Skip to main content

”Det her er jo en kæmpe udfordring for alle de nye supersygehuse”

Situationen på Aarhus Universitetshospital skaber bekymring på andre hospitaler. Næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman, mener, at regionerne skal i dialog med landspolitikerne, fordi det ikke kun handler om et enkelt, men om alle nye supersygehuse

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

15. maj 2019
8 min.

På Aarhus Universitetshospital er de første 43 stillinger netop blevet nedlagt, og ledelsen har meldt ud, at der bliver tale om flere afskedigelser. De samlede udgifter ved at flytte flere tusinde medarbejdere fra fire til en enkelt matrikel er opgjort til en milliard kroner, og konsekvenserne vækker bekymring på andre hospitaler, hvor man i en nær eller lidt fjernere fremtid står over for at skulle flytte ind i nye rammer.

Et af stederne er i Aalborg, hvor 6000 arbejdspladser om et par år skal flyttes fra syv til én matrikel. Regionrådsformand Ulla Astman, Region Nordjylland, er også næstformand i Danske Regioner, og hun mener, at det er vigtigt ikke at lade dette handle om et enkelt hospital. Det handler om alle.

”Vi må kunne forvente en vis lydhørhed fra landspolitikerne, for de har jo selv fået visse erfaringer fra deres udflytning af statslige arbejdspladser og prisen for det. Dette er en kæmpe udfordring for hospitalerne, og derfor mener jeg, at det er en meget relevant diskussion, om ikke stat og region skal deles om prisen. Udfordringen er jo bestemt ikke blevet mindre af, at vi står med et sundhedsvæsen, der i den grad er under pres og som er underfinansieret. Nu kommer dette så oveni”, siger Ulla Astman.

Hendes udgangspunkt er, at dette ikke må gå ud over patienter og personale, fordi det tvinger hospitalerne ud i voldsomme sparerunder. Derfor skal situationen drøftes i Danske Regioner, så der kan tales med én stemme over for landspolitikerne.

”Det her er jo ikke noget, der i sin tid blev taget højde for i ekspertudvalget og i statens bevillinger. Vi gjorde faktisk opmærksom på det, jeg var selv med i den proces. Men holdningen var meget den, at det er der jo lang tid til, og det må man finde ud af til den tid. Nu står vi jo så efterhånden midt i det og siden er Budgetloven kommet til med sine begrænsninger ”, siger Ulla Astman.

Vi har allerede gennemført lidt over halvdelen af vores flytninger og står over for sidste del. Og vi har kontrol over situationen. Jesper Møller-Iversen, afdelingschef for Økonomi, Planlægning & Kommunikation hos Sygehus Sønderjylland.

Aalborg: Vi skal ud og finde nogle penge

I Aalborg sker den helt store flytning om et par år, og her er man udmærket klar over, at det vil komme til at belaste økonomien.

”Der er selvfølgelig bekymring for, hvordan vi kommer til at håndtere det. Vi kan jo ikke spare op til det på grund af Budgetloven, og det er problematisk. På Aalborg Universitetshospital er der lavet en løsning, hvor der er indgået nogle leasingaftaler i forbindelse med køb apparatur mv. til det nye hospital. De er lavet sådan, at aftalerne udløber, når vi skal flytte, og dermed frigøres der 100 mio. kroner, som kan bruges til flytning. Så ved at købe klogt ind og lave leasingaftaler, kan vi få en større sum at arbejde med i forbindelse med flytningen. Så kan man diskutere, om det er en omgåelse af reglerne, men det er de muligheder, vi har haft”, siger Ulla Astman.

Hun ved godt, at dette beløb ikke er endeligt. Udgifterne bliver reelt større, blandt andet kan dobbeltdrift i perioder ikke undgås, og mindst en uges produktivitet går tabt.

”Så selvfølgelig skal vi ud og finde nogle penge. Vi gør alt for at indhente erfaringer andre steder fra, og allerede nu sidder der folk og arbejder med den store logistiske udfordring, det er. Men det er klart, at vi er bekymrede, fordi vi i forvejen er så meget under pres, som tilfældet er”, siger Ulla Astman, der altså i første omgang vil medvirke til at få sagen drøftet internt i Danske Regioner.

Odense: Vi skeler til Aarhus

I Odense er et italiensk konsortium i gang med at opføre et helt nyt stort hospital til 6,3 milliarder kroner. Hospitalet skal stå færdigt ultimo 2022. Alligevel overvejes allerede nu, hvordan økonomien vil blive påvirket af alle de udfordringer, der vil opstå ved flytning til og ibrugtagning af det nye hospital.

”Det kan selvfølgelig være bekymrende, når vi skeler til Aarhus og ser, hvilke problemer, man er kommet ud i der,” siger hospitalsdirektør Torben Hedegaard Jensen, Odense Universitetshospital.

