Spareplanen i Region Midtjylland vil forkorte liggetiden så meget på sygehusene, at det vil øge gabet mellem sygehusene og primærsektoren, mener både sygehuslæger og praktiserende læger. Vi er opmærksomme på det, siger regionschef.
I den ene ende af sundhedsvæsenet sidder Sten Larsen, ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hans patienter ligger for lang tid på afdelingen, har Region Midtjylland regnet ud og lægger derfor op til, at patienterne skal udskrives hurtigere.
”Jeg er bekymret over, om vi kommer til at gå på kompromis med fagligheden ved at udskrive patienterne hurtigere. Vi kommer til at sende dem hjem i en ringere tilstand, og det giver en øget tyngde til kommuner og almen praksis. På den måde flytter regionen bare en udgift fra en kasse til en anden og skaber derfor en flaskehals et andet sted”, siger Sten Larsen.
I den anden ende af sundhedsvæsenet sidder Karsten Rejkjær Svendsen, praktiserende læge i den lille vestjyske by Tim nord for Ringkøbing og er samtidig formand for PLO Midtjylland. Han skal modtage de patienter, der bliver udskrevet hurtigere.
”Vi oplever allerede en stigende tendens til, at patienter, der bliver udskrevet fra sygehusene, er mere komplicerede. De fylder mere og tager mere tid. Med denne spareplan vil den udvikling blot forstærkes, og det er hverken optimalt for os eller patienterne. Det er ufattelig kortsigtet, når regionen på denne måde rykker besparelserne ud til almen praksis,” siger Karsten Rejkjær Svendsen.
Faktaboks
Sådan tegner de to læger virkeligheden fra hver deres ende i sundhedsvæsnet ud fra Region Midtjyllands spareplan, der næste år skal skære i alt 540 mio. kr. af budgettet. Spareplanen er suverænt den største i de fem regioner, og ikke færre end 400 høringssvar er strømmet ind til regionen, hvor politikerne den 24. juni tager stilling til, hvilke forslag der skal gennemføres.
Regionens øverste medarbejderudvalg, RMU – hvor der sidder 22 medarbejderrepræsentanter, heriblandt flere læger – skriver i sit høringssvar, at besparelserne rækker langt ud over sygehusene og vil få store konsekvenser for ”det nære sundhedsvæsen”.
”Spareplanens forslag (får) voldsomme konsekvenser for eksempelvis de praktiserende læger og det kommunale sundhedsvæsen, som kan imødese, at endnu flere opgaver overflyttes til dem fra det regionale sundhedsvæsen”, skriver medarbejderrepræsentanterne og fortsætter:
”Til trods for, at der umiddelbart kan realiseres besparelser ved at flytte opgaver ud af regionalt regi, vil det på sigt blive en dyr løsning for regionen. Hvis praksissektor og kommuner ikke er rustede – økonomisk og fagligt – til at løse de nye opgaver, kan det nemt føre til dyre fejl og genindlæggelser, som det kræver regionale ressourcer at håndtere”.
Jeg møder oftere ældre, svækkede patienter, der efter udskrivelsen ringer til mig og spørger, hvad de egentlig sagde på hospitalet. De har ikke forstået informationen på hospitalet, fordi det går så stærkt. Denne spareplan sætter både det nære sundhedsvæsen og ikke mindst samspillet mellem sygehusene og primærsektor under yderligere pres. Karsten Rejkjær Svendsen, praktiserende læge og formand for PLO Midtjylland
Konkret betyder spareplanen bl.a., at knap 18 mio. kr. skal hentes på at ”reducere variation i liggetid” på regionens seks ortopædkirurgiske afdelinger. Det betyder, at alle afdelinger inden for de fem subspecialer hofter, knæ, fod/ankel, skulder/albue og hånd skal reducere liggetiden, så den svarer til regions bedste. I regionens sammenligning ligger Aarhus Universitetshospital dårligst på eksempelvis akutte hofteoperationer, mens Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers ligger bedst. Opererede hoftepatienter i Randers bliver udskrevet efter knap fem dage, mens patienterne i Aarhus bliver udskrevet efter knap otte dage. Ved at udskrive patienterne lige så hurtigt som i Randers kan Aarhus spare næsten en hospitalsseng om året og samlet vurderer regionen, at Sten Larsen og hans afdeling kan spare fem mio. kr. allerede næste år ved at udskrive patienterne hurtigere eller sagt på en anden måde: Lav det samme antal operationer, men med det, der svarer til otte færre senge. Besparelsen kommer oveni de besparelser, som afdelingen er tvunget til som en del af det kommende DNU – også det svarer til otte færre senge. Faktum er derfor, at afdelingen kan gå fra 61 til 45 senge på kort tid. Og det får naturligvis konsekvenser siger Sten Larsen.
”I beregningerne er der ikke skelet til, at vi er en højtspecialiseret afdeling. En stor del af vores behandlinger er specialiseret behandlinger, som kun udføres få steder i landet, og vi er ofte så venlige, at vi beholder patienterne, til de kan udskrives til eget hjem. Det kan vi blive nødt til at ændre på, så patienterne efter behandling overflyttes til hjemsygehuset. Selv om det ikke direkte er uforsvarligt, så er patienterne indlagt hos os, fordi de fejler noget særligt, og på hjemsygehuset skal de derfor håndteres af læger, der ikke har erfaringen med den lidelse. Det er både utrygt for læger og patienter”, siger Sten Larsen.
