Kajs sidste ønske

Kaj Guldbech (1956-2009) fik i 2005 konstateret kræft i lungerne med metastaser til leveren. Kaj var taxachauffør og boede på en gård i Midtjylland, hvor han havde et fritidslandbrug med kødkvæg. I 2008 fik han åndenød, vægttab og tiltagende smerter, men han klarede at blive boende på gården med hjemmepleje, indtil han smerteforpint kom på hospice i sommeren 2009. På det tidspunkt havde Kaj forsøgt at begå selvmord og ønskede hjælp til at dø. Kaj kontaktede TV 2, som bragte hans historie i nyhederne den 23. august. Kaj var fortørnet over den danske stats rolle, når det drejede sig om at få en værdig død: »Hvis jeg behandlede mine dyr på den måde, vi behandler mennesker, der bare får lov til at ligge, […] jamen så blev jeg dømt for dyre­mishandling.« I september blev Kaj kørt i en autocamper til Zürich i Schweiz med sin søster Else. Turens mål var organisationen Dignitas’ klinik, som siden 1998 har hjulpet uhelbredeligt syge med at begå selvmord. Chaufføren med på turen  var Kajs hollandske ven, Flemming Schollaart, som er stifter af Landsforeningen en Værdig Død.

Kajs sidste ønske var friskbrygget kaffe på den sidste dag, han levede, så de indkøbte en kaffemaskine i Schweiz. Dagen efter lå Kaj på sit dødsleje. Han var fattet og bekræftede endnu en gang, at han ønskede at dø, og at det var hans egen beslutning. Han fik den første drik med et lægemiddel, der forhindrer opkast. 20 minutter senere fik han den næste drik med 15 mg pentobarbital, som han drak i to slurke. Otte minutter efter udbrød Kaj, »nu tror jeg, det sker« – og ­mistede bevidstheden. En halv time senere var Kaj død. Hans lig blev kremeret og urnen sendt til Danmark, hvor Kaj blev bisat i Viby Kirke ved Aarhus [1].

Kaj Guldbech var en af de første danskere, som fik hjælp til såkaldt lægeassisteret selvmord. TV 2 bragte den 4. oktober en reportage om Kajs endeligt på klinikken. Dagen efter annon­cerede Etisk Råd, at de ville tage på studietur til Holland, hvor aktiv dødshjælp var tilladt. Et år senere udgav rådet filmen »Debatten der ikke vil dø«, som igen diskuterede aktiv eutanasi.

Aktiv dødshjælp har i de seneste årtier været stærkt debatteret i Danmark og resten af verden. I hele 1900-tallet har flere organisationer argumenteret for indførelsen af aktiv eutanasi, og Holland legaliserede som ét af de første lande denne praksis i 2001. Den nye dødekultur har siden slået rødder i det hollandske samfund, hvor 7.500 mennesker fik aktiv dødshjælp i 2021. Det er knap 5 % af alle døde.