Væksthusgartnere og fravær

Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at undersøge omfanget af sygefravær blandt væksthusgartnere i Århusområdet og afdække faktorer med betydning for fraværet.

Materialer og metoder: Studiet gennemførtes som en tværsnitsundersøgelse med spørgeskemaer til henholdsvis væksthusgartnerne og væksthusgartneriernes ledere.

Resultater: Det gennemsnitlige sygefravær var fire dage årligt pr. medarbejder. Det selvvurderede helbred var dårligere end gennemsnittet på arbejdsmarkedet. Risikoen for sygefravær over to uger var øget for kvinder, ansatte under 40 år, ansatte belastede af forholdet til familie og venner, ansatte med »dårligt« fysisk arbejdsmiljø og ansatte, der oplevede utryghed i arbejdet.

Konklusion: Sygefraværet var betydelig lavere end gennemsnittet på arbejdsmarkedet. På trods heraf blev der påvist dårligere selvvurderet helbred, og flere af de påviste risikofaktorer for sygefravær forekom hyppigt (der var overvægt af kvindelige væksthusgartnere og yngre ansatte, og især kvinderne var udsatte for fysisk belastende arbejdsopgaver). Undersøgelsen har ikke kunnet give svar på, hvad der kunne forklare dette. Der kunne være kompenserende forhold i arbejdsmiljøet eller i de personlige forhold. Sygefraværet kunne være underrapporteret, hvilket næppe var tilfældet, da der var god overensstemmelse mellem det rapporterede sygefravær fra henholdsvis de ansatte og virksomhederne. Der kunne være tale om selektion på grund af afgang fra væksthusgartnerområdet i forbindelse med ophør eller afskedigelse.

I Danmark har sygefraværet været stigende [1], men er de senere år stagneret [2]. I 2001 var sygefraværet i gennemsnit 11,3 dage pr. arbejdstager [1]. De direkte udgifter til løn under sygefravær og sygedagpenge er mindst 32 mia. kr. årligt [1]. Langtidssygefravær er forbundet med øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet [1]. Der er begrænset viden om årsager til sygefravær, men såvel individuelle som arbejdsmiljømæssige faktorer har betydning [1-3]. Det er anslået, at sygefraværet vil kunne reduceres med omtrent en tredjedel ved arbejdsmiljøforbedringer [3].

Ældre, kvinder, personer i tyndt befolkede områder, personer fra de laveste sociale lag og personer, der er fraskilte, har størst sygefravær. Fysisk belastende arbejde og lav psykologisk kontrol over arbejdssituationen øger ligeledes risikoen for sygefravær [4].

I fagforeningen SiD-gartner var der en formodning om et stort sygefravær blandt væksthusgartnere. Der forelå ingen undersøgelser af sygefraværet og kun få undersøgelser af arbejdsmiljøet i væksthusgartnerier i Danmark. En undersøgelse af fynske væksthusgartnerier fra 2001 har vist, at der i flere arbejdsfunktioner var uhensigtsmæssige belastninger af bevægeapparatet, men at det var muligt at tilrettelægge arbejdet, så disse belastninger begrænsedes. Screening af det psykiske arbejdsmiljø viste, at der var tilfredshed med arbejdet og kolleger, men at der var begrænset indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsfunktioner, arbejdstempo og pauser [5]. I en dansk undersøgelse af sygdomsmønstret blandt specialarbejdere har man rapporteret om hyppigere tilfælde af bevægeapparatsgener hos specialarbejdere end hos andre jobgrupper [6]. Arbejdsmiljøundersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet i Danmark har vist en generel tendens til, at flere i dag udsættes for ensidigt gentaget arbejde, mens færre har tungt arbejde i forhold til tidligere [7].

Ved et pilotprojekt vurderedes det, at fraværet i væksthusgartnerier i Århusområdet kunne være betinget af en kombination af arbejdsfunktioner, arbejdspladsernes kultur og personlige forhold.

Formålet med dette projekt var at undersøge omfanget af sygefravær og at afdække faktorer med betydning for fraværet for væksthusgartnere i Århusområdet.

