Sundhedspersonalet løber allerede stærkt, og flere jobtab vil gøre situationen kritisk. Det skriver Lægeforeningen i Region Midtjylland i sit høringssvar til regionens store spareplan, som også kritiseres for at gå ud over de svageste borgere.
Jobreduktioner i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland går slet ikke, mener Lægeforeningen Midtjylland i sit høringssvar til den store spareplan, som regionen fremlagde for nylig.
"Sundhedspersonalet er allerede presset i dag. Og med nedskæring af 855 arbejdspladser på et område, som tiltænkes yderligere opgaver i fremtiden, bliver situationen kritisk", står der.
Skal medarbejderne motiveres - og det skal det ifølge regionens egne kvalitetsplaner - hænger det ikke sammen med yderligere nedskæringer, fremgår det.
Planens besparelser på uddannelse kritiseres også.
"Med hensyn til kvalitet, er det nødvendigt, at der i fremtidens sundhedsvæsen styrkes - og ikke reduceres - inden for forskning, samt på efter- og videreuddannelsesområdet", står der.
På det mere overordnede plan kritiserer Lægeforeningen Midtjylland sparekataloget for at gå ud over de svageste - de ældre, de psykisk syge og de borgere, der bor langt fra de store bycentre.
"Vi har forståelse for, at man er nødt til at få sundhedskronerne til at slå til. Men vi finder det uheldigt, at stigende medicinudgifter og investeringer i sygehusbyggerier foranlediger et sparekatalog på 478 sider, der både er meget omfattende, kortsigtet og stedvist tilfældigt", siger Lise Høyer, formand for Koordinationsforum for Lægeforeningen Midtjylland, i en pressemeddelelse.
"Dette er stærkt i modstrid med de langsigtede mål, som er fastsat både for sundhedsvæsenet nationalt og for Region Midtjylland, nemlig: Borgeren i Centrum, Mindre Ulighed i Sundhed, og at alle danskere - uanset bopæl - skal tilbydes en behandling af samme høje kvalitet", siger hun.
Særligt beklager foreningen, at de planlagte besparelser rammer psykiatrien så hårdt. Ifølge planen skal der spares 142 mio. kroner frem til 2019, hvor f.eks. der"kun" skal spares 70 mio. kroner på medicin og 90 mio. kroner på praksissektoren.
Eftersom en del af behovet for så voldsomme besparelser stammer fra øgede udgifter til sygehusmedicin, gentager den regionale forening det ønske om et prioriteringsinstitut, som også den landsdækkende lægeforening har efterlyst.
Med hensyn til praksissektoren efterlyser foreningen en opgradering i stedet for nedskæringer.
"Såfremt sygehusene fremover kun skal tage sig af de dårligste patienter og specialiserede funktioner, skal der investeres i akutområdet og i primærsektoren…..Det vil kræve et øget antal praktiserende læger….Dette vil kunne give langt større besparelser i de samlede patientforløb - mere sundhed for pengene", som der står.
Planens nedskæringer på akutområdet - nedlæggelse af akutbiler og lægeambulancer f.eks. - kritiseres for at gå ud over yderområderne og føre til forringet service for især kronisk syge patienter.
Høringsfristen for spareplanen udløber i morgen, og regionsrådet for Region Midtjylland ventes at træffe beslutning om, hvilke besparelser, der skal iværksættes, i midten/slutningen af juni. Meget afhænger imidlertid af de sideløbende økonomiforhandlinger med regeringen, som netop er gået i gang.
Læs også: Region Midt skal spare over en halv mia. kroner næste år
Læs også: Silkeborg i oprør over sparekatalog
Læs også: Politisk vrede i Holstebro over Region Midts spareplan
