Vækst i Grønland

Introduktion: Der findes ikke nyere undersøgelser af grønlandske børns vækst. På grund af den sekulære udvikling er ældre undersøgelser af begrænset klinisk værdi. Jeg har derfor sammen med mine medarbejdere undersøgt de vigtigste antropometriske mål hos skolebørn i Maniitsoq.

Materiale og metode: Vi har undersøgt vægt, stående højde, siddehøjde og armspænd samt menarchealder. Efter eksklusion af 52 børn med mindst én ikke-grønlandsk forælder og ti børn, der enten led af sygdomme, der kan påvirke væksten, eller hos hvem visse antropometriske data manglede, bestod materialet af 537 børn i alderen 5-19 år, 266 drenge og 271 piger.

Resultater: Grønlandske drenge følger indtil 14-års-alderen de danske kurver for stående højde. Herefter planer de grønlandske kurver ud, således at middelsluthøjden er ca. 7 cm under den danske. Grønlandske piger følger indtil 11-års-alderen de danske kurver. Herefter planer væksten ud mod en sluthøjde ca. 5 cm under den danske. For begge køn ses en relativ stor siddehøjderatio sammenlignet med danske børn. Middelmenarchealder er 12,6 år.

Konklusion: Vækstkurverne for grønlandske drenge indtil 14-års-alderen følger de danske kurver for derefter at plane ud. For piger planer kurverne allerede ud ved 11-års-alderen. Drengenes sluthøjde er ca. 7 cm lavere end tilsvarende danske mål, og pigernes sluthøjde er ca. 5 cm lavere end tilsvarende danske mål. Menarchealder er i Grønland faldet med næsten tre år i løbet af 100 år, og er nu ca. tre måneder lavere end i Danmark.

Vækstkurver er det mest enkle, effektive og billige hjælpemiddel til rutinemæssig helbredsundersøgelse af tilsyneladende raske børn og kan have stor betydning ved kontrol af syge børn. Vækstkurverne har fået yderligere betydning, efter at behandling med væksthormon er blevet mere almindelig også i Grønland.

Der findes ikke klinisk anvendelige grønlandske standardvækstkurver, hvilket er en mangel, når det drejer sig om screening af formodet normale børn. Ved mistanke om eller kontrol af sygdomme og vækstforstyrrelser er patienten sin egen kontrol. Det afgørende er, om patienten vokser i sin »kanal« eller afviger fra den.

Undersøgelsens formål var at undersøge vækst hos skolebørn i Grønland. Fra land til land er der visse forskelle i børns vækst. Der er også forskelle fra generation til generation, den såkaldt sekulære udvikling.

Undersøgelsen er foretaget i Maniitsoq, der er en mellemstor kommune med 4.000 indbyggere og en befolkning, der formodentlig er repræsentativ for befolkningen på den centrale del af Grønlands vestkyst, hvor de fleste af landets indbyggere bor.

Tidligere undersøgelser

Balslev Jørgensen har undersøgt et skeletmateriale fra årene 1200-1700. Materialet er samlet fra forskellige områder af Grønland (1). Voksenhøjden estimeret fra skeletundersøgelser (måling af humerus, femur og tibia ved hjælp af Pearsons metode) viste, at mænd var gennemsnitligt 159 cm høje og kvinder 148 cm høje.

Ved undersøgelse af 439 6-14-årige elever i skoleåret 1964-1965 i Sukkertoppen (Maniitsoq) fandt Jørgensen & Thomsen (2), at grønlandske børn i 14-års-alderen var ca. 10 cm kortere end europæiske børn. Desværre har det indtil videre ikke været muligt at fremskaffe rådata, hvorfor resultaterne er bedømt ud fra de publicerede kurver.

Forskellen i grønlandske børns højde sammenlignet med skandinaviske børns var noget mindre i Zachau-Christiansens (3) undersøgelse fra 1971-1972. Undersøgelsen omfattede 945 1-14-årige børn fra forskellige distrikter.

I 14-års-alderen fandtes 3 cm lavere højde for grønlandske drenge og 5 cm lavere højde for piger. Ved en given højde var grønlandske børn 0,2-5 kg tungere end skandinaviske børn.

Materiale og metoder

Samtlige undersøgelser er foretaget af forfatteren og medarbejdere ved sundhedsvæsenet i Maniitsoq i perioden 2. december 1996-21. oktober 1997. Undersøgelserne fandt sted i sundhedsplejen på sygehuset og på byens to skoler. Børn fra de tre bygder i kommunen blev undersøgt lokalt i forbindelse med lægekonsultationsrejser. Hvert barn blev kun undersøgt én gang. Der blev undersøgt 599 børn, hvilket var 78,2% af kommunens 766 skolebørn. Af byens 562 skolebørn deltog 72%, og af de tre bygders 204 skolebørn deltog 95%.

Af de undersøgte børn er ti ikke medtaget i dataanalysen, enten på grund af at visse af de antropometriske mål mangler eller på grund af behandling for somatisk sygdom, fx igangværende væksthormonbehandling. Datamaterialet omfatter herefter 589 af distriktets børn.

