Vold i Århus gennem to årtier

Introduktion: Sundhedsvæsenet og politiet har gentagne gange vist sig at være vigtige kilder til viden om vold. Skadestuerne, Retsmedicinsk Institut og politiet i Århus har samarbejdet omkring tre tidligere voldsstudier, hvoraf det seneste blev gennemført i 1993-1994. Med et opfølgende studie har det været formålet at tilvejebringe et opdateret billede af voldens omfang og karakter.

Materiale og metoder: Studiet er udført som et dynamisk kohortestudie i perioden fra den 1. april 1999 til den 31. marts 2000. De voldsramte blev registreret og interviewet på skadestuerne eller på Retsmedicinsk Institut i Århus. Fra politiet blev der indsamlet informationer vedrørende den politianmeldte vold. Resultaterne blev sammenlignet med tidligere lignende undersøgelser fra 1981-1982, 1987-1988 og 1993-1994.

Resultater: I alt var 1.496 personer involveret i vold, hvilket var signifikant færre end tidligere. Incidensen af voldsramte var 4,6 per 1.000/år. Nedgangen i volden kunne især tilskrives de 15-24-årige mænd. Omfanget af vold mod kvinder forblev uændret i 1999-2000. Personer med udenlandsk herkomst var signifikant hyppigere repræsenteret blandt de voldsramte. Voldens karakter og grovhed forblev uændret i 1999-2000.

Diskussion: Den beskrevne udvikling med faldende vold og samtidig øget forekomst af vold blandt personer med udenlandsk herkomst understøttes af flere studier fra blandt andet Norge og England. Der er stadig behov for forebyggelse, og de unge 15-24-årige mænd samt personer med udenlandsk herkomst er stadig en oplagt målgruppe.

I regeringens voldspakke fra 1994 efterlyses bedre voldsstatistikker (1). I 2001 udtalte justitsminister Frank Jensen, at der stadig er behov for bedre statistikker og mere detaljeret viden om vold (2). Han anbefalede brugen af offerundersøgelser og sendte samtidig en direkte opfordring til forskerne om at systematisere og beskrive den eksisterende viden. I sundhedsvæsenet eksisterer der megen viden om vold. Adskillige studier har vist, at især skadestuerne er i stand til at indsamle og bearbejde værdifulde data, som ellers ville være utilgængelige (3, 4).

Skadestuerne i Esbjerg, Odense og Århus har markeret sig ved gentagne voldsofferundersøgelser i perioden 1981-1996, således at det har været muligt at beskrive en tidsmæssig udvikling af volden i disse tre byer (5-7). I Odense og Århus var der en tydelig tendens til mindre vold i 1990'erne, når der blev sammenlignet med studier fra 1980'erne, mens volden i Esbjerg var stagnerende.

Undersøgelserne fra Århus er gennemført som tre etårige studier i henholdsvis 1981-1982, 1987-1988 og 1993-1994, og de adskiller sig fra de andre ved også at inkludere data fra Retsmedicinsk Institut samt fra politiet i Århus. Det må formodes, at voldsmønstret i Århus har ændret sig siden 1993-1994. Nye ungdomsgenerationer med nye holdninger vokser op, og mange nye danskere med fremmede kulturer er indvandret. På denne baggrund er det fundet relevant at gennemføre en opfølgning af studierne i Århus. Formålet har været at tilvejebringe et opdateret billede af voldens omfang og karakter og dermed bidrage til den viden, som efterlyses.