Materiale og metoder

Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse baseret på postomdelte spørgeskemaer til medarbejdere og virksomhedsledere på samtlige væksthusgartnerier i Århusområdet. Spørgeskemaerne blev udarbejdet på baggrund af validerede spørgsmål fra Arbejdsmiljøinstituttet om psykisk arbejdsmiljø og selvvurderet helbred [8] suppleret med spørgsmål fra andre undersøgelser [7, 9, 10]. Spørgeskemaet til de ansatte indeholdt spørgsmål vedrørende personlige/sociale forhold, forhold vedrørende arbejdspladsen, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og selvvurderet helbred. Da der ikke findes systematisk registrering af sygefravær under to uger i Danmark, og da det ikke var muligt at få oplysninger om sygefravær på individniveau fra virksomhederne, blev de ansatte bedt om at anføre deres sygefravær i det seneste år, fraregnet fravær i forbindelse med graviditet, barsel og barns første sygedag. Sygefraværet blev anført i intervaller (0-5, 6-10, 11-15, 16-20 og 21 eller flere arbejdsdage). Virksomhederne blev spurgt om størrelse, produktion, organisering og gennemsnitligt sygefravær det sidste år angivet i procent eller i hele dage. Spørgeskemaerne blev udsendt til samtlige 622 registrerede medlemmer af fagforeningen SiD-gartner og samtlige 60 væksthusgartnerier i Århus Amt i perioden fra december 2002 til januar 2003. Af hensyn til sæsonledighed blev medlemmer, der inden for de seneste tre måneder før udsendelsestidspunktet havde været i arbejde på et væksthusgartneri, medtaget i undersøgelsen. I alt 176 af de registrerede medlemmer havde ikke arbejdet på væksthusgartnerier inden for de seneste tre måneder fra udsendelsestidspunktet og udgik derfor af undersøgelsen. På baggrund heraf reduceredes undersøgelsespopulationen til 446. Heraf besvarede 346 (78%) spørgeskemaet. Frafaldsanalyse på baggrund af telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte, hvor der blev registreret alder, køn, erhvervsuddannelse, antal ansatte på arbejdsstedet, sygefravær det seneste år og selvvurderet helbred viste ingen forskel mellem frafaldsgruppe og svargruppe. Svarprocenten var 75 for virksomhederne.

Dataanalyse

Til belysning af det psykiske arbejdsmiljø anvendtes skalaspørgsmål, hvor svarene efter principper angivet i [8] blev scoret (0-100) for hver enkelt dimension af det psykiske arbejdsmiljø. På tilsvarende måde blev skalaspørgsmål i forhold til det fysiske og kemisk/termisk arbejdsmiljø, copingstrategier og selvvurderet helbred scoret.

For besvarelserne fra såvel de ansatte som væksthusgartnerierne blev der i sta tistikprogrammet SPSS udført uni- og bivariate analyser med angivelse af odds-ratio som risikoestimat for sygefravær over to uger (mere end ti arbejdsdage årligt) givet hvert af de øvrige spørgsmål som potentiel risikofaktor.

Der blev foretaget multivariat analyse af besvarelserne fra de ansatte, hvor risikofaktorerne blev inddelt i seks temaer (demografi, uddannelsesforhold, ansættelsesforhold, netværk, livsstil og arbejdsmiljø (fysisk, termisk/kemisk og psykisk)). For alle variable inden for hvert enkelt tema blev der foretaget logistisk regressionsanalyse, hvorfra signifikante (90% konfidensinterval) risikofaktorer blev udskilt og efterfølgende medtaget i en samlet regressionsanalyse (Tabel 1 ). Som følge heraf indgik hver enkelt risikofaktor som mulig konfounder.

Hvor det var muligt, blev der foretaget sammenligning med de resultater, der foreligger i Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK) [7, 8] og Sundhed og sygelighed i Danmark fra Statens Institut for Folkesundhed [10].

Resultater

I det følgende beror resultaterne på besvarelserne fra de ansatte væksthusgartnere, hvor andet ikke er anført.

Demografi og uddannelse

Af de ansatte var 71% kvinder. De 30-39-årige udgjorde 35% og dermed den største aldersgruppe. Af kvinderne var 82% og af mændene 51% samlevende, 8% havde flere end to hjemmeboende børn. I alt 25% af kvinderne og 19% af mændene havde ingen erhvervsuddannelse, mens prævalensen af faglærte var næsten dobbelt så høj blandt mandlige væksthusgartnere (59%) som blandt kvindelige væksthusgartnere (32%).