Nationalitet: 537 børn havde alle både en grønlandsk far og en grønlandsk mor, mens 52 børn havde mindst én forælder, som ikke var grønlænder. Sidstnævnte børn indgår ikke i nærværende datapræsentation. Materialet kommer herefter til at bestå af 266 drenge og 271 piger. Drengene var født mellem 1975 og 1987 og var på undersøgelsestidspunktet 6-18 år gamle. Pigerne var født mellem 1974 og 1987 og var på undersøgelsestidspunktet 6-19 år gamle. Bortset fra børnene i de yngste klasser er pigerne blevet spurgt om menarche.

Børnene er undersøgt med tøj på, men uden fodtøj. Vi har hos alle undersøgt vægt, stående højde, siddehøjde og armspænd fra spidsen af den ene tredje finger til den anden tredje finger. Ved undersøgelserne er alle vejet på samme elektroniske vægt.

Den yngste årgang af skolebørn i Maniitsoq by, dvs. 6-årige børn er målt med karrimeter (stående højde og siddehøjde) og metalmålebånd (armspænd). Alle andre børn i byen og alle bygdebørn er målt med metalmålestang (Fig. 1 og Fig. 2 ).

De samme instrumenter er medbragt til byens og bygdernes skoler og sygeplejestationer. Vi ejer ikke nogen guldstandard til højde/længde målinger, men har sammenlignet forskellige instrumenter. Med hensyn til stående højde fandtes god overensstemmelse mellem karrimeter og metalmålestang. Ved 15 dobbeltmålinger fandtes stående højde 0,27 cm større med karrimeter end med metalmålestang.

I over 80% af tilfældene er data umiddelbart efter registrering indtastet på en bærbar computer.

Undersøgelsen var godkendt af Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland. Børnene og deres forældre havde forud for undersøgelserne fået udleveret et tosproget informationsmateriale.

Resultater

Tabel 1 viser middelværdier og standarddeviationer for fire klassiske kropsmål samt to afledede antropometriske datasæt. Supplerende vises i diagramform stående højde, siddehøjderatio, dvs. siddehøjde/stående højde og vægt i forhold til højde (Fig. 3 , Fig. 4 og Fig. 5 ). I figurerne er kun medtaget middelværdier.

Menarche: På undersøgelsestidspunktet havde 81 piger, der var født i perioden 1978-1986, haft menarche og huskede tidspunktet. Flertallet huskede selve datoen. Medianalder for menarche var 12,8 år og middel 12,6 år (SD 1,28). I enkelte andre tilfælde var menarche indtrådt, men tidspunktet kunne ikke oplyses.

Diskussion

Materialet er lille, således som det oftest ses ved populationsundersøgelser i de tyndt befolkede arktiske lande. Til gengæld er det detaljeret undersøgt og beskrevet. Befolkningens interesse og tilslutning var tilfredsstillende. Det ville kræve deltagelse af flere distrikter, hvis materialet skulle blive stort nok til, at det ville være meningsfuldt at konstruere klinisk egnede vækstdiagrammer.

Undersøgelsen giver dog et fingerpeg om, i hvilket omfang udenlandske, fx danske, standarddiagrammer kan bruges i Grønland.

Med hensyn til stående højde og vægt findes der beklageligvis og uforståeligt nok intet nyere dansk materiale. Det danske referencemateriale er publiceret for knapt 20 år siden, men er 30 år gammelt (4). Med hensyn til siddehøjde, siddehøjderatio og armspænd findes et nyere dansk materiale (5).

Det ser ud til, at nutidens grønlandske drenge indtil 14-års-alderen følger de seneste danske kurver for stående højde. Herefter planer de grønlandske kurver ud, således at middelsluthøjden er ca. 7 cm under den danske (Fig. 3. A). Grønlandske piger følger indtil 11-års-alderen de danske kurver. Herefter planer væksten ud mod en sluthøjde ca. 5 cm under den danske (Fig. 3. B).

Det er interessant, at en 35 år gammel undersøgelse af grønlandske skolebørn er foretaget netop i Maniitsoq (2). I materialet blev der ikke skelnet mellem rent grønlandske skolebørn og andre, men formodentlig var der dengang færre ikke rent grønlandske skolebørn end i dag. Materialet gik kun til 14-års-alderen, formodentlig fordi grønlandske børn dengang ikke gik i skole længere. Det fremgår af kurverne, at både 14-årige drenge og 14-årige piger i Maniitsoq har øget deres stående højde med mindst ti cm. Det betyder ikke, at deres sluthøjde er blevet tilsvarende større. Den sekulære udvikling indebærer, at børns vækstkurver ændrer facon, typisk med tidligere indtrædende vækstspurt.

Grønlandske drenges slutlængde for armspænd synes at ligge ca. 5 cm over deres stående sluthøjde og synes først at nås et år senere (Tabel 1). For danske drenge kan dette forhold ikke bedømmes, idet der ikke er blevet publiceret et dansk materiale, hvor begge kropsmål er registreret. Hos grønlandske piger fandt vi ikke nogen væsentlig forskel på stående højde og armspænd.

