Mongoler

De står på rad og række. Fotograferet fra siden, nøgne og nummereret I, II og III. Fotografiet er fra omkring 1930 og placeret i en fotolomme i en kontormappe. Det viser tre børn med kromosomafvigelser, hvoraf de to første har tegn på Downs syndrom. I mappen er der også sort-hvide fotos af 29-årige Vilhelm, som er spastiker, og 3-årige Eigild, som har vand i hovedet. Der er 29-årige Sigrid med dobbeltsidig hævelse af benene, måske elefantiasis. Hun er fotograferet forfra, bagfra og fra siden. I mappen findes omkring 50 medicinske portrætter taget omkring 1930, formentligt på Statens Åndssvageanstalts hovedsæde i Brejning ved Vejle. Hovedparten af personerne er fotograferet nøgne.

                      På bagsiden af det viste fotografi kan man læse, at de tre børn er Sigrid på 8 år, Kathrine på 12 år og Else på 11 år, som blev indlagt i henholdsvis 1929, 1926 og 1928. De tre børn er måske lidt forlegne over at stå foran en fremmed fotograf. Fotografiet får én til at reflektere over det menneskesyn, som ligger bag samlingen af fotos. Den er skabt af lægerne, som forskede i de indlagte på anstalten. Det er i høj grad videnskabens kategoriserende og objektiviserende blik, som gør sig gældende. Overlæge ved De Kellerske Anstalter Reidar Marthinsen beskrev »Mongoloid Idioti« på følgende måde: »Alle Mongoler ligner hinanden, saaledes at man, naar man har set én Mongol, let ville kunne stille Diagnosen for Fremtiden«. De typiske ydre træk er skråtstillede øjne, lavtsiddende ører og ofte en lille næse. Mange »er på Idiotstadiet«, men de er »skikkelige at have med at gøre«, i godt humør og hjælpsomme [1].

                      Lægevidenskaben betragter mennesket. Det er et evigt dilemma for dens udøvere, at individet undertiden bliver sat i baggrunden. En person med et mentalt eller et fysisk handicap ønsker aldrig at blive kaldt for »en mongol« eller »en handicappet«. Han eller hun ønsker at blive set som et menneske med et handicap. Denne humanisme, som gerne skulle række ud over det sproglige, er nok det, som skiller fotografiet af de nøgne børn fra 1930 fra vor tids etik.

                      Landsforeningen Downs syndrom er i dag en stemme for et beskyttet mindretal i vores samfund. De sidste års debat om de danske forsorgshjem minder os om statens moralske ansvar over for den enkelte borger. Så meget, at den danske social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil i september 2023 gav en officiel undskyldning for den behandling som nogle børn har været udsat for i den danske åndssvageforsorg i 1900-tallet.