”Vi ved jo, at det er meget komplekst at flytte til et nyt stort hospital, men vi forsøger at være på forkant ved gennem flerårige budgetter at tage højde for de udgifter, der vil komme, og de ubekendte ting, der kan opstå. Vi forsøger desuden at lære af de udfordringer, de har haft i Aarhus. Vi kan ikke garantere, at det ikke får konsekvenser for økonomien, netop fordi det er så komplekst, og fordi, der kan opstå uforudsete forhold. Men det har vores fulde opmærksomhed, og vi gør alt for at være på forkant”, siger hospitalsdirektøren.

Han fortæller, at man som eksempel allerede nu arbejder med, hvordan organiseringen omkring én sterilcentral kan centraliseres. Også på andre områder arbejdes der allerede nu med, hvad fremtiden på det nye hospital til sin tid vil give af muligheder for effektivisering og stille af krav til organisering og logistik.

Køge: Jo, der er da en bekymring

I Køge opføres Sjællands Universitetshospital som en udvidelse af det eksisterende hospital, i alt 185.000 kvadratmeter til en pris på fire milliarder kroner.

Projektdirektør Helle Gaub er udmærket klar over, at der vil komme omkostninger, når der om få år skal flyttes ind i det nye byggeri, men hun mener, at der allerede nu delvist kan tages højde for den situation.

"Vi ved jo, at udgifterne ved at flytte er store, og det er jo ikke noget, man kan betale over anlægsbudgettet. Det er en driftsomkostning, så jo, der er da en bekymring", siger Helle Gaub.

Hun mener, at det er vigtigt at begrænse perioderne med dobbeltdrift så meget som muligt, men at det ikke kan undgås.

"Og så må vi jo prøve at indarbejde og teste nye arbejdsrutiner, logistiksystemer mv. allerede nu, så vi så hurtigt som muligt kan spare penge ved at effektivisere, når vi har det nye universitetshospital. Vi tester noget af det af allerede nu og har blandt andet robotter kørende til at transportere sterilvarer. Men når det er sagt, er vi da opmærksomme på, at der vil komme nogle omkostninger, når vi skal flytte ind, og vi kan jo ikke lægge penge til side i den målestok i det offentlige væsen. Det kunne være en måde at løse det på, men det kan man ikke. Et driftsbudget gælder for et år, og det er ikke muligt at spare op," siger projektdirektøren.

Aabenraa: Vil ansætte folk til at stå for flytning

Sygehus Sønderjylland i Aabenraa står i et vadested, hvor man allerede er gået noget af vejen med ibrugtagning af det nye superhospital, mens man nu snart er klar til at gå resten af vejen og tage fase to i brug i 2020. Og har det så hidtil kostet og påvirket økonomien?

”Det korte svar er: Ja, vi har flytteomkostninger, og ja, det har vi taget højde for”, siger Jesper Møller-Iversen, der er afdelingschef for Økonomi, Planlægning & Kommunikation hos Sygehus Sønderjylland.

”Vi har allerede gennemført lidt over halvdelen af vores flytninger og står over for sidste del. Og vi har kontrol over situationen. Vores byggeri er i to hovedfaser, den første var vi færdige med mellem 2014 og 15, hvor vi lukkede Haderslev Sygehus, indviede den første halvdel af akutsygehuset i Aabenraa og flyttede dele af funktionerne i Sønderborg til Aabenraa. Det kunne vi driftsmæssigt spare noget ved, og det første år måtte vi selv beholde den besparelse og bruge den til at dække udgifter i forbindelse med flytningen. Vi har stort set de samme udgiftsposter som Aarhus, men fordi de besparelser, vi fik i driften, det første år kunne gå til flytning, blev det ikke noget, der for alvor pressede økonomien”.

Ifølge Jesper Møller-Iversen har der selvfølgelig undervejs været forskellige udgifter, blandt andet til ombygninger i eksisterende bygninger og til midlertidig leje i overgangsfaser. Og der vil også blive udgifter fremadrettet, når der skal flyttes til fase to:

”I næste fase er der ikke samme besparelsespotentiale, for her lægges ikke så meget sammen. Til gengæld har vi ikke de samme enkeltstående udgifter, for nu passer brikkerne, det gjorde de ikke helt i fase et. Der er stadig en fysisk flytteopgave, og den ansætter vi folk i en midlertidig periode til at løse. Der bliver tale om ekstra hænder i cirka 10-12 måneders tid. Det vil selvfølgelig komme til at belaste økonomien, så vi skal spare andre steder, men vi forventer også at modtage penge fra regionen til at dække en del af udgifterne", siger Jesper Møller-Iversen.

Faktaboks

Derfor skal Aarhus Universitetshospital spare