Materiale og metoder

Studiet blev gennemført som et dynamisk kohortestudie, hvor kohorten var alle indbyggere i Århus politikreds (Århus, Galten, Hinnerup, Rønde og Rosenholm Kommuner). Voldsramte med bopæl uden for politikredsen blev ikke inkluderet. Medio 1999 boede der i optageområdet 322.000 indbyggere, heraf 30.000 med udenlandsk herkomst. Data blev indsamlet i perioden fra den 1. april 1999 til den 31. marts 2000. Data fra de tre tidligere studieperioder i henholdsvis 1981-1982, 1987-1988 og 1993-1994 indgik i det samlede materiale. Studiedesignet og registreringspraksis var ensartede i alle perioder. Voldsramte blev defineret som personer, der havde været udsat for forsætlig legemsbeskadigelse eller død forårsaget af andre. Personer af udenlandsk herkomst blev defineret som personer, hvor begge forældrene var udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Voldsramte, som kom til skadestuerne ved Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus eller Retsmedicinsk Institut (RI) i Århus blev registreret med basisoplysninger vedrørende køn, alder, voldstidspunkt og lægens objektive bedømmelse af eventuelle skader. Efter patientsamtykke blev uddybende oplysninger vedrørende voldsmekanisme og modparten og den voldsramtes relationer til denne noteret på et interviewsskema. Fra politiet blev der indhentet oplysninger om alle politianmeldte voldsepisoder i samme periode, og dataene blev sammenholdt med dataene fra skadestuerne. Alle voldsramte, som var registreret hos politiet, blev medregnet i de samlede incidensrater i alle undersøgelsesperioder. Køns- og aldersspecifikke incidensrater blev udelukkende beregnet på baggrund af data fra skadestuerne eller RI, idet data fra politiet alene ikke var tilstrækkeligt præcise vedrørende køn og alder.

Alvoren af de voldsrelaterede skader blev bedømt efter Abbreviated Injury Scale, 1990 revision (AIS 90), og grov vold blev afgrænset til episoder, der resulterede i skader med en AIS-score på 2 eller højere.

Til den statistiske bearbejdning blev der primært benyttet χ2 -test. AIS-scorer blev bedømt med Kruskal-Wallis' test. Der blev anvendt 95% sikkerhedsgrænser.

Undersøgelsen var godkendt af den regionale videnskabsetiske komité og Registertilsynet, og tilladelse til gennemgang af politiets dataregistreringer blev givet af Justitsministeriet.

Resultater

Samlet blev der registreret 1.496 voldsramte, heraf var 1.184 blevet undersøgt på en af skadestuerne og 22 på RI. Bedømt ud fra antallet af voldsramte, som indgår i undersøgelsen, var der i perioden 1999-2000 signifikant mindre vold end tidligere. Til sammenligning blev der i 1981-1982 samlet registreret 1.829 voldsramte, i 1987-1988 blev der registreret 2.207, og i 1993-1994 blev der registreret 1.710 (Tabel 1). Fra 1981 til 1999 er befolkningen i Århus politikreds øget fra 280.000 til 322.000 indbyggere. Den samlede incidens (inkl. alle politiregistrerede) var 4,6 voldsramte per 1.000/år i 1999-2000. Hvis man sammenligner med perioden 1987-1988, hvor incidensen var 7,5, var der 919 færre voldsramte end forventet i 1999-2000.

I lighed med tidligere var der en dominans af mænd blandt de voldsramte, som kom til skadestuerne. Kønsratio mand/kvinde faldt dog fra 3,5 i 1981-1982 til 2,4 i 1999-2000, hvilket primært var betinget af, at færre mænd kom til skadestuerne. Som det fremgår af Tabel 1, oplevede man på skadestuerne ikke en reduktion i antallet af henvendelser fra voldsramte kvinder, men derimod en stagnation. Samtidig henvendte langt flere kvinder sig til politiet for at anmelde vold, og det medførte, at den samlede incidens af anmeldt vold mod kvinder steg. De køns- og aldersspecifikke incidensrater fremgår af Fig. 1 og Fig. 2.

Incidensen af skadestueregistrerede voldsramte 15-24-årige mænd blev næsten halveret i perioden fra 1987-1988 til 1999-2000. Incidensen faldt fra 26,2 voldsramte per 1.000 personår i 1987-1988 til 13,5 i 1999-2000. I faktiske tal har det betydet, at skadestuerne i Århus i 1999-2000 behandlede 288 færre voldsramte 15-24-årige mænd end forventet. Blandt kvinderne forekom der et svagt fald i incidensen blandt de 0-14-årige, mens volden i de øvrige aldersgrupper stagnerede.

De voldsramtes herkomst fremgår af Tabel 2. Mænd med mellemøstlig og afrikansk herkomst var signifikant hyppigere indblandet i vold end mænd med dansk herkomst. Blandt kvinderne var der ingen signifikante forskelle i voldsincidensen for forskellig herkomst.

