Vandpiberygning -en gennemgang af et Cochrane-review

Vandpiberygning har i århundreder været en udbredt vane i Mellemøsten, Indien, Pakistan, Bangladesh, Tyrkiet og visse provinser i Kina. Vandpiberygning var i mange år i tilbagegang, men er i de seneste årtier igen kommet til ære og værdighed som et modefænomen blandt unge studerende i Mellemøsten. Og det i en sådan grad at det er blevet betegnet som den nye tobaksepidemi [1]. Vandpiberygning har også bredt sig til unge i den rige del af verden. Turistbilleder fra Mellemøsten viser, hvordan vandpiben går på omgang mellem turisterne, og vandpiber er en populær souvenir fra turistrejserne til Mellemøsten.

I Danmark har forbrugsundersøgelser fra seksårs-perioden 2003-2008 vist, at flere og flere unge har prøvet at ryge vandpibe. I aldersgruppen 15-30 år har over halvdelen prøvet at ryge vandpibe - det er især lærlinge og studerende. Det er dog fortsat kun en meget lille gruppe på ca. 0,1% af befolkningen, som ryger vandpibe dagligt eller ugentligt (Figur 1 ).

De seneste forbrugstal fra december 2008 tyder på, at de nye regler med forbud mod rygning i cafeer og barer, hvoraf nogle har tradition for vandpiberygning, har haft en vis indflydelse på udbredelsen af vandpiberygning. Der er nu færre, som regelmæssigt ryger vandpibe i 2008 end i de foregående år (Figur 1).

Vandpiber findes i et utal af former og størrelser, men fælles for dem alle er, at tobakken brændes af ved hjælp af trækul, og at røgen passerer gennem vand, før den inhaleres. Under rygningen farves vandet mørkt, hvilket har ført til den opfattelse, at de fleste af røgens sundhedsskadelige partikler filtreres fra, før røgen inhaleres. En stor del af tobakssorterne er tilsat forskellige frugter eller frugtolier, som de har navn efter. Mange har derfor fået en opfattelse af, at den røg, som inhaleres, er røg fra frugter, som i øvrigt filtreres ved vandpassagen, og at vandpiberygning derfor er ret uskadelig [1].

Desværre er der kun udført ganske få veltilrettelagte hypotesetestende undersøgelser af vandpiberygningens sundhedsskadelige effekter på relevante grupper med rimeligt præcise oplysninger om tobakseksposition [2-5]. Det er derfor svært at give et bare nogenlunde nøjagtigt billede af vandpiberygningens mulige sundhedsskadelige virkninger. Den sparsomme litteratur tyder på, at vandpiberygning måske er lidt mindre skadeligt end cigaretrygning, formentlig på linje med almindelig piberygning og cigarrygning.

Hvis en person deler vandpibe med en patient med lungetuberkulose, indebærer det en risiko for at blive smittet - en smitteform, som også er beskrevet i Danmark [6].

Vandpiberøgen er blevet undersøgt i rimeligt velgennemførte eksperimentelle studier, og resultaterne tyder på, at den vandpiberøg, som inhaleres, indeholder de samme bestanddele som tobaksrøgen fra andre former for røgtobak. Det kunne se ud som om kulilteindholdet ved nogen former for vandpiberygning er højere end ved cigaretrygning, mens indholdet af tjærestoffer og andre kræftfremkaldende bestanddele måske er lidt mindre end i cigaretrøg. Den mængde af nikotin, som inhaleres ved vandpiberygning, adskiller sig næppe meget fra rygning af andre røgtobaksformer [7]. Dette er også i overensstemmelse med, at mange vandpiberygere, som har forsøgt at holde op, ikke er lykkedes i deres forehavende - i en undersøgelse lykkedes det ikke for en eneste [5]. Dette til trods for rygernes opfattelse af, at det ikke ville blive svært at holde op med at ryge vandpibe [1].