Og når han udskriver patienter direkte til eget hjem, så kommunen og den praktiserende læge dermed står med ansvaret, får det også konsekvenser.
”Vi udskriver allerede patienterne, så hurtigt vi kan. Og selv om vi især inden for ortopædkirurgien har accelereret vores patientforløb de seneste år og helt sikkert vil blive ved med at kunne sænke liggetiden, så er der jo en grænse et sted. Regionens forslag skal ske inden for meget kort tid, og det giver et pludseligt øget pres på systemet, og det kan udfordre kommuner, når de skal overtage opgaver fra os. Vores patienter er ofte meget lidt mobile, og hvis vi udskriver dem tidligere, kræver det øget hjælp fra kommuner. Og den opgave kan nogle kommuner klare, mens andre vil have svært ved det”, siger Sten Larsen.
At netop ortopædkirurgien er interessant, skyldes at specialet ifølge regionen skal være en slags prøveklud, så andre specialer i fremtiden også vil blive målt op imod andre lignende afdelinger og bedt om at rette blikket stift efter afdelingen med kortest liggetid. Som regionen noterer i sparekataloget, kan der med ortopædkirurgien som eksempel ”skabes en model for at sprede best pratice i regionen, som efterfølgende kan anvendes inden for andre specialer”.
Men det er helt forkert tænkt, mener Karsten Rejkjær Svendsen, der som praktiserende læge skal tage imod patienterne fra bl.a de ortopædkirurgiske afdelinger.
”Centraliseringen af sundhedsvæsnet med de nye sygehuse og de nye akutafdelinger har været en lang proces med flere opgaver til almen praksis. Denne spareplan reducerer yderligere liggetiden, og det betyder, at endnu flere opgaver flyder ud til almen praksis. Det betyder, at vi bliver presset mere. Så vil regionerne sige, at vi ikke har nået økonomiloftet og bare kan arbejde noget mere, men i den opgørelse tæller hverken længden eller kompleksiteten af konsultationen ikke. Det er altså tyngden, der presser os, og det vil uden tvivl forstærkes, hvis spareplanen går igennem”, siger Karsten Rejkjær Svendsen.
Han illustrerer problemstillingen med en af sine patienter. En ældre kvinde på 80 år og med flere kroniske lidelser blev for nylig akut indlagt om eftermiddagen og opereret om natten kl. 04.00. Allerede kl. 09.00 blev hun udskrevet, stadig med feber og lungebetændelse.
”Det er et eksempel på opgaveglidning, der i den grad sætter spørgsmålstegn ved den faglige kvalitet. Sammen med hjemmesygeplejersken lykkes det, igennem nogle dage med mange og tætte kontakter, at klare ærterne, men hun havde sørme ikke en god oplevelse. For få år siden var hun blevet på sygehuset, blevet feberfri og kommet til hægterne. Det sker nu enten i eget hjem eller på plejehjemmene, og jeg møder oftere ældre, svækkede patienter, der efter udskrivelsen ringer til mig og spørger, hvad de egentlig sagde på hospitalet. De har ikke forstået informationen på hospitalet, fordi det går så stærkt. Denne spareplan sætter både det nære sundhedsvæsen og ikke mindst samspillet mellem sygehusene og primærsektor under yderligere pres. Og det er ikke løsningen. Løsningen kan findes i samspillet mellem sygehusene, kommuner og almen praksis, men det kræver, at vi bliver enige om, hvor syge patienterne må være, når de udskrives, og at kommuner og almen praksis har såvel ressourcer som hænder nok til at varetage opgaven. Og det kniber det gevaldig med i øjeblikket”, siger Karsten Rejkjær Svendsen.
Flere kommuner er også bekymret for den kortere liggetid, og bl.a. Struer Kommune og Holstebro Kommune skriver i deres høringssvar, at ”de plejekrævende borgere hurtigere overdrages til kommunerne, og derigennem forårsager et øget pres på de kommunale ydelser, da borgerne stadig har brug for pleje efter udskrivelse”.
Og det er netop kernen i problemstillingen, siger Lise Høyer, praktiserende læge i Aarhus og formand for Koordinationsforum for Lægeforeningen Midtjylland.
”Mens regionen allerede har reduceret i sengepladserne og nu vil reducere yderligere i liggetiden, er der ikke parallelt oprettet et sikkert nok system, som skal tage imod patienterne. Dermed vil regionen gennemføre et tiltag uden at have sikkerhedsnettet ordentligt spændt ud. Hvis patienterne bliver udskrevet tidligere, kommer de hjem – og det kan være midt om natten – til eget hjem eller et plejehjem og er forvirret over, hvad der skal ske. Og der er store forskelle på, hvor klar kommunerne er til at tage imod. Spareplanen vil ikke bare sætte sektorovergangen under pres, den vil formentlig forværre den”, siger Lise Høyer.
I slutningen af april offentliggjorde Region Midtjylland en spareplan, der betyder, at der er brug for at spare i alt 699 mio. kr. frem til 2019. Alene næste år skal der spares 540 mio. kr. Planen vil ifølge regionen selv få ”store konsekvenser på personalesiden” og det skønnes, at 807 stillinger vil være nedlagt i 2019.
Den 9. juni er der møde i kredsen bag budgetforlig 2015 om sparekataloget, og den 24. juni mødes Regionsrådet for at beslutte, hvilke spareforslag der skal vedtages.