Lokaliteten, hvor volden blev udøvet i 1999-2000, forblev uændret. Stedet var forsat meget relateret til kønnet. Halvdelen af alle kvinderne blev udsat for vold i deres eget hjem eller i en anden privat bolig, mens 58% af mændene var indblandet i vold på åben gade eller på et udskænkningssted. Vold på udskænkningssteder og i umiddelbar nærhed heraf (<20 meter) udgjorde 22% af den samlede vold i 1999-2000 mod 27% i 1993-1994. Gadevolden steg fra 23% i 1993-1994 til 29% i 1999-2000, hvilket primært var betinget af, at signifikant flere kvinder end tidligere var indblandet i gadevold (χ2 = 13,06, p<0,01). I 1999-2000 var 6,5% af de registrerede indblandet i vold under udførelse af deres erhverv. Kvinder og mænd var lige hyppigt udsat for vold på arbejdet. De voldsramtes relation til modparten fremgår af Tabel 3. For mændenes vedkommende var modparten oftest helt ubekendt, mens kvinderne i langt højere grad kendte modparten. Fyrre procent af kvinderne blev udsat for vold fra en partner eller en ekspartner.

Bedømt efter AIS havde 10,5% af de voldsramte en læsion, der blev vurderet til AIS 2 eller højere. Til sammenligning var det 13% i 1993-1994. Der var ingen signifikant forskel på AIS over perioderne. På skadestuen blev 66% af de voldsramte færdigbehandlet, 5% (59 personer) blev indlagt, og 9% blev henvist til ambulant behandling på en anden sygehusafdeling. Det drejede sig typisk om behandling for næsebrud. Andre 13% havde behov for efterbehandling hos deres egen praktiserende læge. Behovet for efterbehandling var uændret i forhold til tidligere.

Diskussion

Med gennemførelsen af det seneste studie i Århus, er der nu indsamlet informationer om mere end 7.000 voldsepisoder fra en periode på tyve år. Resultaterne peger i retning af, at det gennem årene er blevet mere fredeligt at leve i Århus. Der er fundet en signifikant reduktion i antallet af voldsramte ved undersøgelsen i 1999-2000, og den årlige incidens for voldsramte århusianere faldt til det hidtil laveste niveau, nemlig på 4,6 per 1.000. Voldens karakter har gennem perioden ikke ændret sig væsentligt.

Ved kun at registrere de voldsramte, der har været i kontakt med en skadestue, Retsmedicinsk Institut og/eller politiet, er der sket en selektion. De voldsramtes motiver til at politianmelde vold og måske især til at undlade at anmelde den kan være meget forskelligartede. Behovet for og tærsklen for at søge hjælp på en skadestue kan være afhængig af kultur og holdninger (8). Personer, der har været udsat for vold i Århus, men som blev behandlet på en skadestue uden for politikredsen, blev ikke inkluderet, hvilket har medført en underestimering af voldsincidensen. Det formodes, at visse typer af vold såsom vold mod kvinder i hjemmet og børnemishandling i højere grad end andre typer vold »skjules« for skadestuer og politiet. Dermed opstår selektionsbias. Informationsbias er søgt minimeret ved at anvende en enkel registreringsprocedure og definition af vold. I alle undersøgelsesperioder blev der benyttet samme metodologi, og optageområdet har været uændret. Det vurderes derfor, at indflydelsen fra informationsbias og selektionsbias har været ensartet i alle fire perioder og ikke i væsentlig grad har påvirket bedømmelsen af den tidsmæssige udvikling i volden.

En del af formålet med dette studie har været at belyse den mest »sandfærdige« voldsincidens, og det har vi forsøgt ved at medregne alle de voldsramte, som vi fik kendskab til på skadestuerne og hos politiet. Desværre inkluderer de studier, som er relevante at sammenligne med, ikke data fra politiet. Det skal der tages højde for, når incidensraterne sammenlignes.

I Odense faldt voldsincidensen fra 8,4 voldsramte per 1.000 i 1988 til 5,7 i 1996, men til forskel fra udviklingen i Århus stagnerer incidensen i perioden efter 1996 (9). En forklaring kan være, at der er forskelle i befolkningens sammensætning. I forhold til den samlede befolkning bor der nemlig flere med udenlandsk herkomst i Odense end i Århus eller det øvrige Danmark. I 1991 var der årligt ni esbjergensere med voldsrelaterede skader per 1.000 på skadestuen, hvilket var markant flere end i Odense og Århus. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor flere rammes af vold i Esbjerg, da der ingen nyere registrering findes.

