Skip to main content

»Jeg er overbevist om, at det ikke stopper med COVID-19«

Kø foran Statens Serum Institut i september 1941. Københavnerne afsatte gerne en halv dag for at blive vaccineret for difteri (foto: Statens Serum Institut).
Kø foran Statens Serum Institut i september 1941. Københavnerne afsatte gerne en halv dag for at blive vaccineret for difteri (foto: Statens Serum Institut).

Direktør Henrik Ullum

21. sep. 2021
4 min.

Det fotografi, jeg har valgt, spejler jeg mig i. Dets motiv minder mig om, at jeg blot er én i rækken af flere, der har stået i spidsen for Statens Serum Institut (SSI) – ligesom COVID-19 også kun er én infektionssygdom i rækken af flere. Der har været smitsomme sygdomme før, og der vil også komme nogle i fremtiden.

                      Første gang, jeg så fotografiet, var i slutningen af 2020. Jeg var netop tiltrådt som direktør for SSI, og på bagvæggen af mit nye kontor hang der et lille, undseeligt foto i en ældre guldramme. Fotografiet viser en lang kø af mennesker, der skal vaccineres, og som står lige ude foran den selvsamme bygning, som jeg har kontor i. I betragtning af at mit lægeliv det sidste halve års tid er blevet levet midt i COVID-19-orkanens øje, er det måske ikke så underligt, at lige netop dette billede satte tanker i gang. Der er fx interessant, at der slet ingen biler er på fotografiet, selvom det er taget midt på dagen lige ude foran mit vindue på Amager Boulevard. Det står i skærende kontrast til nutiden, hvor bilerne drøner afsted uafbrudt.

Dengang og nu. SSI-direktør Henrik Ullum foran det tankevækkende gamle fotografi, som i dag pryder væggen på hans kontor (privatfoto).

                     Men fotografiet er jo også gammelt. Under det er der noteret med en sirlig skråskrift: »Difterivakcination den 8 ∙ 9 ∙ 1941«, og tidens tand kan også ses på det gulnede papir, der stikker ud under billedet. Selvom det er af ældre dato, er motivet dog mere aktuelt i dag end nogensinde før. Det viser nemlig, hvor vigtigt det er med et ordentligt pandemiberedskab og en god sikring af vaccineforsyningerne. For mig har fotografiet en historisk parallelitet, eftersom vi også i dag står midt i en pandemi, og billedet lige så godt kunne have været taget ude foran et coronavaccinationssted (apropos det andet fotografi, jeg har valgt).

                      Fotografiets motiv illustrerer også, at vacciner og infektionsbekæmpelse altid har været hovedhjørnesten i Statens Serum Instituts arbejde – og det kommer det også til at være i min direktørtid. Det maner til en ydmyghed og til en bevidsthed om, hvor stor min og SSI’s opgave er. Det er enormt vigtigt for mig, at vores opgave med til at sikre danskernes sundhed og forebygge alvorlig sygdom og død også opleves godt og trygt af befolkningen. Dengang i 1941 har det sandsynligvis været endnu vigtigere at skabe tryghed, da Danmark lige var blevet besat af tyskerne. Måske har udsigten til en difterivaccine været med til at øge den generelle tryghedsfølelse for dem, der stod i køen.

Fra hesteblod til RNA-vacciner

På en måde kondenserer billedet hele SSI’s 119-årige historie. SSI blev netop indviet i 1902 for at sikre fremstilling og forsyning af antidifteriserum til danskerne. Det er tankevækkende, at man i begyndelsen af SSI’s historie tappede hesteblod for at kunne behandle patienter med antistofholdigt serum, mens vi i dag har udviklet højteknologiske vacciner.

                      Det, at vi overhovedet kan udvikle vacciner, er et af de største medicinske gennembrud, og det har været medvirkende til at udrydde sygdomme som kopper og holde sygdomme som difteri, polio, tetanus og mæslinger under kontrol. Det er en kæmpesucces, at vi takket være vaccinerne har kunnet fjerne den sygdomsbelastning i samfundet. Når jeg ser på det gamle fotografi, forestiller jeg mig, hvor begejstret man på SSI har været over at kunne vaccinere befolkningen mod en frygtet sygdom. Indtil da havde man i bedste fald kunnet halvere dødeligheden, når patienter fik difteri.  Jeg forestiller mig, at man har tænkt: »Hold da op! I starten af århundrede kunne vi kun tappe blod fra heste, nu har vi en vaccine og kan forebygge sygdommens opståen«.

Pop up-vaccinationssted i Tingbjerg, som skal få beboere i kommuner med lav vaccinationstilslutning til at lade sig vaccinere mod coronavirus. Der vaccineres uden forudgående tidsbestilling (foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix).

                      Vaccinerne har også været en game changer i forhold til COVID-19-pandemien. Sidste forårs debat om, hvordan vi alle sammen skulle smittes med SARS-CoV-2 for at opnå flokimmunitet, blev heldigvis til en hel anden diskussion. Med alle de nye og mere smitsomme varianter tror jeg ikke, at vi kunne have haft kontrol over pandemien i samme grad, som vi rent faktisk har i dag, hvis vi havde ladet smitten rase. Og jeg er overbevist om, at det ikke stopper med COVID-19. De nye vaccineteknologier vil på afgørende vis forbedre vores kamp mod infektionssygdomme og måske også mod fx cancer og autoimmune sygdomme.

                      For mig er det stort at være en del af Statens Serum Institut, som er så dybt involveret i alle aspekter af vaccinehåndteringen under COVID-19-pandemien. Jeg vil gøre mit bedste for at sikre, at Danmark bliver ved med at stå stærkt i forhold til vaccineforskning og -udvikling. Og jeg vil gøre mit yderste for at sikre, at SSI også i fremtiden vil løse alle vores andre kerneopgaver godt.