Elektroniske MADS


Genstandsredaktør Morten Arnika Skydsgaard
Det var en daglig rutine i 1980’erne på klinisk mikrobiologiske afdelinger at gennemse sedler med prøvesvar og godkende svaret ved at stemple sit navn på blanketten. Det kunne tage et par timer og indbefattede ofte en tur fra lægekontoret til laboratoriet for at tale med en laborant om en prøve.
Så kom elektroniske MADS - Mikrobiologisk Afdelings Data System – og revolutionerede de mikrobiologiske hverdagsrutiner [1]. Tidligere overlæge Helga Schumacher erindrer: »Man havde alle oplysninger på een skærm, kunne kigge på analysegangen elektronisk, og så blot trykke F2 [for at godkende]. Der var elektronisk sporbarhed, så man nemt kunne finde den for prøven ansvarlige bioanalytiker og chatte via programmet. Det var en kæmpe lettelse, da lægekontorer på nogle afdelinger var langt væk fra laboratoriet«.
Den papirløse hverdag var praktisk på flere måder. Før de ugentlige konferencer på intensiv eller medicinsk afdeling printede lægen prøvesvarene, fordi MADS kun kunne tilgås fra den mikrobiologiske afdelings stationære computere. En patient med barselsfeber havde en liste med prøvesvar på »tre løbende meter«. Derfor investerede overlæge Sten Lomborg i 1996 i den første bærbare computer på mikrobiologisk afdeling på Herning Sygehus. Med den bærbare computer kunne patientdata medbringes på hele Herning Sygehus. Den nye computer var eftertragtet og kunne lånes med hjem til forskningsarbejde i weekenden eller på dage uden konferencer.
MADS blev søsat af reservelæge Jens Kjølseth Møller i 1970’erne. Med støtte fra det lægevidenskabelige forskningsråd programmerede han første version af MADS, som i 1980 blev taget i brug på mikrobiologisk afdeling på Århus Kommunehospital. I 1990’erne spredte MADS sig til de fleste mikrobiologiske afdelinger i Danmark i konkurrence med bl.a. det svenske laboratoriesystem ADBakt. Jens Kjølseth Møller blev senere professor i mikrobiologi.
I 2010 lancerede Statens Serum Institut den nationale mikrobiologiske database MiBa, som trak data fra alle mikrobiologiske afdelinger og skabte et automatiseret nationalt overvågningssystem.
Da COVID-19 ramte verden i 2020, blev MiBa verdensberømt og var et uvurderligt værktøj i epidemibekæmpelsen. MiBa sendte dagligt automails til myndigheder, politikere og sundhedseksperter med data i realtid om epidemien og dens udvikling i hele landet. Det var der ingen andre lande, som var i stand til. Alle lande kiggede mod Danmark på grund af MADS og storesøster MiBa.
1) Nørskov-Lauritsen N, Kolmos HJ. Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi 1969-2019, 2019. Syddansk Universitetsforlag