På baggrund af 9.649 voldsskader, der er registreret i det norske personskaderegister i perioden 1990-1997, angives der en gennemsnitlig årlig incidens i fire norske byer på 3,8 voldsramte per 1.000 (10). I samme periode blev forekomsten af voldsskader reduceret med 15-20%, og reduktionen kunne i lighed med udviklingen i Århus især tilskrives mændene. I et prospektivt studie fra 33 skadestuer i England og Wales har man i perioden 1995-1998 indsamlet oplysninger vedrørende 121.000 voldsramte (11). Der var ingen signifikante ændringer i voldens hyppighed gennem perioden. Til gengæld steg antallet af voldsramte kvinder i alderen 31-50 år. I Århus så vi en mindre stigning i antallet af voldsramte kvinder i alderen 15-24 år i 1999-2000. Det er paradoksalt, at den generelle nedgang i volden ikke gælder for kvinderne. Nogen umiddelbar forklaring kan der ikke gives, men måske kan det skyldes, at den hidtidige voldsforebyggelse ikke specifikt har været rettet mod kvinderne. Til gengæld har der gennem de seneste år været fokuseret meget på de unge mænd som risikogrupper. Organisationer som »Stop Volden« har henvendt sig direkte til de unge, skolerne har haft vold på skemaet, og medierne har fokuseret stærkt på ungdomsvolden.

Udlændinge er generelt overrepræsenteret blandt de voldsramte i forhold til deres befolkningsandel i Århus. Samtidig er der noget, som tyder på, at selve herkomsten influerer på risikoen for at blive indblandet i vold. Mænd af især mellemøstlig og afrikansk herkomst har en øget risiko. Der er ikke tidligere lavet en tilsvaren de uddifferentiering af herkomst i danske studier, men fra Legevakten i Oslo beskrives, at indvandrere fra Asien, Afrika og Tyrkiet dobbelt så hyppigt var registreret som voldsramte som indvandrere fra USA og Europa (12).

Dette studie er gennemført i Århus og repræsenterer derfor ikke nødvendigvis en generel udvikling i Danmark, men befolkningen i Århus har mange ligheder med den gennemsnitlige befolkning i hele Danmark (Tabel 4). Der er grund til at antage, at nedgangen i volden er generel. Det understøttes af studierne fra Norge og England. De beskrevne risikogrupper synes også at være et generelt fænomen. Der kan selvfølgelig være regionale forskelle i Danmark og specielle forhold, som lokalt bevirker et andet voldsmønster.

På baggrund af de voldsramtes fysiske skader var der ikke noget som tydede på, at volden blev grovere gennem årene. Bedømt efter AIS, havde hver tiende voldsramte læsioner, som var følger efter grov vold. AIS er ikke nogen god skala til at bedømme voldsskader. Den giver ikke en tilstrækkelig differentiering af de mindre skader, men der mangler alternativer (13). Der var heller ikke tegn på, at den behandling, der blev givet i forbindelse med skaderne, var øget gennem årene (14).

Vold medfører ofte groteske og unødvendige omkostninger for den voldsramte selv, men også for samfundet som helhed. Et ressourcespild som i sig selv burde være et incitament til at forebygge vold uanset den faldende voldsincidens. De 15-24-årige mænd i værtshusmiljøerne er stadig overrepræsenteret i statistikken, hvorfor de fortsat bør være en målgruppe. Nye målgrupper er mænd af afrikansk og mellemøstlig herkomst. Samtidig bør der rettes fokus på den manglende reduktion i volden blandt kvinderne. De tidligere strategier bør evalueres og nye tilpasses.

Sammenfattende kan man sige, at det ikke længere er rimeligt at omtale Århus som voldens by. Når resultaterne fra dette studie sammenlignes med andre og tilsvarende fra ind- og udland, forekommer Århus at være det sted, hvor der er færrest voldsramte per indbygger. Det er en vedvarende opgave for sundhedsvæsenet at belyse volden, og det er fortsat en stor opgave at forebygge den.

Ole Brink, Prins Knudsvej 22 B, DK-8240 Risskov.

E-mail: o.brink@dadlnet.dk

Antaget den 4. december 2001.

Århus Universitetshospital, ortopædkirurgisk afdeling E, og

Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut.

Justitsministeriets forskningspulje takkes for økonomisk støtte og Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforums konsulenttjeneste takkes for konsulentbistand.

Litteratur