I en observationel retrospektiv interviewundersøgelse af libanesiske kvinder, som netop havde født, blev rygning før og under graviditeten registreret. Undersøgelsen viser, at 9% af de gravide var vandpiberygere, mens 15% var cigaretrygere [8]. Over halvdelen af vandpiberygerne holdt op med at ryge under graviditeten, mens kun en fjerdedel af cigaretrygere holdt op. Det er svært at konkludere noget fra en sådan retrospektiv udspørgen af en meget speciel gruppe rygere - de gravide. Andre observationelle studier har vist, at meget få vandpiberygere rent faktisk holder op på trods af et ønske om at stoppe [6].

Det er sandsynligt, at vandpiberygning kan føre til en grad af afhængighed, som er sammenlignelig med afhængigheden af andre røgtobaksformer [7].

På denne baggrund blev den første Cocraneanalyse af systematiserede forsøg på rygeafvænning blandt vandpiberygere imødeset med spænding. Flere spørgsmål trænger sig på. Hvordan er resultaterne af rygeafvænning blandt vandpiberygere? Er der resultater af rygeafvænningstiltag med vandpiberygere, som muliggør vurdering af graden af afhængighed i forhold til lignende undersøgelser af cigaretrygere?

Stor var overraskelsen, da det viste sig, at der ikke er udført et eneste regelret publiceret forsøg på rygeafvænning blandt vandpiberygere [9]. Dette til trods for at en ret stor del af vandpiberygere i nogle undersøgelser som nævnt har givet udtryk for, at de gerne vil holde op med at ryge vandpibe. Men andre undersøgelser viser dog, at der også er mange vandpiberygere, som ikke ønsker at holde op, måske bl.a. fordi de tror, at de når som helst kan lægge vanen på hylden. Noget kunne derfor tyde på, at vandpiberygernes opfattelse af, at de let kan holde op, er urealistisk optimistisk [10]. Forhåbentlig får vi inden længe nogle større og velgennemførte undersøgelser, som lever op til moderne rygeafvænningsmetodik på området. For at kunne vejlede og hjælpe danske vandpiberygere ville være rart at få klarlagt, hvilke former for rygeafvænning, som er mest effektive til vandpiberygere, som gerne vil holde op.

Martin Døssing, Intern Medicinsk Klinik, Frederikssund Hospital, DK-3600 Frederikssund.

E-mail: madoe@noh.regionh.dk

Antaget: 27. januar 2009

Interessekonflikter: Ingen

1. Maziak W, Ward KD, Soweid RAA et al. Tobacco smoking using a water pipe: a reemerging strain in a global epidemic. Tob Contr 2004;13:327-3
2. Kiter G, Ucan ES, Ceylon E et al. Water-pipe smoking and pulmona ry function. Respir Med 2000;94:891-4.
3. Natto S, Baljoon M, Bertgstrom J. Tobacco smoking and periodontal health. Periodontol 2005;76:1919-26.
4. Nuwayhid IA, Yamout B, Azar G et al. Narghile (Hubble-bubble) smoking, low birth weight and other pregnancy outcomes. Am J Epidemiol 1998;148:375-83.
5. Ward KD, Hammal F, VanderWeg MW et al. Are waterpipe users interested in quitting? Nicot Tob Res 2005;7:149-56.
6. Steentoft J, Wittendorf J, Andersen JR. Tuberkulose og vandpibesmitte. Ugeskr Læger 2006;168:904-7.
7. Neergaard J, Singh P, Job J et al. Waterpipe smoking and nicotine exposure: a review of the current evidence. Nicot Tob Res 2007;9:987-94.
8. Yunis K, Beydoun H, Nakad P et al. Patterns and predictors of tobacco smoking cessation: a hospital-based study of pregnant women. In J Publ Health 2007;52:223-32. Maziak W, Ward KD, Eissenberg T. Factors related to frequency of narghile (waterpipe) use: the first insights on tobacco dependence in narghile users. Drug Alcohol Depend 2004;76:101-6.
9. Maziak W, Ward KD, Eissenberg T. Factors related to frequency of narghile (waterpipe) use: the first insights on tobacco dependence in narghile users. Drug Alcohol Depend 2004;76:101-6.
10. Maziak W, Ward KD, Eissenberg T. Interventions for waterpipe smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2007;(4):CD005549.