Arbejdspladsforhold

Virksomheder med under fem ansatte udgjorde 64% af samtlige virksomheder og beskæftigede 20% af de ansatte. Næsten dobbelt så mange mænd (14%) som kvinder (8%) havde over 20 års anciennitet, for 58% var ancienniteten under fem år. Langt de fleste var timelønnede, og akkordarbejde forekom sjældent. Dobbelt så mange kvinder (15%) som mænd havde kun en arbejdsfunktion, 17% havde udelukkende monotone arbejdsfunktioner.

Fra virksomhederne blev det oplyst, at der på 30% af virksomhederne blev dyrket en slags planter, at der blev foretaget arbejdspladsvurdering på 88% af virksomhederne, og 73% afholdt medarbejdersamtaler. På 35% af virksomhederne var der en tillidsrepræsentant, og på 24% forelå der en skriftlig personalepolitik.

Netværk og livsstil

Kontakt til familie og venner var hyppig for 80%, mens 20% ofte var udsat for belastninger i netværket. Andelen af ikkerygere var 65% for kvinder og 74% for mænd. Af kvinderne drak 3% og af mændene 10% mere alkohol, end det af Sundhedsstyrelsen anbefalede. Fysisk aktivitet mere end to timer om dagen blev udført af 87% af kvinderne og 94% af mændene. Overvægt forekom hos 30% af kvinderne og 31% af mændene.

Fysisk arbejdsmiljø

Mere end to tredjedele arbejdede hyppigt med gentagne bevægelser (kvinder: 80%, mænd: 62%). De mandlige væksthusgartnere varetog i højere grad (32%) end kvinder (10%) de »tunge« opgaver, mens kvinderne i højere grad arbejdede med kraftig foroverbøjet ryg (40% versus 30%), nakke (39% versus 22%) og var mere udsatte for fastlåste arbejdsstillinger end mændene (30% versus 15%).

Kemisk og termisk arbejdsmiljø

Der var få negative kemiske og termiske påvirkninger, men 40% oplyste, at der ofte blev brugt sprøjtemidler.

Psykisk arbejdsmiljø

Svarene er samlet og scoret fra 0 til 100 point, høj score svarer til det »bedste« arbejdsmiljø. Der er scoret 60 point for kognitive krav (hukommelse, problemløsning og kreativitet), 71 for krav om at skjule følelser og 30 for sensoriske krav (præcision, opmærksomhed og kontrol af bevægelser). For informationsniveau er der scoret 65 point, 67 for socialt støtte og fællesskab, 30 for tilbagemelding, 97 for mobning og 74 for utryghed i arbejdet. For de øvrige psykosociale spørgsmål er der scoret omtrent 50 point.

Selvvurderet helbred og sygefravær

Selvvurderet helbred blev af 54% anført som fremragende eller vældig godt og af 12% som mindre godt eller dårligt.

Af Tabel 2 fremgår de ansattes og virksomhedsledernes rapportering af sygefravær det seneste år.

Risikofaktorer for syge fravær

Sammenhængen mellem sygefravær og en række potentielle risikofaktorer fremgår af Tabel 3 .

Ved bivariat analyse fandtes signifikant øget sygefravær for følgende variable: ingen erhvervsuddannelse, over ti ansatte på virksomheden, belastet arbejdssituation, sygdom i netværket, gode copingstrategier, høje kognitive krav og mobning, men ved multivariat analyse forsvandt signifikansen. Ved såvel bivariat som multivariat analyse fandtes signifikant øget fravær for kvinder, ansatte under 40 år, ansatte belastede af forholdet til familie og venner, »dårligt« fysisk arbejdsmiljø og utryghed i arbejdet. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø var arbejdsfunktioner med hænder løftet i og over skulderhøjde, bøjet nakke, bøjet ryg og fastlåste arbejdsstillinger associeret til sygefravær.

Der fandtes ingen sikker sammenhæng mellem sygefravær og de af virksomhederne oplyste forhold vedrørende virksomhedernes størrelse, produktion og organisering.

