»Skivestudenten« i en poliotid

COVID-19 har i de seneste måneder lært børn, hvad en »respirator« er for en tingest. I podcasten »Corona for børn« fortæller 11-årige Solveig, som er udstationeret i Burkina Faso med sin familie, at der findes én respirator i hele det vestafrikanske land med 20 millioner indbyggere (20. marts 2020). Med coronapandemien er vi på samme tid lokale og globale.

For 70 år siden var respiratoren også i fokus, da en polioepidemi ramte København og kostede tyve børn livet i løbet af den første måned. Poliovirus kunne lamme vejrtrækningen med fatale følger. Dengang ejede Blegdamshospitalet otte »jernlunger«, som var dårligt fungerende »ydre« respiratorer, der med undertryk skulle løfte og sænke brystkassen hos de livstruede børn. Efter den første måned var der krisestemning på hospitalet, fordi 20 børn var kritisk dårlige pga. udsættende vejrtrækning. Personalet erindrede bagefter situationen som en krigstilstand, der blev ved med at tiltage i styrke. Epidemiens voldsomhed var uden fortilfælde i Europa. Ligesom i dag stod befolkningen og sundhedspersonalet foran en epidemi, de ikke kendte udgangen på.

Narkoselæge Bjørn Ibsens (1915-2007) redning af 12-årige Vivi Ebert er legendarisk. Den 27. august 1952 skar Ibsen – under overværelse af 15 lægekolleger – et fem centimeter langt snit i pigens hals, dissekerede sig ned til luftrøret og indførte en gummislange, hvorefter han forsøgte at blæse luft i pigens lunger med en gummiballon. Pigen gjorde modstand, men efter indgift af afslappende medicin lykkedes det at få luft i lungerne. Pigen kom på ret køl, og efter få dage var lægestuderende i fuld gang som ventilatører, der dag og nat trak vejret for de polioramte børn [1].

Det er velkendt, at epidemier kan medføre positive samfundsforandringer, når det akutte menneskelige drama er overstået. Ved polioepidemien skete det store gennembrud under selve epidemien, og i 1953 præsenterede reservelæge Claus Bang (1924-1970) ved Skive Sygehus en anden ny opfindelse, en dansk overtryksrespirator til behandling af polioramte. Den var langt billigere end »jernlungen« og fik øgenavnet »Skivestudenten«, fordi den kunne erstatte de medicinstuderendes håndventilation [1 s.160]. Den elegante respirator blev dog kun produceret i få hundrede eksemplarer, mens den svenske Engström-respirator fik stor succes.

Firmaet Bang & Olufsen Medicom blev først i 1980’erne spaltet fra modervirksomheden, som herefter kun producerede tv, radio og musikanlæg.