Svendborgsagen og lægeprotester får nu sundhedsministeren til at gennemføre en omfattende “tillidspakke”, der skal genrejse tilliden mellem læger og Styrelsen for Patientsikkerhed. Lægeforeningen glæder sig.
Har Styrelsen for Patientsikkerhed været aggressiv og med for løs hånd politianmeldt 12 læger alene i 2017?
Det skal et uvildigt advokatfirma nu undersøge for eventuelt at få styrelsen til at slække grebet mod enkelte læger.
Gennemgangen af politianmeldelserne er blot et af mange tiltag, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i dag præsenterede som en “tillidspakke”, der skal højne retssikkerheden for læger og øge tilliden mellem læger og styrelsen.
Der sker efter pres fra bl.a. Lægeforeningen og ikke mindst underskrifterne fra over 9.000 frustrerede læger, der for nylig afleverede et mistillidsvotum til styrelsen, sagde Ellen Trane Nørby.
Faktaboks
“Arbejdet med disse ændringer begyndte allerede i efteråret efter dialog med Lægeforeningen, men underskrifterne har understreget, at vi skal have genetableret en dialog", sagde Ellen Trane Nørby.
“Det nytter ikke noget, hvis lægerne går på arbejde med en følelse af utilstrækkelighed. Derfor giver eksempelvis gennemgangen af politianmendelserne os et grundlag for at diskutere, om styrelsen skal ændre praksis. Hvis der viser sig en forkert eller for restriktiv praksis, skal styrelsen naturligvis rette ind”, sagde sundhedsministeren og tilføjede:
“Vi er begyndt at diskutere mere skyld end læring, og det er en farlig vej. Vi laver disse ændringer, fordi vi kan se en gryende utilfredshed, som i sidste ende kan gå ud over patientsikkerheden, hvis lægerne føler, de skal bruge mere tid på registrering end på patienterne.”
Et andet forslag fra ministeren er et ankenævn, der betyder, at læger kan klage over afgørelser på tilsynsområdet. Desuden skal der nedsættes et rådgivende udvalg, som skal vurdere de afgjorte tilsynsaktioner for at få et lærende perspektiv.
“Et er, at der kan ske fejl. Men hvordan lærer vi af de fejl?” sagde Ellen Trane Nørby.
Og så ændrer ministeren i øvrigt kontrakten med styrelsen, der fremover skal bruge 25 pct. af ressourcerne på læring mod de nuværende 10 pct., samt fremrykker evalueringen af "strammerpakken", så den bliver evalueret allerede i år. Oprindelig var det planen, at den først skulle evalueres i 2019.
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen. var positivt over for forslagene:
”Det er en god start på vejen mod et bedre tilsyn og en genopretning af tilliden mellem landets læger på den ene side og Styrelsen for Patientsikkerhed på den anden side”, sagde Andreas Rudkjøbing og hæftede sig især ved ankeinstansen, som Lægeforeningen længe har kæmpet for.
Lægeforeningen ser også positivt på, at Styrelsen for Patientsikkerhed fremover skal bruge en større del af sine kræfter på læring – og ikke på straf:
”Det er meget mere perspektiv i at forebygge fejl på denne måde, end i at straffe enkeltpersoner. Derfor er vi glade for, at dette arbejde skal have højere prioritet, og vi forventer, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer”, sagde Andreas Rudkjøbing.
Lægeformanden forventer dog også, at journalføringsreglerne bliver mere enkle.
”Det er fint, at arbejdet nu kommer i gang. Men det er resultaterne, der tæller. Vi skal se konkrete forbedringer, før vi er tilfredse. Der er brug for enkle regler, mindre dokumentation og mere tid til patienterne”, sagde han.
Ministeren vil nu indkalde folketingets partier til forhandlinger om lovændringer som følge af forslagene.
Læs også: Tusindvis af læger sender mistillidsvotum til omstridt styrelse
Læs også: Læger i oprør mod Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs også: Protsten fortsætter - Vil have maksimalt antal underskrifter