Det er en gammel, men måske glemt, iagttagelse, at grønlændere har en relativt større kropslængde og til gengæld en relativt kortere benlængde end europæere (6).

Fra visse lande, blandt andet Holland, er det rapporteret, at den sekulære udvikling med øget stående højde først og fremmest skyldes øget benlængde (7). Derfor betyder den sekulære udvikling aftagende siddehøjderatio, hvilket en sammenligning af de to materialer fra Maniitsoq også viser (Fig. 4. A og B).

Forskelle i kropsproportionerne hos europæere og grønlændere kan fejlagtigt give mistanke om sygelighed, specielt skeletdysplasi.

Det er velkendt, at grønlænderes (inuits) højde i forhold til alder er lavere end europæeres, men at vægt i forhold til højde er større (2, 3, 8). Det fremgår af den tidligere undersøgelse i Maniitsoq og bekræftes af den nye undersøgelse (Fig. 5. A og B).

Menarche er en vigtig markør og milepæl for udvikling, vækst og sluthøjde. Menarchealderen hos kvinder i Grønland er tidligere omtalt af Alfred Bertelsen (9). Alderen for første menstruation opgives som 15 år og 6 måneder for ublandede eskimoer formodentlig ved det 20. århundredes begyndelse. Menarchealder er i Maniitsoq nu tre måneder lavere end i den seneste danske undersøgelse. Denne viste, at menarchealder for fødselsårgangene 1923-1969 faldt fra 14,15 år (SD 1,82) til 13,09 år (SD 1,32) (10).

Årsagen til den sekulære udvikling er formodentlig både bedre ernæringstilstand og mindre sygelighed end tidligere. Den kan således bruges som en indikator for befolkningens helbredstilstand. Selv om nærværende materiale er rent grønlandsk, hvis der er noget, der hedder sådan, så kan man dog ikke udelukke, at en tiltagende blanding mellem europæere og grønlændere (inuit) også spiller en rolle for den sekulære udvikling.

Konklusion

I løbet af godt 30 år har 14-årige børn i Maniitsoq øget deres stående højde med 10 cm eller lidt mere. Indtil 14-års-alderen synes drenge i Maniitsoq nu at have samme stående højde som drenge i Danmark, mens piger i Maniitsoq fortsat er kortere end piger i Danmark, dog nu kun nogle cm. I samme periode er grønlandske børns sluthøjde dog kun øget med 3-4 cm. Som led i den sekulære udvikling er vækstspurten flyttet til yngre aldersklasser.

Fra puberteten synes den grønlandske højdevækstkurve for begge køn at flade ud, således at stående voksenhøjde er 5-7 cm mindre end i Danmark. Voksen siddehøjde er næsten på dansk niveau. Indtil puberteten synes grønlandske børn at følge de danske vækstkurver for stående højde. Herefter planer de ud. Det betyder, at voksen siddehøjderatio er større hos grønlændere end hos danskere.

Den sekulære udvikling i Grønland med tidligere vækstspurt end før betyder også, at menarchealderen i Grønland nu er lidt, men dog ikke meget, lavere end menarchealderen for de tilsvarende danske fødselsårgange. Menarchealderen i Grønland er i løbet af 100 år faldet med tre år og er nu 12,6 år.

Summary

Growth in Greenland: development of body proportions and menarcheal age inGreenlandic children.

Ugeskr Læger 2002; 164: 906-10.

Introduction: No recent investigations of child growth in Greenland are available. Owing to the secular trend, earlier investigations are of limited clinical value. For this reason I have studied together with my staff the most important anthropometric measurements of schoolchildren in Maniitsoq.

Material and methods: We recorded the weight, standing height, sitting height, armspan, and menarcheal age. After the exclusion of 52 children with at least one parent not of Greenlandic origin and the exclusion of ten children who were either suffering from conditions known to influence growth or in whom some of the anthropometric data were lacking, 266 boys and 271 girls remai ned in the study. The 537 children were between 5 and 19 years old.

Results: Up to the age of 14, Greenlandic boys follow the Danish curves for standing height, then flatten out to a final mean height about 7 cms below the Danish level. The girls' growth curves follow the Danish ones only to the age of 11 years, then flatten out to a final height 5 cms below the Danish level. A somewhat higher sitting height ratio was recorded for both sexes compared to Danish children. The mean menarcheal age was 12.64 years.

Discussion: Growth curves show that up to the age of 14 Greenlandic boys now follow the Danish ones, thereafter flattening out. Girls' growth curves flatten out already at the age of 11. The final height for boys is 7 cms and for girls 5 cms below that in Denmark. During the course of 100 years menarcheal age in Greenland has been reduced by three years, and is now three months below that in Denmark.

Finn Becker-Christensen, Drosselvej 23, DK-2000 Frederiksberg.

Antaget den 21. september 2001.

Sygehuset, Maniitsoq.

Jeg takker Dines Basu for indsamling af vækstdata vedrørende 105 skolebørn i bygden Kangaamiut. Jeg takker personalet ved sundhedsvæsenet i Maniitsoq, Atammik, Napasoq og Kangaamiut for medvirken ved undersøgelserne.

Litteratur