Diskussion

Sammenlignet med baggrundsbefolkningen afveg væksthusgartnere ikke med hensyn til skolegang [10]. I forhold til baggrundsbefolkningen var det sociale netværk godt, alkoholforbruget lavt, det fysiske aktivitetsniveau højt og forekomsten af overvægt betydelig mindre [10], hvilket måske kan tilskrives, at væksthusgartnere var yngre end gennemsnittet på arbejdsmarkedet [7]. Væksthusgartnerierne beskæftigede overvejende ufaglærte kvinder med relativ kort anciennitet. Aflønningen var primært timeløn og relativt sjældent forekom overarbejde. De fleste virksomheder havde fået foretaget arbejdspladsvurdering (APV) og afholdt medarbejderudviklingssamtaler, men havde sjældent tillidsrepræsentant [10]. Med hensyn til gentagne bevægelser og arbejde med kraftigt foroverbøjet ryg og nakke var kvinderne betydeligt mere udsatte end baggrundsbefolkningen, men mindre udsat for tunge løft [10]. De mandlige væksthusgartnere udførte disse funktioner i samme omfang som baggrundsbefolkningen [10]. Det psykiske arbejdsmiljø var for væksthusgartnerne i forhold til landsgennemsnittet [7, 8] karakteriseret ved højere informationsniveau, større tryghed i ansættelse, større rolleklarhed og bedre planlægning af arbejdet. Dog var der tendens til, at der blev stillet færre kognitive, men større sensoriske krav, og der var dårligere indflydelses- og udviklingsmuligheder.

Sygefraværet blev af både de ansatte og virksomhedslederne angivet til at være betydeligt lavere end gennemsnittet [1], men på trods heraf var det selvvurderede helbred dårligere end gennemsnittet på arbejdsmarkedet [8], hvilket måske kan tilskrives den hyppige udsættelse for ensidigt gentagne arbejdsfunktioner. Der blev påvist samme risikofaktorer for langvarigt sygefravær som i andre undersøgelser [4] i forhold til køn, belastet forhold til familie og venner, fysisk dårligt arbejdsmiljø og utryghed i ansættelse, men ikke i forhold til alder, hvor væksthusgartnere under 40 år havde støre risiko for længerevarende fravær end de ældre. Da nogle af de nævnte risikofaktorer: kvinder, alder under 40 år og for kvinder fysisk belastende arbejdsfunktioner, forekom hyppigt blandt væksthusgartnerne, kunne det lave sygefravær give an ledning til overvejelser om, at de påviste positive faktorer i arbejdsmiljøet og på det personlige plan kunne kompensere herfor. Men da der var tale om en tværsnitsundersøgelse, var det ikke muligt at vurdere årsag og virkning. Sygefraværet kunne være fejlrapporteret, da der var tale om selvrapporteret sygefravær. På grund af reglerne om virksomhedsejernes ret til sygedagpengerefusion efter 14 dages sygefravær, må virksomhedernes oplysninger dog antages at være valide. Ligeledes fandtes overensstemmelse mellem det af de ansatte og virksomhedsledernes angivne sygefravær. Det kan ikke udelukkes, at det lave sygefravær kan tilskrives en selektion af arbejdskraften, således at dem, der havde svært ved at klare arbejdet, ikke søgte det, søgte væk eller blev afskediget på grund af langvarigt sygefravær. Den forøgede risiko for længerevarende sygefravær for ansatte under 40 år sammenholdt med det lavere aldersgennemsnit i forhold til det øvrige arbejdsmarked og lav anciennitet kunne tyde herpå. Det har dog ikke været muligt at finde sammenlignelige tal, som har kunnet dokumentere lavere anciennitet for væksthusgartnere i forhold til det øvrige arbejdsmarked.

Undersøgelsen understøtter den eksisterende viden om risikofaktorer for længerevarende sygefravær og afkræfter på trods af risiko for selektionsbias SiD-gartners formodning om et stort sygefravær blandt væksthusgartnere.

Ellen Pallesen, Sejs Søvænget 33, DK-8600 Silkeborg.
E-mail: ellen.pallesen@stab.rm.dk

Antaget: 29. juni 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet