Brev til redaktøren: Kommentarer til forsiden

Kommentar til Bibliotek for Læger nr. 3/2013 (forsiden):

Malign syfilis – ikke ergotisme

Forsiden af septemberudgaven af Bibliotek for Læger (2013;205) prydes af en person med udbredte byldelignende hudforandringer. Det er en del af Mathias Grunewalds (1475-1528) Isenheimer-alter fra ca. 1513-15, som i dag befinder sig i Musee d`Unterlinden i Colmar, Alsace. Alterets historie, opbygning og indhold (herunder Fig.1) er bl.a. beskrevet af pastor, Dr.  Joerg Sieger (1). Personen, som antages at være en forhutlet antonittermunk, symboliserer skørlevned og utugt, en af dødssynderne.  Kunsthistorikere har i tidens løb ikke været enige i tolkningen af fremstillingen, nogle har ment - som Bibliotek for Læger - at personen lider af  St. Antonius-ild, ergotisme.  Men det passer dårligt med symbolikken om skørlevned, ergotisme-patienter var bønder, som af nød havde spist korn forgiftet med meldrøje. Fremstillingen svarer heller ikke til ”svær ergotisme”, som først og fremmest er karakteriseret ved akut gangræn af hænder og fødder pgra. ergotamin i meldrøje. Antonittermunkene drev et hospital for tidens svøber, ikke blot ergotisme, men også byldepest, kolera, lepra og syfilis. Dødelig syfilis hærgede Vesteuropa i begyndelsen af 1500-tallet efter Colombus` opdagelse af Amerika i 1493.  Kirken solgte bønskrifter og udnævnte skytshelgener mod syfilis. Typisk var bønskrifterne illustreret med træsnit af en helgen (feks. Sct. Job, Sct. Minus eller Jesusbarnet) omgivet af lidende og døende patienter med tydelige hudforandringer (Fig. 2). Karakteristisk for den tids syfilis var akut sygdom med væskende sår og bylder, kaldet bøsen blattern, variola major eller store pokker (2). Denne form for epidemisk syfilis findes ikke i dag, men er grundig beskrevet for knap 100 år siden af dermato-venerologen Carl Rasch (1861 - 1935) i Lærebog i Medicin (3), her omtalt som Syfilis maligna præcox (dvs. tidlig) eller ulcerativ syfilid med en dårlig prognose (Fig.3a og b). Hudforandringerne ligner Mathias Grunewalds fremstilling af dødssynderen, og syfilis passer godt med symbolikken om skørlevned. Når kunsthistorikere har ment, at Grunewald portrætterede en patient med St. Antoniusild skyldes det den almindelige opfattelse, at Antonitterklosteret stort set kun tog sig af ergotisme, manglende viden om denne sygdoms manifestationer, og ikke mindst ukendskab til syfilis, som sygdommen artede sig i begyndelsen af 1500-tallet.

På Isenheimer-alterets predella har Mathias Grunewald malet den nedtagne Jesus med udbredte sårlignende hudforandringer, også i håndflader og ansigt som i bønskrifterne, hvilket er et klinisk særkende ved syfilis. Fremstillingen kan opfattes som en malerisk allegori på Jesu solidarisering med syfilisramte (2).

Mathias Grunewald er formentlig den første, som har gengivet syfilis på en realistisk malerisk måde.

Prof., dr. med. Kaare Weismann

Litteratur:

1. joerg-sieger.de/isenheim/menue/frame10.ntm
2. Weismann K. Syfilis. Bibl Læger; 2009:201:223
3. Rasch C. Syfilis. I: Faber K, Holst PF, Petren K, red. Lærebog i intern Medicin. København: Gyldendalske Boghandel, 1915: 378-405

Figurer

---------------------------------------------

Svar: til Bibliotek for Læger nr. 3/2013 (forsiden):

Tolkning af Isenheimer-altertavlen

Matthias Grünewalds (1475-1528) Isenheimer-altertavle er et mesterværk, som afbilleder mennesker med misfarvede eller mistede tær, fingre og lemmer og markante hudforandringer. Altertavlen var malet til antonittermunke, som blandt andet behandlede ofre for ergotisme, og symptomerne tolkes oftest som svær ergotisme (1-3). Det er imidlertid ikke den eneste fortolkning, og syfilis har været foreslået som en alternativ mulighed (4).

Litteratur:

1. Kahn MF. St Anthony's plight. Lancet. 1998 Oct 31;352(9138):1478.
2. García de Yébenes J, García de Yébenes P. [Dystonia in the painting of Matias Grunewald . Epidemic ergotism in the late middle ages]. Arch Neurobiol (Madr). 1991 Mar-Apr;54(2):37-40.
3. Battin J. [Saint Anthony's Fire or gangrenous ergotism and its medieval iconography]. Hist Sci Med. 2010 Oct-Dec;44(4):373-82.
4. Faure M. [Issenheim's altarpiece: does the disease depicted on the altarpiece correspond to ergotism?]. Hist Sci Med. 2010 Oct-Dec;44(4):383-8.

Redaktionen