Klinikchef på Rigshospitalet, Jan Bonde, der tidligere var politianmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed, mener nu, at tonen skal skifte fra opråb til dialog.
Den omfattende lægeprotest mod Styrelsen for Patientsikkerhed skal nu ændre karakter fra opråb og stor aktivitet på de sociale medier til dialog. Kun på den måde kan vi rette op på de fejl, der er begået, og definere et fælles mål for både arbejdet med patientsikkerhed og sikre trygge arbejdsforhold for de ansatte.
Det mener Jan Bonde, klinikchef på Intensiv Terapiklinik 4131 på Rigshospitalet, der sidste år blev politianmeldt af netop Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Jeg synes, at vi som læger nu skal bruge kræfterne på at sikre nogle gode samarbejdsrelationer, og det gør vi bedst ved at vise vejen og sætte os omkring forhandlingsbordet”, siger Jan Bonde.
Han var indtil for nylig indblandet i en sag, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed sidste år anmeldte ham til politiet, fordi styrelsen mente, at han var ansvarlig for, at et tragisk dødsfald hos en ung mand med meningitis på Rigshospitalet ikke blev indberettet til politiet som ”mistænkeligt”.
Anklagemyndigheden droppede dog i januar sagen, fordi der ikke var ”en rimelig formodning om, at De har begået noget strafbart,” som advokaturchef ved Københavns Politi, Vibeke Thorkil-Jensen, skrev til Jan Bonde.
Rakte hånden frem
Sagen gjorde ham med egne ord ”bister på styrelsen” men omvendt rakte han hånden frem mod styrelsen og ville gerne ”tilbyde en dialog om, hvordan vi samlet set kan og skal fastholde alt det gode, lærende og nysgerrige i vores sundhedsvæsen”, som han sagde.
Det resulterede i et møde fornylig, hvor han selv, hans chef - centerdirektør i Abdominalcentret Christian Worm, en jurist fra Lægeforeningen og tre chefer fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, heriblandt direktør Anne-Marie Vangsted, var til stede.
Ifølge Jan Bonde var mødet faktisk ikke nødvendigt, fordi den såkaldte tillidspakke, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fremlagde i slutningen af januar, egentlig var svaret på Jan Bondes kritikpunkter. Men mødet med styrelsen blev alligevel gennemført.
På mødet slog Jan Bonde fast, at han gerne ser, at styrelsen går mere til tilsynet med organisationer end tilsynet med den enkelte læge.
”Desuden så jeg gerne meget mere faglighed blandt de sagkyndige læger, som styrelsen bruger i sagerne, som resulterer i en politianmeldelse. Min sag var et udtryk for, at de faglige begrundelser for en politianmelde ikke var i orden. Der er selvfølgelig fortsat behov for tilsynssager, der vedrører enkeltstående personer, men styrelsen skal være langt mere opsøgende over for fejl, der kan henføres organisatoriske og driftsmæssige forhold på hospitalerne, der har lidt under nedskæringer. Man kunne eksempelvis se på it-systemer og personalenormeringer”, siger Jan Bonde.
Nogle gange skal man stoppe op og ændre kurs. Jeg hører, at styrelsen gerne vil ændre sig, og det skal vi også give dem muligheden for. Jan Bonde, klinikchef på Rigshospitalet
Nu skal vi stoppe op
Men det blev samtidig klart for Jan Bonde, at protesten mod styrelsen er nødt til at ændre ansigt. Protesten blev sat i gang af overlæge på Odense Universitetshospital, Kristian Rørbæk Madsen, som Jan Bonde har stor respekt for.
”Han har som ingen anden samlet lægerne i en fælles front og gjort et kolossalt og uegennyttigt arbejde for at optimere sikkerhed og værdiskabelse for patienterne. Kristian Rørbæk Madsen og tusindvis af kolleger har sat gang i en meget effektiv proces, som efter min overbevisning nu skal justeres og nuanceres. Energien skal flyttes fra de sociale medier til forhandlingsbordet for at skabe konkrete forbedringer for patienter og medarbejdere. Nogle gange skal man stoppe op og ændre kurs. Jeg hører, at styrelsen gerne vil ændre sig, og det skal vi også give dem muligheden for. Min mening er, at vi skal give styrelsen en chance samtidig med, at vi naturligvis observerer, om der de facto sker forbedringer”.
Men du har selv skrevet under på protesten, som er et mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvordan kan du så også vise dem tillid?
”Jeg står 100 pct. bag min underskrift, og da jeg skrev under, havde jeg ikke tillid til styrelsen, men nu er det min opfattelse, at styrelsen gerne vil ændre sig, og så vil jeg lade dem vise, at de kan. Vores mål er trods alt de samme”, siger Jan Bonde.
Mere end græsrodsaktiviteter
Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing mener, at der nu er et stort fokus på at få ændret lovgivningen.
”Det er en stor styrke for os, at vi over for politikere og andre kan henvise til, at flere end 9000 læger har skrevet under på et mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er et stærkt signal, og ingen kan være i tvivl om, at der skal ske markante ændringer. Nu er sagen i en fase, hvor græsrodsaktiviteter skal suppleres af de værktøjer, som Lægeforeningen har som lægernes interesseorganisation. Rigtigt mange af de konkrete krav fra Lægeforeningen om forbedring af lægers retsstilling er for tiden i politisk proces hos sundhedsministeren og Folketingets partier. Hvis vi vil have indflydelse der, så kræver det, at vi er til stede og presser på for vores synspunkter, og derfor mødes Lægeforeningen med ministeren, med de politiske partier og embedsmænd. Det har givet resultater, og vi forventer flere tydelige aftryk”, siger Andreas Rudkjøbing.
Dialog med lægerne
For direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, er det vigtigt at være i dialog med bl.a. lægerne.
”Vi tog initiativ til mødet, da det er vigtigt for os som styrelse at være i direkte dialog med dem, som arbejder i sundhedsvæsenet. Jeg synes, vi havde en rigtig god og konstruktiv dialog om de vilkår, man arbejder under på afdelingen, og om den fælles forståelse for, hvordan vi arbejder med patientsikkerhed”, udtaler direktøren i et skriftligt svar.
