægebesøg samt en række andre udfaldsmål undersøgt (Tabel 1 ). Eventuelle lokale og systemiske bivirkninger ved vaccinationen indgik ligeledes i undersøgelsen.

I reviewet fandt man, at ved en god matchning af vaccinen og den florerende influenzastamme fik 4% af de ikke vaccinerede og 1% af de vaccinerede raske voksne influenzasymptomer (risikodifference (RD): 3%; 95% konfidens-interval (KI): 2-5). Ved en dårlig matchning af vaccine og influenzastamme sås tilsvarende, at 2% af de ikke vaccinerede og 1% af de vaccinerede fik symptomer (RD: 1%; KI: 0-3). Dette svarede til en vaccineeffektivitet (VE) for god og dårlig matchning på henholdsvis 73% (KI: 54-84) og 44% (KI: 23-59). For ILI sås en RD på 13% (KI: 11-15) og en VE på 30% (KI: 17-41) ved god matchning mellem vaccinen og de cirkulerende stammer. I tilfælde af dårlig eller ukendt matchning sås en RD på 1% (KI: 0-2) samt en VE på 7% (KI: -9-21). For udfaldsmålene lægebesøg, sygedage og antal tabte arbejdsdage fandt man i Cochranereviewet en beskeden eller slet ingen effekt (Tabel 1).

Det ses af ovenstående resultater, at matchning af vaccinestammerne og de cirkulerende influenzastammer er af betydning for vaccinens effekt. Det blev påpeget i reviewet, at det er vigtigt at inkludere estimater for både RD og VE. VE er et mål for risikoreduktionen og kan blive fejltolket og give indtryk af, at effekten af vaccinen er større, end den i realiteten er. Det er RD, som er et estimat for den absolutte risiko-difference.

Af reviewet fremgik det, at der forekom forskellige systemiske og lokale bivirkninger ved influenzavaccination. Ømhed omkring injektionsstedet var tre gange så hyppig hos de vaccinerede som hos placebogruppen. Desuden sås der en signifikant øget forekomst af rødme omkring injektionsstedet og en øget forekomst af myalgi hos de vaccinerede i forhold til hos placebogruppen. Endvidere blev risikoen for sjældne, men alvorlige bivirkninger såsom okulorespiratorisk syndrom og Guillain-Barrés syndrom påpeget.

I Cochranereviewet blev det fremhævet, at man i studier, der var sponsoreret af private virksomheder, ofte konkluderede, at der var signifikant større effekt af vaccination, end man gjorde i studier, der var sponsoreret af offentlige instanser. Desuden blev der gjort opmærksom på, at studier, der var sponsoreret af industrien, ofte blev publiceret i mere prestigefyldte tidsskrifter og vægtet højere i metaanalyser. I reviewet blev der inkluderet flere studier, der var sponsoreret af vaccineproducerende virksomheder, hvorfor det vurderedes, at estimatet for effekten af vaccination kunne være et optimistisk estimat.

Ovenstående resultater viste, at der var en beskeden effekt af influenzavaccination, og at den var afhængig af matchning. På baggrund af dette konkluderedes det i reviewet, at man ikke ville opfordre til vaccination af raske voksne som rutinemæssig, sundhedsfremmende foranstaltning.

NYE UNDERSØGELSER

Artikelsøgningen til reviewet løb frem til juni 2010. Vi anvendte Cochranereviewets søgestrategi [4] for at finde relevante artikler, der var publiceret efter dette tidspunkt (søgedato 30. marts 2011). Der blev fundet to nye studier, hvor man undersøgte effekten af en cellekulturderiveret influenzavaccination [5, 6]. Effekten af en sådan vaccine blev i de to studier påvist at være lige så effektiv som den nuværende ægderiverede vaccine [5, 6]. I et af studierne [6] undersøgte man desuden effekten af en ægderiveret vaccine mod influenza og fandt ligeledes en tilsvarende effekt. Resultaterne fra disse nye studier rykker således ikke på konklusionen i Cochranereviewet.

I en metaanalyse [7] fra januar 2012 undersøgte man effekten af en trivalent inaktiveret influenzavaccine og en levende svækket influenzavaccine på aldersspecifikke grupper. Her fandt man, at der var en moderat beskyttelse mod virologisk bekræftet influenza, men beskyttelsen kunne være stærkt reduceret eller fraværende i nogle sæsoner.

DISKUSSION

Trods ovennævnte resultater, som peger på en begrænset og vekslende effekt af influenzavaccination af raske voksne, vælger flere arbejdspladser alligevel at tilbyde vaccination til medarbejdere. Incitamentet for dette kan tænkes at være en forhåbning om færre sygedage og mindre sygefravær, hvilket ville resultere i en økonomisk gevinst for arbejdsgiveren. En sådan effekt har dog ikke kunnet påvises i de ovennævnte studier.

Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilken sygdom man vaccinerer imod. Influenzavirus forårsager sjældent noget kompliceret sygdomsforløb hos raske voksne, idet der kun undtagelsesvist forekommer alvorlige komplikationer hos denne gruppe. Desuden vil det være relevant at vurdere, om vaccination er den optimale forebyggelsesmetode. Oplysning om vigtigheden af hygiejne og forbedring af indeklima kan nævnes som en mindre indgribende metode til forebyggelse af infektioner generelt.

I Cochranereviewet har man sammenholdt studier, hvor man havde anvendt forskellige metoder til dataindsamling og forskellige definitioner af hhv. epidemiperioder og ILI. Dette kan tænkes at komplicere en direkte sammenligning af resultaterne, hvorfor det vil være fordelagtigt med mere sammenlignelige studier på området i fremtiden, hvis studierne ønskes sammenfattet i metaanalyser.

Et andet perspektiv på sagen er typen af vacciner. De to nye studier, hvori man undersøgte effekten af en cellekulturderiveret influenzavaccine, åbner op for brugen af en ny metode til produktion af influenzavacciner. Fordelen ved en cellekulturderiveret influenzavaccine er, at det tager kortere tid at fremstille vaccinen. Herved øges sandsynligheden for, at man opnår en bedre matchning med den cirkulerende influenzastamme.

KONKLUSION

I ovenstående gennemgang af Cochranereviewet påvises en begrænset effekt af influenzavaccination på influenza og ILI hos raske voksne. Denne effekt afhænger af det pågældende års matchning mellem vaccine og de cirkulerende stammer. Der ses lokale og systemiske bivirkninger associeret med influenzavaccination. Der er således manglende evidens for, hvorvidt influenzavaccination af raske voksne har en sundhedsfremmende effekt eller ej.

Desuden må det påpeges, at man i studier, der er sponsoreret af private virksomheder, ofte konkluderer, at der er en signifikant større effekt af vaccination, end man gør i studier, der er sponsoreret af offentlige instanser. Disse signifikante associationer gør det grundlæggende svært at vide, hvilke studier vi kan have tillid til.

Louise Ørnskov Pedersen , Nordre Frihavnsgade 75, 3. tv., 2100 København Ø. E-mail:louise_oernskov@hotmail.com

ANTAGET: 20. februar 2012

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk