Den omstridte abort

I september 2013 rejste 500 frivillige 16.000 hvide kors på en mark i Østjylland. Marken strakte sig en kilometer langs motorvejen E45. Mindesmærket var rejst af den kristne forening Retten til Liv over de mange »små mennesker, der hvert år mister livet i en abort« i 40-året for indførelsen af fri abort i Danmark. Tre dage senere var 300 kors væltet, og Vejdirektoratet påbød foreningen at fjerne alle kors, fordi det ikke var tilladt at opsætte politisk materiale langs motorvejen [1].               

                      I de sidste 100 år har abortdebatten været præget af stærke følelser og meget forskellige moralske standpunkter. Lægen Jonathan Leunbach (1884-1955) var i 1930’erne optaget af arbejderkvinders ret til et liv, som ikke var præget af et uoverskueligt antal barnefødsler. I bogen »Kvinder i Nød« offentliggjorde han knap hundrede breve fra kvinder, som havde søgt hans hjælp: »Jeg gaar og er saa forfærdelig syg og elendig, og jeg er ræd at jeg er i Omstændigheder igen og det er næsten ikke til at holde ud at tænke paa, nu har jeg haft 6 Børn i 7 Aar og er kun 28 Aar […] jeg er ved at være helt sær i Hovedet« [2]. Leunbach skrev i forordet, at kun ganske faa« havde fået den ønskede hjælp, fordi regeringen og Rigsdagen var ude af trit med befolkningens ønsker. Dengang var abort kun tilladt, når kvindens liv var i fare. Leunbach hjalp nogle af kvinderne med aborter, hvilket i 1936 medførte en tre måneders fængselsstraf. Da han blev løsladt, forløb en anden legendarisk aktion i abortens historie, da lægekolleger og kvinder med barnevogne dannede en velkomstkomité foran Vestre Fængsel. På skilte stod »Leunbach eller Kaos«, »Jeg er ikke et uheld« og »Ønskebørn er sunde børn«.

Folketingets beslutning om at indføre fri abort i 1973 er en kontroversiel milepæl i danmarkshistorien. Den har ikke mindst, sammen med den moderne prævention, ændret kvinders liv. Som det for nylig kunne læses i politikerens Ritt Bjerregaards (1941-2023) nekrolog, var hun én af de kvinder, som i 1970’erne skulle finde ud af, hvordan livet ser ud, »når biologien ikke er kvindens fængsel« [3]. Kvinders ret til abort er dog ingen selvfølge i dele af Europa og i resten af verden. Måske de næste 100 år vil byde på lige så meget debat om fostres og kvinders rettigheder som de foregående.