Skip to main content

»Den hårde kerne af vaccinemodstandere bliver helt sikkert ikke overbevist af vores forskning«

Fem skarpe til seniorforsker Anders Hviid fra Statens Serum Institut

Seniorforsker Anders Hviid, som i snart tyve år har forsket i vaccinesikkerhed (privatfoto)
Seniorforsker Anders Hviid, som i snart tyve år har forsket i vaccinesikkerhed (privatfoto)

Af chefredaktøren

13. mar. 2020
4 min.

Anders Hviid, tillykke med artiklen »Measles, mumps, rubella vaccination and autism«, som blev en af de mest citerede i 2019. I studiet har I på registerplan fulgt 657.461 danske børn og sammenlignet forekomsten af infantil autisme hos MFR-vaccinerede med forekomsten hos ikkevaccinerede. Kunne du ikke begynde med at forklare læserne, hvad I finder frem til?

Jo, vi fulgte danske børn født i perioden 1999-2010 fra deres etårsfødselsdag og frem til studiets afslutning i august 2013. Oplysninger om MFR-vaccination og diagnoser inden for autismespektret fik vi fra vores unikke befolkningsregistre. Og vi finder frem til, at der blandt børn, som er MFR-vaccinerede, er samme forekomst af autismediagnoser som hos børn, der ikke er blevet MFR-vaccineret.

Vores studie er det største af sin art med 6.517 diagnosticerede tilfælde af autisme, og vi kan derfor med stor statistisk sikkerhed sige, at det er usandsynligt, at MFR-vaccinen øger risikoen for autisme. Vi har i studiet forsøgt at indkredse grupper af børn med en større risiko for at udvikle autisme end den generelle børnepopulation for dermed at undersøge, om vaccinen kan øge risikoen for autisme i denne sårbare gruppe. Et eksempel er børn, der har autistiske søskende og selv har en større risiko for at udvikle sygdommen på grund af den væsentlige genetiske komponent. Vi finder ingen støtte for en sammenhæng i denne eller andre grupper af børn med højere autismerisiko.

 

Sammenkædningen af MFR-vaccine og autisme tog for alvor fart i 1998 med en artikel i The Lancet af den britiske læge Andrew Wakefield. Artiklen blev senere trukket tilbage pga. sjusk og uredelighed, men de fejlagtige fund spiller stadig en central rolle for den såkaldte »antivax«-bevægelse. Kan vi nu berolige bekymrede forældre med, at Wakefields påstande er endegyldigt tilbagevist? Kan man afvise enhver sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme?

Vi skal huske på, at der ikke findes nogen form for solid og velrenommeret forskning, der tyder på en sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme. Tværtimod findes der mange store og velkontrollerede studier, hvor man kommer til samme konklusion som os: Der er ingen sammenhæng. Så vi mener, at billedet er klart og tydeligt: MFR-vaccination forøger ikke risikoen for at udvikle autisme.

Vi håber, at vores studie kan være et værdifuldt modspil til de falske nyheder om vaccinebivirkninger, som florerer på de sociale medier og nu og da i dagspressen.

 

I jeres studie sammenligner I de 95% af en fødselsårgang, som er vaccinerede, med de 5%, som ikke er. Har du nogen idé om, hvorfor så forholdsvis mange danske børn ikke er vaccinerede? Og er det et potentielt folkesundhedsproblem?

Dækningen af spædbørnsvaccinerne er generelt højere. Så noget kunne tyde på, at nogle forældre specifikt fravælger MFR-vaccinen. Det er selvfølgelig også muligt, at forældre af forskellige praktiske årsager bare ikke får det gjort.

Mæslinger er en utroligt smitsom sygdom, og vi skal derfor have en så høj vaccinedækning som overhovedet muligt for at opnå flokimmunitet, hvor vi indirekte beskytter de særligt sårbare mennesker, som af forskellige grunde ikke kan vaccineres. Den direkte beskyttelse er selvfølgelig også vigtig i sig selv. På trods af hvad nogle forældre tror, er mæslinger ikke altid en bagatel. Et eksempel på dette er det nylige sygdomsudbrud på Samoa, hvor mere end 50 småbørn døde. Det danske sundhedsvæsen er dog i en anden klasse end sundhedsvæsenet på Samoa, og jeg tror ikke, at vi herhjemme står over for et større udbrud af mæslinger med dødsfald til følge. Men tragedien på Samoa sætter fokus på, at vi må være agtpågivende over for en eventuelt faldende dækning af en effektiv vaccine med ganske få bivirkninger.

 

I registrerer i studiet, om børnene har fået en autismediagnose eller ej. Men kan der ikke være børn, der har udviklet mildere grader af autisme, som I ikke får øje på?

Vi har inddraget hele autismespektret, ikke kun fuldt udviklet infantil autisme. Men det er rigtigt, at vi ikke har børn med mildere grader af autisme, som ikke er diagnosticeret, med i vores studie.

 

Mange vaccineskeptikere vil sikkert medgive jer, at dette studie tilbageviser sammenhængen mellem MFR-vaccination og en fuldt udviklet autismespektrumforstyrrelse. Men der er jo andre vacciner i det danske børnevaccinationsprogram – fx mod difteri, kighoste, hæmofilus og HPV – og listen af mulige vaccinerelaterede symptomer er lang. Tror du, at det er muligt ad videnskabelig vej at overbevise alverdens skeptikere om, at de bør lade deres børn vaccinere?

Jeg har arbejdet med vaccinesikkerhed i snart 20 år. Jeg begyndte faktisk min forskningskarriere med et studie om MFR-vaccination og autisme, der blev publiceret i 2002. Det var også et registerbaseret studie af danske børn. Siden dengang har »antivax«-bevægelsen løbende ændret og udvidet deres hypoteser om sammenhængen mellem vacciner og autisme. Den hårde kerne af vaccinemodstandere bliver helt sikkert ikke overbevist af vores studie. Men vi håber, at vi med vores forskning kan være med til at berolige de forældre, der bliver bekymrede over påstande om alvorlige bivirkninger og kommer i tvivl, når deres børn tilbydes vaccination.

Referencer

Hviid A, Hansen JV, Frisch M et al. Measles, mumps, rubella vaccination and autism: a nationwide cohort study. Ann Intern Med 2019;170:513-20.