Variation i det kommunale tilbud om rygeafvænning i Region Hovedstaden

INTRODUKTION

Ved den kommunale strukturreform i 2007 fik de 98 nye kommuner ansvar for den borgerrettede forebyggelse, hvilket inkluderer tobakskontrol. Rygning er stadig den enkeltfaktor, der har den største indflydelse på morbiditet og mortalitet i Danmark, og helbredskonsekvenserne af rygning er en tung økonomisk byrde for kommunerne. Sundhedsprofilerne viste i 2010 store signifikante forskelle i både rygeprævalens og børns udsættelse for passiv røg i hjemmet på tværs af kommuner. En del af dette kan forklares ved den socioøkonomiske sammensætning af borgere i de forskellige kommuner, men den kommunale indsats over for rygning kunne også forklare de store forskelle. Formålet var at undersøge tobakskontrol på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden og sammenligne denne med rygeprævalensen og børns udsættelse for passiv røg i hjemmet to år tidligere.

MATERIALE OG METODER

Et spørgeskema blev udviklet og sendt ud til kommunerne i regionen i marts 2012. Alle kommuner besvarede spørgeskemaet. Graden af tobakskontrol blev målt på to forskellige måder: 1) Kommunerne vurderede selv, hvor høj prioritet der blev givet til tobakskontrol (på en skala fra et til ti point) og 2) tobakskontrol blev vurderet ved en beregnet kvalitetsscore (fra nul til 70 point). Data blev koblet sammen med oplysningerne fra Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden i 2010, som inkluderede 49.806 borgere. I regressionsanalyser sammenlignedes prioritet og kvalitet af tobakskontrol i 2012 med både rygeprævalensen og børns udsættelse for passiv røg i hjemmet i 2010.

RESULTATER

De fleste kommuner scorede ret lavt på den vurderede kvalitet af tobakskontrol (gennemsnit 37,1 (standardafvigelse (SD) ± 8,8)), men havde en relativ høj egenvurdering af prioritet af tobakskontrol (gennemsnit 7,1 (SD ± 2,1)). De fire kommuner med den højeste vurderede kvalitet af tobakskontrol angav også den højeste prioritet. Høj rygeprævalens i 2010 var signifikant associeret med høj prioritet af tobakskontrol i kommunen i 2012 (p = 0,03). Der var ingen signifikant sammenhæng med den vurderede kvalitet. Kun fem tobakskontrolindsatser var implementeret i høj grad: penge afsat specifikt til tobaksforebyggelse, samarbejde mellem afdelinger/sektorer i kommunen, lokale begrænsninger i udsættelse for passiv rygning på kommunale arbejdspladser samt tilbud om støtte til rygestop og rygestopstøtte til særlige risikogrupper. Områder med lav prioritering var: psykisk syge, gravide og unge. Kun en kommune havde indført total røgfrihed i arbejdstiden.

KONKLUSION

Fem år efter strukturreformen har enkelte kommuner i Region Hovedstaden opnået høje tobakskontrolstandarder, men i mange kommuner er indsatsen meget ringe. Overordnet set er tobakskontrolindsatsen uambitiøs. Lavt prioriterede områder er: psykisk syge, gravide og unge. Selv om rygestopstøtte har en høj prioritet i kommunerne, er den nationale aktivitet på området faldet siden strukturreformen. Sundhedsprofilerne synes at blive benyttet efter hensigten, idet en høj rygeprævalens i 2010 blev fundet signifikant associeret med høj prioritet af tobakskontrol i kommunen to år efter. Vi efterlyser en øget indsats på området; specielt opfordres kommunerne til strukturelle indgreb som regulering og lovgivning, der har vist god effekt på statsligt niveau.

KORRESPONDANCE: Charlotta Pisinger , Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital, Region Hovedstaden, Glostrup Universitetshospital, Bygning 84/85, 2600 Glostrup. E-mail: charlotta.pisinger@regionh.dk

ACCEPTERET: 15. november 2012

INTERESSEKONFLIKTER: ingen.

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(1):A4571.